Lykkelige over at Jehova viser os vejen

„Den sande Gud, fuldkommen er hans vej; Jehovas ord er lutret.“ — 2 SAMUEL 22:31.

1, 2. (a) Hvad har alle mennesker et grundlæggende behov for? (b) Hvis eksempel gør vi klogt i at efterligne?

ALLE mennesker har et grundlæggende behov for vejledning der kan lede dem på livets vej. Jehova har ganske vist udstyret os med et vist mål af intelligens og en samvittighed der kan hjælpe os til at skelne mellem ret og uret. Men hvis vores samvittighed skal være en pålidelig vejleder, må den være opøvet. (Hebræerne 5:14) Og for at kunne træffe de rette afgørelser må vores sind have nøjagtige oplysninger og være i stand til at bedømme disse oplysninger. (Ordsprogene 2:1-5) Men selv da er det, på grund af livets uvished, ikke sikkert at vore afgørelser giver det ønskede resultat. (Prædikeren 9:11) Det ligger uden for menneskers formåen at vide hvad fremtiden rummer.

² Af disse og mange andre grunde skrev profeten Jeremias: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Jesus Kristus, det største menneske der har levet, tog imod vejledning. Han sagde: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde.“ (Johannes 5:19) Det er derfor klogt at efterligne Jesus og lade Jehova lede vore skridt. Kong David sang: „Den sande Gud, fuldkommen er hans vej; Jehovas ord er lutret. Et skjold er han for alle som søger tilflugt hos ham.“ (2 Samuel 22:31) Hvis vi bestræber os for at vandre på Jehovas vej frem for at følge vores egen forstand, vil vi få en vejledning der er fuldkommen. At afvise Guds vej fører til ulykke.

Jehova viser vejen

3. Hvilke anvisninger gav Jehova Adam og Eva, og hvilke fremtidsudsigter havde de?

³ Selv om Adam og Eva var syndfri, havde de behov for vejledning. Jehova lod ikke Adam være helt uden retningslinjer i Edens smukke have. Gud gav ham et arbejde at udføre. Adam skulle som det første give dyrene navne. Dernæst gav Jehova Adam og Eva nogle langsigtede mål. De skulle underlægge sig jorden, fylde den med efterkommere og tage sig af jordens dyr. (1 Mosebog 1:28) En enorm opgave, men enderesultatet ville være et verdensomspændende paradis befolket med en fuldkommen menneskeslægt der levede i skøn forening med dyrene. Det var vidunderlige fremtidsudsigter. Og så længe Adam og Eva vandrede trofast på Jehovas vej, kunne de kommunikere med ham. (Jævnfør Første Mosebog 3:8.) Det var en storslået forret at de kunne have et personligt forhold til Skaberen som aldrig ville ophøre.

4. Hvordan viste Adam og Eva mangel på tillid og loyalitet, og hvilke katastrofale følger fik det?

⁴ Jehova forbød det første menneskepar at spise af træet til kundskab om godt og ondt som stod i Edens have. Dette gav dem lejlighed til at vise deres lydighed og ønske om at vandre på Jehovas vej. (1 Mosebog 2:17) Men snart blev deres lydighed sat på prøve. Da Satan kom med sine underfundige udtalelser, måtte Adam og Eva være loyale mod Jehova og stole på hans løfter hvis de skulle forblive lydige. Sørgeligt nok manglede de loyalitet og tillid. Da Satan tilbød Eva uafhængighed og falskeligt beskyldte Jehova for at lyve, blev hun bedraget og var ulydig mod Gud. Adam fulgte hende i synden. (1 Mosebog 3:1-6; 1 Timoteus 2:14) Det resulterede i at de satte alt over styr. Havde de vandret på Jehovas vej, ville det have givet dem en stadig større glæde efterhånden som de gennemførte hans hensigt. I stedet blev deres tilværelse fyldt med skuffelse og smerte indtil døden indhentede dem. — 1 Mosebog 3:16-19; 5:1-5.

5. Hvad er stadig Jehovas hensigt med jorden, og hvordan hjælper han trofaste mennesker til at få opfyldelsen af hans løfter at se?

⁵ Jehova ændrede dog ikke sin hensigt, som er at jorden en dag skal blive et paradisisk hjem for fuldkomne, syndfri mennesker. (Salme 37:11, 29) Og han har aldrig undladt at vejlede dem der vandrer på hans vej, og som håber på at se opfyldelsen af hans løfter. For dem der hører efter, lyder Jehovas stemme bag dem: „Dette er vejen. Gå på den!“ — Esajas 30:21.

