Jehova baner vejen

„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt.“ — MATTÆUS 24:14.

1. Hvad er blevet udrettet ved hjælp af forkyndelsesarbejdet både i det første og det tyvende århundrede?

JEHOVA GUD er kærlig og ønsker at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) Det har krævet at der er blevet iværksat et internationalt arbejde med at forkynde og undervise. I det første århundrede gjorde denne forkyndelse den kristne menighed til „en sandhedens søjle og støtte“. (1 Timoteus 3:15) Senere fulgte en lang periode med frafald hvori sandhedens lys blev svagt. Her i „endens tid“ er „den sande kundskab“ igen blevet tilgængelig i rigelig mængde, og millioner har lært det bibelske håb om evig frelse at kende. — Daniel 12:4, fodnote.

2. Hvad har Jehova gjort i forbindelse med forkyndelsesarbejdet?

² Trods Satans ihærdige forsøg på at modarbejde Guds hensigt har det forkyndelsesarbejde der har fundet sted i både det første og det tyvende århundrede, haft en enestående fremgang. Det leder tanken hen på en profeti af Esajas. Om de jødiske landflygtiges tilbagevenden til Juda i det sjette århundrede før vor tidsregning skrev Esajas: „Lad hver dal blive hævet, og hvert bjerg og hver høj blive sænket. Og det bakkede skal blive fladt, og det ujævne en slette.“ (Esajas 40:4) Jehova har altså banet og jævnet vejen for det forkyndelsesarbejde der har fundet sted i både det første og det tyvende århundrede.

3. Hvordan er Jehova i stand til at gennemføre sin hensigt?

³ Det betyder ikke at Jehova direkte har grebet ind i en hvilken som helst udvikling her på jorden for at fremme forkyndelsen af den gode nyhed; det betyder heller ikke at Jehova har brugt sin forudviden til i alle detaljer at vide hvad der ville ske. Han er ganske vist i stand til både at forudse og forme fremtidige begivenheder. (Esajas 46:9-11) Men han er også i stand til at reagere på det der finder sted. Ligesom en erfaren hyrde ved hvordan han skal lede og beskytte sin hjord, leder Jehova sit folk. Han leder sine tjenere frem mod frelsen, beskytter deres åndelighed og får dem til at drage fordel af situationer og begivenheder der er medvirkende til at den gode nyhed kan blive forkyndt med godt resultat i hele verden. — Salme 23:1-4.

En vanskelig opgave

4, 5. Hvorfor har det været en udfordring at udføre forkyndelsen af den gode nyhed?

⁴ Ligesom det var en stor opgave at bygge arken på Noas tid, har arbejdet med at forkynde Riget, både i det første århundrede og her i nyere tid, været en kolossal opgave. Det er svært at nå ud til alle med et hvilket som helst budskab, men at nå ud til alle med budskabet om Riget har været en særlig udfordring. I det første århundrede var der kun relativt få kristne. Deres fører, Jesus, var blevet henrettet, anklaget for at være en oprørsstifter. Jødedommen var almindeligt anerkendt. Der fandtes et prægtigt tempel i Jerusalem. De ikkejødiske religioner i Middelhavsområdet var også veletablerede og havde deres egne templer og præster. Da „endens tid“ begyndte i 1914, var de salvede kristne også få, og der var mange tilhængere af andre religioner der hævdede at tjene Gud. — Daniel 12:9.

⁵ Jesus havde advaret sine disciple om at de ville blive forfulgt. Han sagde: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) Desuden ville kristne i „de sidste dage“ opleve „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Arbejdets omfang, forfølgelsen og de kritiske tider har vanskeliggjort forkyndelsesarbejdet. Det har været nødvendigt at have en stærk tro.

6. Hvilken forsikring har Jehova givet sit folk?

⁶ Jehova vidste at der ville opstå vanskeligheder, men han vidste også at intet ville kunne standse arbejdet. I en velkendt profeti, der har fået en bemærkelsesværdig opfyldelse både i det første og det tyvende århundrede, blev det forudsagt at arbejdet ville blive fuldført: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord.“ — Mattæus 24:14.

