Tid og evighed — Hvad betyder disse begreber?

„OPLEVELSEN af tid tør kaldes en af de mest gådefulde former for menneskelig erfaring,“ siger et opslagsværk. Ja, det er næsten umuligt at definere tid i enkle vendinger. Vi siger måske at tiden „går“, „løber“ eller „flyver af sted“, og at vi selv bevæger os „på tidens strøm“. Men vi ved egentlig ikke hvad vi taler om.

Tid er blevet defineret som „afstanden mellem to hændelser“. Ikke desto mindre ved vi af erfaring at tiden ikke udelukkende er knyttet til hændelser; den lader til at ’gå’ uanset om der sker noget eller ej. En filosof hævder at tid rent faktisk ikke eksisterer, men at det bare er noget vi bilder os ind. Kan det vi bygger en stor del af vores erfaring på, blot være tankespind?

Bibelens syn på tid

Bibelen giver ikke nogen definition af tid, hvilket antyder at det måske er noget vi mennesker ikke fuldt ud kan forstå. Det minder om det uendelige himmelrum, som vi også har svært ved at fatte. Tid er tilsyneladende en af de ting som kun Gud fuldt ud forstår, fordi han alene er „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“. — Salme 90:2.

Bibelen definerer ikke tid, men omtaler alligevel tid som en realitet. I begyndelsen af Bibelen står der at Gud skabte „lysgivere“ — solen, månen og stjernerne — for at markere tidens gang, „til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år“. Mange af de begivenheder der omtales i Bibelen, er meget præcist anbragt på tidens strøm. (1 Mosebog 1:14; 5:3-32; 7:11, 12; 11:10-32; 2 Mosebog 12:40, 41) Ifølge Bibelen er tid også noget vi bør bruge klogt for at kunne se frem til at blive velsignet af Gud med evigt liv. — Efeserne 5:15, 16.

Evigt liv — et logisk perspektiv?

Da det er frustrerende at forsøge at forstå hvad tid egentlig er, finder mange tanken om at de kan leve evigt, meget svær at forstå. Det kan skyldes at vores tidsfornemmelse altid har været forbundet med en cyklus af fødsel, opvækst, aldring og død. Det er blevet naturligt for os at identificere tidens gang med aldringsprocessen. Mange føler at de tilsidesætter selve tidsbegrebet hvis de skal tænke på en anden måde. ’Hvis alle andre levende skabninger er underlagt aldringsprocessen, hvorfor skulle menneskene så ikke også være det?’ spørger de måske.

Med denne måde at ræsonnere på overser man let at menneskene på utallige områder allerede er en undtagelse fra resten af jordens skabninger. For eksempel har dyr ikke intellektuelle evner som menneskene. De har ikke kreative evner ud over det deres instinkter driver dem til — selv om nogle hævder noget andet. De har heller ikke kunstnerisk talent og kan ikke vise kærlighed og værdsættelse på samme måde som menneskene. Når vi nu er så begunstigede hvad angår egenskaber og evner der gør livet meningsfyldt, hvorfor er vi så ikke blevet særligt begunstiget når det gælder vores levetid?

Er det ikke mærkeligt at træer der ikke kan tænke, i nogle tilfælde kan blive flere tusind år, hvorimod intelligente mennesker i gennemsnit kun lever 70 til 80 år? Er det ikke et paradoks at skildpadder som ikke har nogen kreative eller kunstneriske evner, kan blive over 200 år gamle, mens mennesker der i stort mål er begavet med disse evner, ikke engang lever halvt så længe?

Til trods for at menneskene ikke fuldt ud forstår begreber som tid og evighed, er løftet om evigt liv stadig et velbegrundet, bibelsk håb. Udtrykket „evigt liv“ forekommer 40 gange i Bibelen. Men hvis det er Guds hensigt at menneskene skal leve evigt, hvorfor har han så ikke allerede sørget for at det er sket? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.