Nogle der vandrede på Jehovas vej

6. Hvilke to mænd fra fortiden vandrede på Jehovas vej, og med hvilket resultat?

⁶ Ifølge den bibelske beretning var det kun et mindretal af Adam og Evas efterkommere der vandrede på Jehovas vej. Den første der gjorde det, var Abel. Han led en for tidlig død, men eftersom han havde Jehovas gunst, vil han få del i ’opstandelsen af de retfærdige’ når Guds tid er inde. (Apostelgerninger 24:15) Han vil se den endelige opfyldelse af Jehovas storslåede hensigt med jorden og menneskene. (Hebræerne 11:4) En anden der vandrede på Jehovas vej, var Enok, hvis profeti om enden på denne tingenes ordning findes i Judas’ Brev. (Judas 14, 15) Enoks liv blev også afkortet. (1 Mosebog 5:21-24) Der siges imidlertid om ham at han „fik . . . det vidnesbyrd at han havde Guds velbehag“. (Hebræerne 11:5) Da han døde, havde han ligesom Abel et sikkert håb om en opstandelse og vil være blandt dem der vil se opfyldelsen af Jehovas hensigter.

7. Hvordan viste Noa og hans familie Jehova loyalitet og tillid?

⁷ Efterhånden som verden før Vandfloden sank dybere ned i ondskab, blev lydighed mod Jehova mere og mere et spørgsmål om loyalitet. Hen mod slutningen af datidens verden var der kun en lille gruppe som vandrede på Jehovas vej. Noa og hans familie lyttede til Gud og stolede på det han sagde. De udførte trofast de opgaver de havde fået betroet, og nægtede at tage del i deres samtidiges fordærvede adfærd. (1 Mosebog 6:5-7, 13-16; Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5) Vi kan være taknemmelige for at de forblev loyale og lydige over for Gud, eftersom de overlevede Vandfloden og kunne give livet videre til os. — 1 Mosebog 6:22; 1 Peter 3:20.

8. Hvad indebar det for nationen Israel at vandre på Jehovas vej?

⁸ Med tiden indgik Jehova en pagt med den trofaste Jakobs efterkommere, og de blev et folk der var hans særlige ejendom. (2 Mosebog 19:5, 6) Jehova vejledte sit pagtsfolk gennem en skreven lov, et præsteskab og sine profeter. Men det var israelitterne selv der afgjorde om de ville følge den vej Jehova anviste. Gennem sin profet sagde Jehova til israelitterne: „Se, jeg forelægger jer i dag velsignelse og forbandelse: velsignelsen, forudsat I adlyder Jehova jeres Guds bud som jeg pålægger jer i dag; og forbandelsen, hvis I ikke adlyder Jehova jeres Guds bud men vender jer bort fra den vej som jeg giver jer påbud om i dag, for at vandre efter andre guder, som I ikke kender til.“ — 5 Mosebog 11:26-28.

Hvorfor nogle forlod Jehovas vej

9, 10. Hvilke omstændigheder nødvendiggjorde at israelitterne satte deres lid til Jehova og var loyale mod ham?

⁹ Ligesom Adam og Eva måtte israelitterne stole på Jehova og være loyale over for ham hvis de skulle forblive lydige. Israel var et lille land der var omgivet af fjendtlige folk. Mod sydvest lå Ægypten og Ætiopien, og mod nordøst Aram og Assyrien. I Israels umiddelbare nærhed lå Filisterlandet, Ammon, Moab og Edom. Alle disse lande var på forskellige tidspunkter fjender af Israel. De praktiserede desuden alle falsk religion, der var kendetegnet af afgudsdyrkelse, astrologi og i nogle tilfælde afskyelige sexritualer og børneofringer. Israels nabofolk forventede at deres guder skulle give dem store familier, en rigelig høst og sejr over deres fjender.

¹⁰ Israelitterne tilbad kun én Gud, Jehova. Han havde lovet at velsigne dem med mange børn og gode afgrøder samt at beskytte dem mod deres fjender, forudsat at de adlød hans love. (5 Mosebog 28:1-14) Det var der desværre mange i Israel der ikke gjorde. Ikke så få af dem der fulgte Jehovas vej, måtte lide for deres loyalitet. Nogle blev torteret, latterliggjort, pisket, stenet og endog dræbt af deres landsmænd. (Apostelgerninger 7:51, 52; Hebræerne 11:35-38) Det må have været en stor prøve for de trofaste. Men hvorfor veg så mange bort fra Jehovas vej? To eksempler fra Israels historie kan fortælle os noget om deres afsporede tankegang.

Akaz’ dårlige eksempel

11, 12. (a) Hvad nægtede Akaz at gøre da han blev truet af Aram? (b) Hvem så Akaz hen til efter beskyttelse?