7. I hvor vid udstrækning blev der forkyndt i det første århundrede?

⁷ Fyldt med tro og hellig ånd gik Guds tjenere i det første århundrede i gang med at udføre deres hverv. Jehova var med dem, og de opnåede derfor langt bedre resultater end de måske havde forventet. På det tidspunkt Paulus skrev til kolossenserne, omkring 27 år efter Jesu død, kunne han sige at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Her ved slutningen af det 20. århundrede bliver den gode nyhed forkyndt i 233 lande.

8. Under hvilke omstændigheder har mange taget imod den gode nyhed?

⁸ I de senere årtier har millioner reageret positivt på den gode nyhed. Mange har taget imod sandheden under ugunstige omstændigheder — i perioder med krig, forbud og voldsom forfølgelse. Sådan forholdt det sig også i det første århundrede. Ved en lejlighed blev Paulus og Silas for eksempel brutalt slået med stokke og kastet i fængsel. Det var ikke ligefrem en situation hvor man kunne forvente at gøre disciple. Ikke desto mindre sørgede Jehova for at dette blev muligt. Paulus og Silas blev løsladt, og arrestforvareren og hans familie blev troende. (Apostelgerninger 16:19-33) Sådanne beretninger viser at de der modstår den gode nyhed, ikke kan bringe den til tavshed. (Esajas 54:17) Kristendommens historie er dog ikke udelukkende en historie om modstand og forfølgelse. Lad os nu se på hvilken udvikling der har været med til at bane vejen for forkyndelsen af den gode nyhed både i det første og det tyvende århundrede.

Den religiøse situation

9, 10. Hvordan skabte Jehova forventning i forbindelse med forkyndelsen af den gode nyhed i det første og det tyvende århundrede?

⁹ Tænk på de tidsperioder hvori dette globale forkyndelsesarbejde har fundet sted. I det første århundrede angav profetien om de 70 åruger, der findes i Daniel 9:24-27, nøjagtig det år hvor Messias skulle fremstå, nemlig år 29 e.v.t. Selv om jøderne i det første århundrede ikke forstod nøjagtig hvornår Messias skulle fremstå, var de i forventning. (Lukas 3:15) Den franske bibelhåndbog Manuel Biblique siger: „Folk vidste at de halvfjerds åruger som Daniel havde fastsat, var ved at udløbe; det overraskede ingen at høre Johannes Døber bekendtgøre at Guds rige var kommet nær.“

¹⁰ Hvordan så i nyere tid? En betydningsfuld udvikling var Jesu indsættelse på tronen i himmelen, der markerede begyndelsen til hans nærværelse i Rigets magt. Bibelprofetien viser at dette fandt sted i 1914. (Daniel 4:13-17) Nogle religiøse mennesker i nyere tid så også med forventning frem til dette. En sådan forventning kom ligeledes til udtryk blandt bibelstudenterne, der i 1879 begyndte at udgive dette blad som dengang hed Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse). Så både i det første århundrede og her i nyere tid har religiøse forventninger været med til at bane vejen for forkyndelsen af den gode nyhed.a

11. Hvilket religiøst grundlag har været en hjælp i forkyndelsen af den gode nyhed?

¹¹ En anden faktor der har hjulpet de kristne i deres arbejde i begge tidsperioder, har været at mange kendte til De Hellige Skrifter. I det første århundrede var de jødiske samfund spredt overalt i de omliggende ikkejødiske nationer. Disse samfund havde synagoger hvor folk regelmæssigt mødtes for at høre Skrifterne oplæst og kommenteret. De første kristne var derfor i stand til at bygge på den kundskab folk allerede havde. (Apostelgerninger 8:28-36; 17:1, 2) Her i vor tid oplevede Jehovas folk i begyndelsen en lignende situation i mange lande. Bibelen var meget udbredt i kristenheden, især i de protestantiske lande. Den blev oplæst i mange kirker, og millioner ejede selv et eksemplar af Bibelen, men de havde brug for hjælp til at forstå den.

