Den kristne menighed — en styrkende hjælp for os

POPI, der var først i tyverne, led under familieproblemer der skyldtes at hun og hendes forældre kommunikerede dårligt med hinanden.a Hun udøste sit hjerte for en kristen ældste og hans kone, og bagefter skrev hun til dem: „Mange tak fordi I tog jer tid til at tale med mig. I aner ikke hvor meget jeres omsorg betyder for mig. Jeg takker Jehova for at han har givet mig nogle jeg kan stole på og tale med.“

Toula, der var blevet enke med to teenagebørn, kunne ikke se nogen vej ud af sine følelsesmæssige og økonomiske vanskeligheder. Et ægtepar fra menigheden besøgte jævnlig hende og børnene for at opmuntre og styrke dem. Efter at forholdene var blevet vendt til det bedre, sendte hun parret et kort der lød: „Jeg nævner jer i alle mine bønner, idet jeg mindes de talrige gange I har hjulpet og støttet mig.“

Føler du dig til tider ’tynget af byrder’ under denne verdens stigende pres? (Mattæus 11:28) Har „tid og tilfælde“ sat sig tragiske spor i dit liv? (Prædikeren 9:11) I så fald er du ikke ene om det. Men tusinder har hentet hjælp i den kristne menighed af Jehovas Vidner, og det samme kan du gøre. I det første århundrede erfarede apostelen Paulus at nogle af hans trosfæller i særlig grad var „en styrkende hjælp“ for ham. (Kolossenserne 4:10, 11) Det samme kan vi hver især erfare.

En hjælp og støtte

I De Kristne Græske Skrifter er ordet „menighed“ oversat fra det græske ekklesiʹa, der betegner en gruppe mennesker der er kaldt sammen. Ordet indeholder tanken om solidaritet og gensidig støtte.

Den kristne menighed forsvarer Guds ord som sandt og forkynder den gode nyhed om hans rige. (1 Timoteus 3:15; 1 Peter 2:9) Derudover yder menigheden sine medlemmer åndelig hjælp og støtte gennem kærlige, opmærksomme og omsorgsfulde venner som beredvilligt vil bistå og trøste dem der rammes af modgang. — 2 Korinther 7:5-7.

Jehovas tilbedere har altid kunnet føle sig trygge og sikre i hans menighed. En salmist gav udtryk for at han følte sig glad og tryg i Guds folks forsamling. (Salme 27:4, 5; 55:14; 122:1) Den kristne menighed består ligeledes af trosfæller som opbygger og opmuntrer hinanden. — Ordsprogene 13:20; Romerne 1:11, 12.

Menighedens medlemmer lærer at „gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med [dem] i troen“. (Galaterne 6:10) De bliver undervist på grundlag af Bibelen og motiveres derigennem til at vise hinanden broderkærlighed og inderlig hengivenhed. (Romerne 12:10; 1 Peter 3:8) Som brødre og søstre i åndelig henseende tilskyndes de til at være venlige, fredselskende og inderligt medfølende. (Efeserne 4:3) De er ikke bare kristne af navn, men viser hinanden kærlig omsorg. — Jakob 1:27.

I menigheden kan de modløse derfor mærke den samme kærlige atmosfære som råder i en familie. (Markus 10:29, 30) Følelsen af at de er med i et fællesskab præget af sammenhold og kærlighed, styrker dem. (Salme 133:1-3) Og gennem menigheden sørger „den trofaste og kloge træl“ for nærende åndelig „mad i rette tid“. — Mattæus 24:45.

Hjælp fra kærlige tilsynsmænd

De der hører til den kristne menighed, kan forvente at der findes kærlige, forstående og velkvalificerede hyrder der støtter og opmuntrer dem. Hyrder med sådanne egenskaber er „som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“. (Esajas 32:1, 2) Ældste, eller tilsynsmænd, er udnævnt ved Guds ånds medvirken, og de viser Guds symbolske hjord omsorg, opmuntrer de syge og de nedtrykte og forsøger at hjælpe overtrædere på fode igen. — Salme 100:3; 1 Peter 5:2, 3.

