Kræver Jehova for meget af os?
„Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — MIKA 6:8.
1. Hvad kan være grunden til at nogle ikke tjener Jehova?
JEHOVA kræver noget af sine tjenere. Men efter at have læst ovenstående ord fra Mikas profeti vil vi sikkert synes at hans krav er rimelige. Alligevel er der mange som ikke tjener Skaberen, og nogle af dem der har tjent ham, er holdt op med det. Hvorfor? Fordi de mener at Gud kræver for meget af os. Gør han det? Eller kan det tænkes at nogle har en forkert indstilling til det Jehova kræver af os? En beretning fra fortiden kan måske hjælpe os til at forstå hvordan det forholder sig.
2. Hvem var Na’aman, og hvad opfordrede Jehovas profet ham til at gøre?
2 Den aramaiske hærfører Na’aman led af spedalskhed, men han fik at vide at en af Jehovas profeter i Israel kunne helbrede ham. Han rejste så til Israel med sit følge og kom til sidst til Guds profet Elisas hus. I stedet for at komme ud af sit hus for at modtage sin fornemme gæst sendte Elisa en tjener ud for at sige til Na’aman: „Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så vil dit kød heles igen på dig, og du skal være ren!“ — 2 Kongebog 5:10.
3. Hvorfor nægtede Na’aman i første omgang at gøre det Jehova krævede?
3 Hvis Na’aman efterkom det krav Guds profet stillede, ville han blive helbredt for en afskyelig sygdom. Kan man sige at Jehova krævede for meget af ham? Nej. Alligevel ville Na’aman ikke gøre det Jehova havde påbudt ham. „Er Damaskus’ floder Abana og Parpar ikke bedre end alle Israels vande?“ protesterede han. „Kunne jeg ikke bade mig i dem og blive ren?“ Med disse ord drog han forbitret bort. — 2 Kongebog 5:12.
4, 5. (a) Hvordan blev Na’aman belønnet da han fulgte profetens anvisninger, og hvordan reagerede han bagefter? (b) Hvad vil vi nu se nærmere på?
4 Hvad var i virkeligheden Na’amans problem? Det var ikke at kravet var vanskeligt at efterkomme. Na’amans tjenere sagde taktfuldt: „Havde det været en stor ting profeten havde talt til dig om, ville du da ikke have gjort det? Hvor meget mere da når han siger til dig: ’Bad dig og du skal være ren’?“ (2 Kongebog 5:13) Problemet var Na’amans indstilling. Han følte at han ikke var blevet behandlet med den respekt han fortjente, og at han var blevet bedt om at gøre noget som han mente var virkningsløst og ydmygende. Na’aman fulgte imidlertid sine tjeneres taktfulde råd og dykkede sig syv gange i Jordanfloden. Man kan forestille sig hans glæde da „hans kød heledes og blev som kødet på en lille dreng, og han blev ren“. Han blev fyldt med taknemmelighed. Na’aman erklærede desuden at han fra da af ikke ville tilbede andre guder end Jehova. — 2 Kongebog 5:14-17.
5 Gennem hele menneskehedens historie har Jehova stillet forskellige krav til menneskene. Vi vil nu se nærmere på nogle af dem, og lad os samtidig spørge os selv om hvordan vi ville have reageret hvis Jehova havde forlangt at vi skulle opfylde sådanne krav. Senere vil vi undersøge hvad Jehova kræver af os i dag.
Hvad Jehova krævede i fortiden
6. Hvad blev de to første mennesker bedt om at gøre, og hvordan ville vi have reageret hvis vi havde været i deres sted?
6 Jehova sagde til de to første mennesker, Adam og Eva, at de skulle få børn, underlægge sig jorden og råde over dyrene. Adam og Eva blev også velsignet med et hjem der var som en stor park. (1 Mosebog 1:27, 28; 2:9-15) Men der var en begrænsning. De måtte ikke spise frugten af et bestemt træ, et af de mange frugttræer i Edens have. (1 Mosebog 2:16, 17) Det kan ikke siges at være for meget forlangt. Ville vi ikke med glæde have påtaget os denne opgave med mulighed for at leve evigt og altid eje et fuldkomment helbred? Selv hvis der viste sig en i haven som forsøgte at friste os, ville vi så ikke have afvist hans argumenter? Det var ubestrideligt med fuld ret at Jehova stillede dette ene enkle krav. — 1 Mosebog 3:1-5.