¹¹ Akaz regerede over sydriget Juda i det 8. århundrede før vor tidsregning. Hans styre var ikke fredfyldt. Ved en lejlighed slog Aram og nordriget Israel sig sammen for at angribe ham, og „hans hjerte og hans folks hjerte kom til at bæve“. (Esajas 7:1, 2) Jehova tilbød sin hjælp og opfordrede Akaz til at sætte ham på prøve, men det afslog Akaz blankt. (Esajas 7:10-12) Som følge heraf tabte Juda krigen og led svære tab. — 2 Krønikebog 28:1-8.

¹² Akaz nægtede at sætte Jehova på prøve, men han holdt sig ikke tilbage fra at bede Assyriens konge om hjælp. Juda blev dog fortsat plaget af sine nabofolk. Da også Assyrien vendte sig mod Akaz og ’trængte ham yderligere, ofrede han til Damaskus’ guder som havde slået ham, og han sagde: „Når Arams kongers guder hjælper dem, vil jeg ofre til dem, så de kan hjælpe mig.“’ — 2 Krønikebog 28:20, 23.

13. Hvad viste Akaz ved at vende sig til Arams guder?

¹³ Ved en senere lejlighed sagde Jehova til israelitterne: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå. Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“ (Esajas 48:17, 18) Ved at vende sig til Arams guder viste Akaz hvor langt han var kommet bort fra ’den vej han skulle gå’. Han var blevet ført helt på afveje af nationernes tankegang, idet han søgte beskyttelse hos deres falske guder i stedet for hos Jehova.

14. Hvorfor havde Akaz ingen undskyldning da han vendte sig til de falske guder?

¹⁴ Nationernes guder, deriblandt aramæernes guder, havde længe vist sig at være afguder. (Esajas 2:8) Tidligere, på kong Davids tid, var Jehovas overlegenhed over Arams guder tydeligt kommet til udtryk da aramæerne blev Davids tjenere. (1 Krønikebog 18:5, 6) Kun Jehova, „gudernes Gud og herrernes Herre, den store, vældige og frygtindgydende Gud,“ kan give sand tryghed. (5 Mosebog 10:17) Men Akaz vendte Jehova ryggen og så hen til nationernes guder efter beskyttelse. Det fik katastrofale følger for Juda. — 2 Krønikebog 28:24, 25.

Jøderne der tog Jeremias med til Ægypten

15. På hvilken måde syndede jøderne i Ægypten på Jeremias’ tid?

¹⁵ På grund af sit folks illoyalitet tillod Jehova i 607 f.v.t. at babylonierne ødelagde Jerusalem og dets tempel. Størstedelen af nationen blev ført i landflygtighed til Babylon, men nogle, deriblandt profeten Jeremias, blev ladt tilbage. Efter mordet på Gedalja, der var sat over landet, flygtede denne gruppe til Ægypten og tog Jeremias med sig. (2 Kongebog 25:22-26; Jeremias 43:5-7) Dér begyndte de at ofre til falske guder. Jeremias gik i rette med de troløse jøder, men de var stivsindede. De nægtede at vende sig til Jehova og insisterede på at blive ved med at bringe røgofre til „himmelens dronning“. Hvorfor? Fordi det var det de og deres forfædre havde gjort ’i Judas byer og på Jerusalems gader, da de blev mættet med brød og havde det godt og ikke så nogen ulykke’. (Jeremias 44:16, 17) Jøderne påstod også: „Siden vi holdt op med at bringe røgofre til ’himmelens dronning’ og udgyde drikofre til hende, har vi manglet alt, og ved sværd og ved hungersnød har vi mødt vort endeligt.“ — Jeremias 44:18.

16. Hvilken helt igennem forkert tankegang havde jøderne i Ægypten?

¹⁶ Hvor var deres hukommelse dog kort! Stemte deres påstand med kendsgerningerne? Jøderne havde ganske rigtigt ofret til falske guder i det land Jehova havde givet dem. Undertiden, som for eksempel på Akaz’ tid, led de på grund af dette frafald. Jehova var imidlertid „sen til vrede“ mod sit pagtsfolk. (2 Mosebog 34:6; Salme 86:15) Han sendte sine profeter for at tilskynde dem til at ændre sind. Trofaste konger blev velsignet af Jehova, og det kom folket til gode selv om de fleste jøder var troløse. (2 Krønikebog 20:29-33; 27:1-6) Hvor var det forkert af jøderne i Ægypten at påstå at velstandsperioderne i deres hjemland havde været deres falske guders fortjeneste!