Menighedens ældsteråd udgør naturligvis ikke en gruppe professionelle behandlere der kan afhjælpe deres trosfællers fysiske eller mentale lidelser. I denne tingenes ordning er det stadig sådan at ’de syge trænger til læge’. (Lukas 5:31) Men hyrderne kan yde åndelig hjælp til dem der har brug for det. (Jakob 5:14, 15) Når det er muligt, tager de ældste også skridt til at iværksætte anden hjælp. — Jakob 2:15, 16.

Hvem står bag denne kærlige ordning? Det gør ingen ringere end Jehova Gud. Ifølge profeten Ezekiel erklærer Jehova: „Jeg vil selv spørge efter mine får og sørge for dem. . . . Jeg vil udfri dem fra alle de steder hvortil de blev spredt . . . Jeg vil selv være hyrde for mine får, og jeg vil selv sørge for at de kan lægge sig.“ Gud ser også til de hjælpeløse og svage får. — Ezekiel 34:11, 12, 15, 16.

Virkelig hjælp i rette tid

Kan man hente virkelig hjælp i den kristne menighed? Ja. Som de følgende eksempler viser, kan menigheden være til stor gavn under mange forskellige omstændigheder.

● Dødsfald i familien. Annas mand døde af en kronisk sygdom. „Lige siden har jeg i høj grad følt det kristne brodersamfunds inderlige kærlighed,“ fortæller hun. „Mine trosfæller har hele tiden trøstet og opmuntret mig med kærlige ord og knus. Det har holdt modet oppe hos mig og hindret at jeg brød fuldstændig sammen, og det takker jeg Jehova for. Brødrenes kærlighed og inderlige omsorg har været en fænomenal støtte for mig.“ Hvis du kommer ud for den traumatiske oplevelse at miste en af dine kære, så husk at menigheden kan yde den tiltrængte trøst og støtte.

● Sygdom. Arthur, en rejsende tilsynsmand fra Polen, besøgte og styrkede menigheder i Centralasien. Under et af sine besøg blev han alvorligt syg, og der stødte svære komplikationer til. Med dyb værdsættelse fortæller Arthur: „Jeg vil gerne berette om hvordan brødrene og søstrene i [en by i Kasakhstan] tog sig af mig. Brødre og søstre, heriblandt mange jeg ikke kendte, samt endog nogle interesserede, kom med penge, mad og medicin. . . . Og de gjorde det med stor glæde.

Forestil jer hvad jeg følte da jeg modtog en kuvert hvori der lå nogle penge og et brev med følgende ordlyd: ’Kære broder, jeg sender dig de hjerteligste hilsener. Mor gav mig penge til is, men jeg har bestemt at dem skal du have så du kan købe medicin. Jeg håber at du snart bliver rask. Jehova har brug for os længe endnu. De bedste ønsker. Og fortæl os nogle flere gode og lærerige historier. Vova.’“ Som det fremgår af dette tilfælde, kan unge og gamle i menigheden give styrkende hjælp til dem der rammes af sygdom. — Filipperne 2:25-29.

● Nedtrykthed og depression. Teri ønskede brændende at fortsætte som pioner (heltidsforkynder), men blev nødt til at holde op. „Jeg følte mig meget skyldbetynget over at jeg ikke engang havde kunnet fuldføre et helt års tjeneste,“ siger hun. Hun troede fejlagtigt at Jehovas godkendelse udelukkende afhang af hvor meget hun ydede i tjenesten for ham. (Se til sammenligning Markus 12:41-44.) Stærkt nedtrykt isolerede hun sig. Men så kom der hjælp fra menigheden.

Teri fortæller: „En ældre pionersøster var hurtig til at hjælpe mig. Hun lyttede mens jeg udøste mit hjerte for hende. Da vi skiltes, følte jeg det som om en byrde var blevet løftet fra mine skuldre. Fra da af ydede denne pionersøster og hendes mand, en ældste i menigheden, mig værdifuld hjælp. De ringede hver dag for at høre hvordan jeg havde det. . . . De indbød mig også nu og da til at deltage i deres familiestudium, og det har indprentet mig vigtigheden af familiesammenhold.“

Det er ikke sjældent at selv indviede kristne føler sig nedtrykte, modløse eller ensomme. Vi har grund til at være taknemmelige for den kærlige, uselviske hjælp vi kan hente i Guds menighed! — 1 Thessaloniker 5:14.