7. (a) Hvilken opgave fik Noa, og hvilken modstand kom han ud for? (b) Hvordan ser vi på det Jehova befalede Noa at gøre?
7 Senere bad Jehova Noa om at bygge en ark som kunne bringe mennesker og dyr levende gennem en jordomspændende vandflod. I betragtning af hvor stor arken var, kan det ikke have været nogen let opgave, og folk havde sikkert kun hån og spot tilovers for ham mens han byggede. Men Noa fik den store forret at redde sin familie foruden mange dyr. (1 Mosebog 6:1-8, 14-16; Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5) Hvis vi havde fået denne opgave betroet, ville vi så have arbejdet hårdt for at løse den, eller ville vi have følt at Jehova krævede for meget af os?
8. Hvad blev Abraham bedt om at gøre, og hvad blev det han gjorde, et billede på?
8 Gud bad Abraham om at gøre noget meget vanskeligt. Han sagde: „Jeg beder dig, tag din søn, din eneste, som du elsker, Isak, og begiv dig til Morijas land og bring ham dér som et brændoffer.“ (1 Mosebog 22:2) Eftersom Jehova havde lovet at Isak, der på dette tidspunkt endnu ikke havde fået børn, skulle få afkom, var dette en prøve på Abrahams tro på Guds evne til at give Isak livet igen. Da Abraham virkelig forsøgte at ofre Isak, sørgede Gud for at den unge mand blev bevaret i live. Denne begivenhed var et billede på at Gud ville bringe sin egen søn som et offer for menneskeheden, og at han senere ville oprejse ham. — 1 Mosebog 17:19; 22:9-18; Johannes 3:16; Apostelgerninger 2:23, 24, 29-32; Hebræerne 11:17-19.
9. Hvorfor kan man ikke sige at Jehova krævede for meget af Abraham?
9 Nogle synes måske at Jehova Gud krævede for meget af Abraham. Men gjorde han det? Er det ukærligt af Skaberen, der kan oprejse de døde, at bede os om at være lydige mod ham hvis følgen er at vi for en tid må sove i døden? Det mente Jesus Kristus og hans første disciple ikke. De var villige til at lide fysisk mishandling, og endda dø, for at gøre Guds vilje. (Johannes 10:11, 17, 18; Apostelgerninger 5:40-42; 21:13) Hvis omstændighederne krævede det, ville vi så være villige til at gøre det samme? Tænk på noget af det Jehova krævede af dem der gik ind på at være hans folk.
Jehovas lov til Israel
10. Hvem lovede at gøre alt hvad Jehova krævede, og hvad gav han dem?
10 Abrahams efterkommere gennem sønnen Isak og sønnesønnen Jakob, også kaldet Israel, blev med tiden til Israels folk. Jehova udfriede israelitterne fra trældommen i Ægypten. (1 Mosebog 32:28; 46:1-3; 2 Samuel 7:23, 24) Kort efter lovede de at gøre alt hvad Gud krævede af dem. De sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ (2 Mosebog 19:8) Eftersom israelitterne selv ønskede at lade sig lede af Jehova, gav han dem over 600 love, deriblandt De Ti Bud. Med tiden blev disse love som Gud gav dem gennem Moses, kendt som Loven eller Moseloven. — Ezra 7:6; Lukas 10:25-27; Johannes 1:17.
11. Hvad var et af formålene med Moseloven, og hvilke anvisninger bidrog til at dette formål blev nået?
11 Et af Moselovens formål var at beskytte israelitterne ved at give dem gode retningslinjer på områder som kønsmoral, forretningstransaktioner og børneopdragelse. (2 Mosebog 20:14; 3 Mosebog 18:6-18, 22-24; 19:35, 36; 5 Mosebog 6:6-9) Der blev givet anvisninger på hvordan man skulle opføre sig over for sine medmennesker og behandle sine husdyr. (3 Mosebog 19:18; 5 Mosebog 22:4, 10) En række krav angående de årlige højtider og sammenkomster i forbindelse med tilbedelsen var med til at beskytte folket i åndelig henseende. — 3 Mosebog 23:1-43; 5 Mosebog 31:10-13.