17. Hvorfor mistede Juda sit land og tempel?

¹⁷ Før 607 f.v.t. havde Jehova indtrængende sagt til Judas indbyggere: „Adlyd min røst, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk; og I skal vandre på hele den vej som jeg vil give jer påbud om, for at det kan gå jer godt.“ (Jeremias 7:23) Jøderne mistede deres tempel og deres land netop fordi de nægtede at vandre ’på hele den vej som Jehova havde givet dem påbud om’. Vi må passe på ikke at begå den samme skæbnesvangre fejl.

Jehova velsigner dem der vandrer på hans vej

18. Hvad må de der vandrer på Jehovas vej, gøre?

¹⁸ For at vandre på Jehovas vej i dag må vi, ligesom Jehovas tjenere i fortiden, være loyale og fast besluttede på kun at tjene Jehova. Det kræver tillid, en stærk tro på at Jehovas løfter er pålidelige og vil gå i opfyldelse. For at vandre på Jehovas vej må vi være lydige, altid følge hans love og efterleve hans høje normer. „Jehova er retfærdig; han elsker retfærdsgerninger.“ — Salme 11:7.

19. Hvilke guder tilbeder mange i dag, og med hvilket resultat?

¹⁹ Akaz søgte beskyttelse hos Arams guder. Israelitterne der var flygtet til Ægypten, håbede at „himmelens dronning“, en gudinde der blev dyrket i oldtidens Mellemøsten, ville skænke dem velstand. Mange guder i dag er ikke bogstavelige afguder. Jesus omtalte en af dem da han advarede mod at tilbede „Rigdom“ i stedet for Jehova. (Mattæus 6:24) Apostelen Paulus talte om „havesygen, som er afgudsdyrkelse“. (Kolossenserne 3:5) Han talte også om nogle ’hvis gud er bugen’. (Filipperne 3:19) Ja, penge og materielle ejendele bliver af mange i dag tilbedt som guder. Faktisk sætter de fleste mennesker, også blandt de religiøse, ’deres håb til en usikker rigdom’. (1 Timoteus 6:17) Mange arbejder meget hårdt for at tjene disse guder, og nogle opnår visse goder — et flot hjem, luksuøse ting og god mad. Men det er ikke alle der føler glæde ved en sådan velstand. Og de der gør, opdager ofte at materielle ting ikke i sig selv kan give dem virkelig tilfredshed. De er usikre og forgængelige og kan ikke dække menneskenes åndelige behov. — Mattæus 5:3.

20. Hvilken ligevægtig holdning må vi søge at bevare?

²⁰ Det er sandt at vi der lever i disse sidste dage for denne tingenes ordning, må være praktiske. Vi må tage fornuftige skridt i forbindelse med at sørge for vore familier i materiel henseende. Men hvis vi sætter en høj levestandard og jaget efter penge eller andre ting højere end tjenesten for Gud, har vi gjort os skyldige i en form for afgudsdyrkelse og vandrer ikke længere på Jehovas vej. (1 Timoteus 6:9, 10) Men hvad så hvis vi rammes af dårligt helbred, økonomiske vanskeligheder eller andre problemer? Da må vi ikke være som de jøder i Ægypten der påstod at deres problemer skyldtes at de havde tjent Gud. Lad os i stedet sætte Jehova på prøve, hvilket var det Akaz forsømte at gøre. Lad os loyalt søge vejledning hos Jehova Gud. Ja, lad os tillidsfuldt følge hans ledelse og bede ham om styrke og visdom til at klare enhver situation. Og lad os fortrøstningsfuldt vente på Jehovas velsignelse.

21. Hvordan bliver de der vandrer på Jehovas vej, velsignet?

²¹ Af Israels historie fremgår det at Jehova rigt velsignede dem der vandrede på hans vej. Kong David sang: „Jehova, før mig i din retfærdighed på grund af mine fjender.“ (Salme 5:8) Jehova gav David militære sejre over nabolande der senere voldte Akaz vanskeligheder. Under kong Salomons styre blev Israel velsignet med den fred og velstand som jøderne i Ægypten senere længtes efter. Jehova skænkede endog Akaz’ søn Ezekias sejr over det mægtige Assyrien. (Esajas 59:1) Jehovas hånd var ikke for kort til at hjælpe hans loyale ’som ikke havde stået på synderes vej’, men havde lyst til Jehovas lov. (Salme 1:1, 2) Det samme er tilfældet i dag. Men hvordan kan vi være sikre på at vi vandrer på Jehovas vej? Det spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

Husker du?

◻ Hvilke egenskaber må vi have for at vandre på Jehovas vej?

◻ Hvilken forkert indstilling havde Akaz?

◻ Hvilke forkerte ræsonnementer havde jøderne i Ægypten?

◻ Hvordan kan vi styrke vores beslutning om at vandre på Jehovas vej?

[Illustration på side 13]

Akaz søgte hjælp hos Arams guder i stedet for hos Jehova