De juridiske aspekter

12. Hvordan var romersk lov som regel en beskyttelse i det første århundrede?

¹² Det kristne forkyndelsesarbejde har ofte været beskyttet af loven. Romerriget var den førende verdensmagt i det første århundrede, og dets love havde en gennemgribende indflydelse på dagliglivet. Disse love udgjorde et værn som datidens kristne nød gavn af. Paulus’ henvisning til romersk lov medførte for eksempel at han blev løsladt fra fængselet, og at han undgik at blive pisket. (Apostelgerninger 16:37-39; 22:25, 29) En henvisning til de romerske love var medvirkende til at berolige en vred folkemængde i Efesus. (Apostelgerninger 19:35-41) Ved en lejlighed blev Paulus reddet fra et voldeligt overgreb i Jerusalem fordi han var romersk statsborger. (Apostelgerninger 23:27) Senere fik han i overensstemmelse med romersk lov mulighed for at forsvare sin tro for kejseren. (Apostelgerninger 25:11) Adskillige kejsere var tyranner, men lovene i det første århundrede gjorde det som regel muligt „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“. — Filipperne 1:7.

13. Hvordan har forkyndelsesarbejdet i vor tid ofte nydt gavn af lovens beskyttelse?

¹³ Det samme gælder i mange lande i dag. Nogle modstandere har ganske vist forsøgt at ’skabe uret i lovens navn’, men i de fleste lande er religionsfriheden en grundlovssikret ret. (Salme 94:20, da. aut. 1931) I erkendelse af at Jehovas Vidner ikke udgør nogen trussel mod den herskende samfundsorden, har mange regeringer givet os juridisk anerkendelse. I USA, hvor en stor del af Jehovas Vidners trykkevirksomhed er foregået, findes der love som har gjort det muligt at fremstille Vagttårnet uafbrudt i 120 år og give det en verdensvid udbredelse.

Perioder med fred og tolerance

14, 15. Hvordan var de relativt stabile forhold i samfundet til gavn for forkyndelsesarbejdet i det første århundrede?

¹⁴ Forkyndelsesarbejdet har også nydt gavn af perioder med relativ fred. Jesus forudsagde ganske vist at i de pågældende tidsperioder ville ’nation rejse sig mod nation’, men der ville også være stabile perioder der gjorde det muligt at udføre en intensiv forkyndelse. (Mattæus 24:7) De kristne i det første århundrede levede under Pax Romana, den romerske fred. En historiker har skrevet: „Rom havde i den grad underlagt sig folkeslagene i Middelhavsområdet at det for dem betød afslutningen på mange år med næsten uafbrudt krig.“ Denne stabilitet gjorde det muligt for de kristne i det første århundrede at rejse forholdsvis sikkert overalt i den romerske verden.

¹⁵ Romerriget bestræbte sig på at forene de folkeslag der var underlagt dets faste styre. Denne politik fremmede ikke blot rejselivet, tolerancen og udvekslingen af tanker, men også idéen om et internationalt broderskab. I bogen On the Road to Civilization står der: „Enheden i Romerriget begunstigede det kristne forkyndelsesarbejde. De nationale barrierer var blevet brudt ned. En romersk borger var en verdensborger. . . . Desuden havde man, i en stat der havde indført begrebet universelt statsborgerskab, ikke svært ved at forstå en religion der talte om menneskenes broderskab.“ — Jævnfør Apostelgerninger 10:34, 35; Første Petersbrev 2:17.

16, 17. Hvorfor har man søgt at fremme freden her i nyere tid, og hvilken konklusion er mange nået til?

¹⁶ Hvordan forholder det sig i vor tid? Det 20. århundrede har oplevet de mest ødelæggende krige i historien, og der raser fortsat krige i nogle lande. (Åbenbaringen 6:4) Men der har også været perioder med relativ fred. I mere end 50 år har verdens store nationer ikke bekæmpet hinanden i en total krig. Denne situation har været en stor hjælp til at få forkyndt den gode nyhed i disse lande.

¹⁷ De rædsler krigene her i det 20. århundrede har medført, har fået mange til at indse behovet for en verdensregering. Frygten for verdenskrig førte til oprettelsen af både Folkeforbundet og De Forenede Nationer. (Åbenbaringen 13:14) Begge organisationers erklærede mål har været at fremme fred og samarbejde landene imellem. Folk der indser nødvendigheden af dette, reagerer ofte positivt på den gode nyhed om en verdensregering der vil indføre sand og varig fred — Guds rige.