12. Hvad var et af Lovens vigtigste formål?
12 Apostelen Paulus nævnte et af Lovens vigtigste formål da han skrev: „[Loven] blev føjet til for at gøre overtrædelserne kendt, indtil det afkom [Kristus] som løftet var givet til, kom.“ (Galaterne 3:19) Loven mindede israelitterne om at de var ufuldkomne. Det var derfor logisk at de havde behov for et fuldkomment offer der fuldstændig kunne fjerne deres synder. (Hebræerne 10:1-4) Hensigten med Loven var altså at berede folket til at tage imod Jesus, der var Messias eller Kristus. Paulus skrev: „Loven [er] blevet en opdrager der leder os til Kristus, for at vi kan blive erklæret retfærdige som følge af tro.“ — Galaterne 3:24.
Var Jehovas lov en byrde?
13. (a) Hvordan så ufuldkomne mennesker på Moseloven, og hvorfor? (b) Var Moseloven en byrde?
13 Skønt Moseloven var ’hellig og retfærdig og god’, betragtede nogle den som byrdefuld. (Romerne 7:12) Eftersom den var fuldkommen, kunne israelitterne ikke opfylde dens høje krav. (Salme 19:7) Det var derfor apostelen Peter kaldte den „et åg . . . som hverken vore forfædre eller vi har været i stand til at bære“. (Apostelgerninger 15:10) Men Moseloven i sig selv var naturligvis ikke en byrde, og det var til gavn for israelitterne at de adlød den.
14. Nævn nogle eksempler på at Moseloven var til stor gavn for israelitterne.
14 Under Moseloven blev en tyv for eksempel ikke fængslet, men skulle arbejde hårdt for at betale det dobbelte eller mere i erstatning for det han havde stjålet. Offeret led derfor ikke noget tab, og det hårdtarbejdende folk blev ikke pålagt den byrde der er forbundet med at opretholde et fængselsvæsen. (2 Mosebog 22:1, 3, 4, 7) Det var forbudt at spise fødevarer som kunne være sundhedsskadelige. Svinekød der ikke er helt gennemstegt eller -kogt, kan være inficeret med trikinose, og harekød kan overføre harepest. (3 Mosebog 11:4-12) Det var også en beskyttelse at Loven forbød at man rørte ved døde dyr. Hvis man rørte ved et lig, skulle man vaske både sig selv og sit tøj. (3 Mosebog 11:31-36; 4 Mosebog 19:11-22) Ekskrementer skulle graves ned, hvilket beskyttede folket mod spredning af bakterier hvis eksistens forskerne først har opdaget inden for de seneste århundreder. — 5 Mosebog 23:13.
15. Hvad blev en byrde for israelitterne?
15 Moseloven i sig selv krævede ikke for meget af folket. Det gjorde derimod de der påtog sig at fortolke den. Om de regler de indførte, siges der i A Dictionary of the Bible, redigeret af James Hastings: „Hvert eneste bud i Bibelen blev omgivet med et væv af småregler. . . . Man forsøgte således at bringe ethvert tænkeligt tilfælde ind under Lovens rammer og med ubønhørlig logik at styre hele den menneskelige adfærd ind efter faste regler. . . . Samvittighedens stemme blev bragt til tavshed; det guddommelige Ords levende kraft blev neutraliseret og kvalt under en dyne af eviggyldige regler.“
16. Hvad sagde Jesus om de religiøse lederes byrdefulde regler og overleveringer?
16 Jesus Kristus fordømte de religiøse ledere som påtvang folket et væld af regler. Han sagde: „De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.“ (Mattæus 23:2, 4) Han påpegede at deres byrdefulde, menneskeskabte regler og overleveringer, deriblandt omfattende renselsesritualer, ’gjorde Guds ord ugyldigt’. (Markus 7:1-13; Mattæus 23:13, 24-26) Men allerede før Jesus kom til jorden, havde religiøse lærere i Israel givet et forkert billede af hvad Jehova kræver.
Hvad Jehova i virkeligheden kræver
17. Hvorfor havde Jehova ikke behag i de troløse israelitters brændofre?
17 Gennem profeten Esajas sagde Jehova: „Jeg har fået nok af vædderbrændofre og fedekvægs fedt; og i blod af tyre og vædderlam og bukke har jeg ikke fundet behag.“ (Esajas 1:10, 11) Hvorfor syntes Gud ikke om de ofre som han selv havde påbudt gennem Loven? (3 Mosebog 1:1–4:35) Fordi israelitterne behandlede ham respektløst. Han sagde derfor til dem: „Vask jer; rens jer; fjern jeres onde handlinger fra mine øjne; hold op med at handle ondt. Lær at gøre godt; søg efter ret; tilrettevis undertrykkeren; fæld retfærdig dom for den faderløse; før enkens sag.“ (Esajas 1:16, 17) Hjælper dette os ikke til at forstå hvad det er Jehova ønsker af sine tjenere?