● Katastrofer og ulykker. Forestil dig hvordan en familie på fire havde det da deres hus brændte ned og de mistede alt hvad de ejede. Snart fik de hvad de kaldte „en opmuntrende erfaring som altid vil være et kært minde, og som tydeligt har bekræftet den ægte kærlighed der findes blandt Jehovas folk“. De beretter: „Næsten med det samme strømmede det ind med oprigtige tilbud om hjælp og støtte fra vore åndelige brødre og søstre. Telefonen ringede uafbrudt. Den ægte omsorg og kærlighed vi mærkede fra alle sider, kaldte taknemmelighedstårer frem i vore øjne.“

Inden længe havde menighedens ældste organiseret et byggehold af brødre der opførte et nyt hus til familien. En nabo udbrød: „Du skulle bare se! Det er alle mulige der arbejder med, både mænd og kvinder. Der er også sorte og spansktalende med!“ Et tydeligt vidnesbyrd om broderkærlighed. — Johannes 13:35.

Andre kristne forærede familien tøj, mad og penge. Familiefaderen bemærker: „Det skete i juletiden, hvor alle giver gaver, men vi kan ærligt sige at ingen andre oplevede en sådan ægte, rundhåndet gavmildhed som den vi fik at føle.“ Familien tilføjer: „Erindringen om branden bliver langsomt fortrængt af dyrebare minder om gode venners betænksomhed. Vi takker vor kærlige himmelske Fader, Jehova, for at vi har en så vidunderlig og forenet familie af brødre og søstre her på jorden, og vi er dybt taknemmelige for at vi må være en del af den.“

Naturligvis kan en tilsvarende indsats ikke forventes eller gennemføres hver gang der sker en ulykke; men denne begivenhed belyser i hvor høj grad menigheden kan hjælpe og støtte.

Visdom ovenfra

Mange har også fået hjælp og styrke fra den kristne menighed gennem de publikationer som „den trofaste og kloge træl“ udarbejder. Det gælder især bladene Vagttårnet og Vågn op! Disse tidsskrifters forstandige vejledning og praktiske anvisninger bygger først og fremmest på den visdom Gud har nedlagt i Bibelen. (Salme 119:105) Der gøres et stort arbejde for at supplere de bibelske oplysninger med seriøs og sagkyndig information om emner som depression, afvænning af stofmisbrugere, sociale og økonomiske problemer, særlige udfordringer for unge og problemer der specielt gælder mindre udviklede lande. Frem for alt anbefaler disse blade Guds vej som den bedste livsform. — Esajas 30:20, 21.

Hvert år modtager Vagttårnets Selskab tusinder af takkebreve. For eksempel skrev en ung russer efter at Vågn op! havde bragt en artikel om selvmord: ’Jeg er tilbøjelig til at blive deprimeret, og derfor har jeg tit overvejet at begå selvmord. Denne artikel har styrket min tro på at Gud vil hjælpe mig med at klare mine problemer. Han ønsker at jeg skal leve. Jeg takker ham for hans hjælp gennem denne artikel.’

Hvis denne verden udsætter os for større modgang end vi synes vi kan klare, kan vi være sikre på at finde et trygt tilflugtssted i den kristne menighed. Og hvis mangelen på kærlighed i denne tingenes ordning gør os nedtrykte, kan vi få fornyede kræfter i Jehovas organisation. De der erfarer dette, vil sikkert tilslutte sig det en kristen kvinde skrev efter at hun havde lært at klare en hverdag med en alvorligt syg mand: „På grund af den kærlighed og omsorg vi har mødt, er det som om Jehova har båret os på sine hænder gennem denne krise. Hvor er jeg taknemmelig for at høre til Jehovas storslåede organisation!“

[Fodnote]

[Illustrationer på side 26]

Vi kan være en styrkende hjælp for de syge, de sørgende og mange andre