18. Hvilken indstilling til religion har begunstiget forkyndelsesarbejdet?

¹⁸ Selv om kristne til tider er blevet voldsomt forfulgt, har der både i det første og det tyvende århundrede været perioder med religiøs tolerance. (Johannes 15:20; Apostelgerninger 9:31) Romerne antog og tilpassede sig ofte de guder og gudinder der fandtes blandt de folk de besejrede. Professor Rodney Stark har skrevet: „Rom sørgede i mange henseender for en religionsfrihed som man først oplevede tilsvarende efter den amerikanske revolution.“ I nyere tid er folk i mange lande blevet mere åbne over for andre synspunkter, med det resultat at de har været villige til at lytte til Jehovas Vidners budskab fra Bibelen.

Teknologiens rolle

19. Hvordan gjorde de kristne i det første århundrede brug af kodeksen?

¹⁹ Lad os til sidst se på hvordan Jehova har sat sit folk i stand til at drage nytte af de teknologiske fremskridt. De kristne i det første århundrede oplevede ikke store teknologiske fremskridt, men da bladbogen, den såkaldte kodeks, blev opfundet, gjorde de straks brug af den. Kodeksen erstattede den uhåndterlige skriftrulle. I bogen The Birth of the Codex siges der: „I forbindelse med den verdslige litteratur gik det kun langsomt med at erstatte skriftrullen med kodeksen, hvorimod det lader til at de kristne med det samme og overalt tog den til sig.“ Bogen siger videre: „De kristnes brug af kodeksen er så udbredt i det andet århundrede at den må være blevet introduceret et godt stykke tid før år 100 e.Kr.“ Kodeksen var lettere at bruge end skriftrullen, da man hurtigere kunne finde skriftstederne. Det har afgjort hjulpet de første kristne der, ligesom Paulus, ikke blot forklarede Skrifterne, men også „ved hjælp af henvisninger beviste“ det de sagde. — Apostelgerninger 17:2, 3.

20. Hvordan har Guds folk gjort brug af den moderne teknologi i forbindelse med den verdensomspændende forkyndelsesvirksomhed, og hvorfor?

²⁰ De teknologiske fremskridt her i vort århundrede har været forbløffende. Hurtige trykkemaskiner har medvirket til at bibelske publikationer har kunnet udgives samtidig på snesevis af sprog. Den moderne teknologi har også fremskyndet arbejdet med bibeloversættelse. Lastbiler, skibe, tog og fly har gjort det muligt at bringe bibelske publikationer hurtigt ud til alle dele af jorden. Telefoner og telefaxmaskiner har muliggjort øjeblikkelig kommunikation. Ved hjælp af sin ånd har Jehova ansporet sine tjenere til at gøre brug af denne teknologi for at fremme udbredelsen af den gode nyhed i hele verden. De bruger ikke disse tekniske fremskridt blot for at følge med i det sidste nye i denne verden. Det der ligger dem mest på sinde, er hvordan de kan udføre missionsbefalingen på den mest effektive måde.

21. Hvad kan vi være forvissede om?

²¹ Jesus forudsagde at ’denne gode nyhed om riget ville blive forkyndt på hele den beboede jord’. (Mattæus 24:14) Ligesom de kristne i det første århundrede oplevede en opfyldelse af denne profeti, ser vi i dag en langt større opfyldelse af profetien. Til trods for opgavens kolossale omfang og de vanskeligheder der er forbundet med dette arbejde, er den gode nyhed blevet forkyndt og bliver forkyndt — når tiden er gunstig og når den er ugunstig, i krig og i fred. Arbejdet er blevet udført selv om love og holdninger har ændret sig, og selv om der er sket alle mulige teknologiske fremskridt. Fylder Jehovas visdom og forbløffende forudviden dig ikke med ærefrygt? Vi kan være fuldt og fast overbeviste om at forkyndelsesarbejdet vil blive fuldført i overensstemmelse med Jehovas tidsplan. Hans kærlige hensigt vil blive gennemført til velsignelse for de retfærdige, der vil tage jorden i besiddelse og bo for evigt på den. (Salme 37:29; Habakkuk 2:3) Hvis vi bringer vort liv i harmoni med Jehovas hensigt, vil vi være blandt dem. — 1 Timoteus 4:16.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvorfor har forkyndelsen af den gode nyhed været en udfordring?

◻ Hvordan har lovene og de relativt stabile forhold i samfundet været til gavn for de kristnes arbejde?

◻ Hvad er Jehovas velsignelse over forkyndelsesarbejdet en forsikring om?