18. Hvad krævede Jehova i virkeligheden af israelitterne?
18 Jesus viste hvad det er Gud kræver af os, da én spurgte ham: „Hvilket er det største bud i loven?“ Jesus svarede: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På disse to bud hænger hele Loven og Profeterne.“ (Mattæus 22:36-40; 3 Mosebog 19:18; 5 Mosebog 6:4-6) Profeten Moses gav udtryk for det samme da han spurgte: „Hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud og hans forskrifter?“ — 5 Mosebog 10:12, 13; 15:7, 8.
19. Hvordan forsøgte israelitterne at tage sig hellige ud, men hvad sagde Jehova til dem?
19 Trods deres overtrædelser ønskede israelitterne at tage sig hellige ud. Derfor begyndte de at faste ofte, selv om de ifølge Moseloven kun skulle faste på den årlige forsoningsdag. (3 Mosebog 16:30, 31) Men Jehova irettesatte dem med ordene: „Er dette ikke den faste jeg foretrækker: At løse ugudeligheds fodlænker, at løsne ågets bånd og sende de undertvungne bort som frie, og at I brækker hvert åg i stykker? Er det ikke at du deler dit brød med den sultne og at du bringer de hjemløse nødstedte ind i dit hus? At du klæder den nøgne når du ser ham, og at du ikke skjuler dig for nogen af dit eget kød?“ — Esajas 58:3-7.
20. Hvad irettesatte Jesus de religiøse hyklere for?
20 De selvretfærdige israelitter havde omtrent samme problem som de religiøse hyklere til hvem Jesus sagde: „I giver tiende af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed. Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre.“ (Mattæus 23:23; 3 Mosebog 27:30) Viser Jesu ord os ikke hvad det er Jehova ønsker af os?
21. Hvordan sammenfattede profeten Mika det Jehova kræver, og ikke kræver, af os?
21 For at gøre det klart hvad Jehova kræver og ikke kræver af os, spurgte Guds profet Mika: „Hvormed skal jeg træde frem for Jehova, bøje mig for Gud i det høje? Skal jeg træde frem for ham med brændofre, med årgamle kalve? Bryder Jehova sig om tusinder af væddere, om titusinder af oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for mit oprør, min livsfrugt for min sjæls synd? Han har fortalt dig, o menneske, hvad der er godt. Og hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — Mika 6:6-8.
22. Hvad krævede Jehova først og fremmest af dem der levede under Loven?
22 Hvad var det Jehova først og fremmest krævede af dem der levede under Loven? De skulle naturligvis elske Jehova Gud. Desuden sagde apostelen Paulus: „Hele loven er opfyldt i én udtalelse: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Galaterne 5:14) Tilsvarende skrev Paulus til de kristne i Rom: „Den der elsker medmennesket har opfyldt loven. . . . Kærligheden er derfor lovens opfyldelse.“ — Romerne 13:8-10.
Jehova kræver ikke for meget
23, 24. (a) Hvorfor burde det aldrig være for meget for os at gøre hvad Jehova kræver? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?
23 Er Jehova ikke en enestående kærlig, hensynsfuld og barmhjertig Gud? Hans enestefødte søn, Jesus Kristus, kom til jorden for at fremhæve Guds kærlighed — for at lade menneskene vide hvor dyrebare de er i Jehovas øjne. For at illustrere Guds kærlighed sagde Jesus om spurvene: „Ikke én af dem [falder] til jorden uden jeres Faders viden.“ Derefter forklarede han: „Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Uanset hvad en sådan kærlig Gud kræver af os, burde det aldrig være for meget for os!
24 Men hvad kræver Jehova af os i dag? Og hvorfor mener nogle åbenbart at Gud forlanger for meget? Hvis vi finder svarene på disse spørgsmål, vil vi forstå hvorfor det er en stor forret at gøre alt hvad Jehova kræver af os.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad afholder nogle fra at tjene Jehova?
◻ Hvordan har Jehovas krav ændret sig i årenes løb?
◻ Hvilke formål tjente Moseloven?
◻ Hvorfor er det Jehova kræver af os, ikke for meget?
[Illustration på side 18]
Menneskeskabte regler, som for eksempel omfattende renselsesritualer, gjorde tilbedelsen til en byrde