Hvordan vil det lykkes at forlænge livet?
NOGLE håber at der i det nye årtusind vil ske et gennembrud i menneskets forsøg på at forlænge livet. Dr. Ronald Klatz er en af dem. Han er præsident for American Academy of Anti-Aging Medicine, en organisation bestående af læger og forskere der arbejder på at forlænge menneskets levealder. Han og hans kolleger regner med at leve meget længe. „Jeg forventer at kunne leve mindst 130 år,“ siger dr. Klatz. „Vi tror ikke at aldringsprocessen er uundgåelig. Vi har i dag teknologi som kan forhale, standse og i væsentligt omfang måske endda vende den fysiske nedbrydnings- og sygdomsproces der på nuværende tidspunkt kaldes den naturlige aldringsproces.“ Selv tager dr. Klatz cirka 60 piller om dagen for at forlænge livet.
Er hormonbehandling og genforskning løsningen?
Hormonbehandling er et område der indgyder håb. Forsøg med et hormon der kaldes DHEA tyder på at dette hormon kan forhale aldringsprocessen i forsøgsdyr.
Angående plantehormonet kinetin citerer den svenske avis Aftonbladet dr. Suresh Ratan, der er professor ved Århus Universitet, for at sige: „Forsøg i vores laboratorium viser at humane hudceller der dyrkes i kinetin, ikke følger den almindelige aldringsproces. De forbliver unge.“ Insekter der behandles med hormonet, siges at leve 30 til 45 procent længere end normalt.
Melatoninbehandlinger har efter sigende forlænget levetiden hos mus med helt op til 25 procent. Musene så også yngre, sundere og mere livskraftige ud.
Fortalere for brug af humant væksthormon hævder at det bidrager til sundere hud, en forøget muskelmasse, en stærkere seksualdrift, et bedre humør, en bedre mental formåen og et stofskifte som en teenager.
Mange sætter også deres lid til genforskningen. Forskere er nået til det resultat at de ved hjælp af genmanipulation kan styre nematoders, eller rundorms, levetid. Det er endda lykkedes dem at holde nogle af dem i live seks gange så lang tid som de normalt lever. Denne opdagelse har vakt forhåbninger om at man kan finde og ændre lignende gener i mennesker. Bladet Time citerer dr. Siegfried Hekimi ved McGill-universitetet i Montreal for at sige: „Hvis vi finder alle de gener der bestemmer menneskets levealder, kan vi måske forhale deres virkning en smule og på den måde forøge livslængden.“
Biologer har længe vidst at der i enderne af kromosomerne sidder såkaldte telomerer, som afkortes en smule for hver gang cellen deler sig. Når telomeren har mistet cirka 20 procent af sin længde, kan cellen ikke dele sig mere, og den dør. Et særligt enzym kaldet telomerase kan forlænge telomeren, sådan at cellen kan blive ved med at dele sig. I de fleste celler er dette enzym inaktivt, men det er lykkedes at inkorporere aktiv telomerase i visse celler, hvilket har fået dem til at vokse og dele sig flere gange end normalt.
Dette åbner ifølge nogle forskere enestående muligheder for at bekæmpe aldersrelaterede sygdomme. Ville det for eksempel være muligt at erstatte kroppens stamceller (celler der sørger for regenerationen af kropsvæv) med stamceller der er blevet „udødeliggjorte“ med aktiv telomerase? Dr. William A. Haseltine siger: „Dette er en klart defineret vision af menneskets udødelighed som langsomt vil blive præsenteret i løbet af de næste 50 år.“ — The New York Times.
Nanoteknologi og kryopræservering
Nanoteknologi, en teknik til fremstilling af strukturer i nanometerstørrelse (en nanometer er en milliardedel af en meter), skaber også store forhåbninger hos mange. Nogle af teknikkens tilhængere har visioner om at man i fremtiden vil kunne udvikle computerstyrede maskiner meget mindre end celler som kan reparere og forny aldrende celler, væv og organer på det molekylære plan. Ved en aldersforskningskonference nævnte en forsker muligheden for at lægerne i det 21. århundrede vil bruge nanoteknologi i et forsøg på at gøre mennesket fysisk udødeligt.
Kryopræservering er en teknik hvorved døde menneskers kroppe nedfryses i håb om at videnskaben en dag vil være i stand til at genoplive døde celler og derved give de døde livet igen. Hele kroppen kan nedfryses; eventuelt nøjes man med at nedfryse hjernen. En mand har endda fået et lagen nedfrosset. På lagenet, der havde tilhørt en forsvunden ven, fandtes nogle hudceller og få hår. Han ønskede at få dem nedfrosset for at give sin ven mulighed for at vende tilbage til livet hvis videnskaben skulle finde en måde hvorpå man kan rekonstruere mennesker ved hjælp af nogle få, eller måske blot en enkelt, af deres celler.
Hvem skal vi sætte vores lid til?
Mennesket har et naturligt ønske om at leve, ikke at dø. Det er derfor ikke så mærkeligt at mange begejstres over de videnskabelige fremskridt inden for dette fagområde og nærer store forventninger til dem. Men indtil nu er der ingen sikre beviser for at behandlinger med DHEA, kinetin, melatonin, væksthormon eller noget andet stof kan forhale aldringsprocessen. Skeptikere frygter at manipulation med telomerase i celler ikke vil føre til andet end dannelsen af potentielle kræftceller. Og nanoteknologi og kryopræservering er stadig mere science fiction end virkelighed.
Videnskaben har bidraget til, og vil sikkert fortsat bidrage til, at nogle får et længere og sundere liv, men den vil aldrig kunne give menneskene evigt liv. Hvorfor ikke? Kort sagt fordi den dybereliggende årsag til alderdom og død ligger uden for videnskabens regi.
Årsagen til alderdom og død
De fleste forskere er enige om at aldringsprocessen og døden på en eller anden måde synes at være indprogrammeret i vore gener. Spørgsmålet er: Hvornår, hvordan og hvorfor kom de så at sige ind i vores genetiske kode?
Bibelen forklarer det meget enkelt uden at gøre brug af videnskabelige udtryk som gener og dna. Romerbrevet 5:12 lyder: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“
Det første menneske, Adam, havde udsigt til at leve evigt. Hans legeme var skabt til at fungere i det uendelige. Men for at få evigt liv måtte Adam opfylde visse betingelser. Han måtte samarbejde med og adlyde livets kilde, Skaberen. — 1 Mosebog 1:31; 2:15-17.
Adam valgte at være ulydig mod Skaberen. Han hævdede i realiteten at menneskene ville klare sig bedre hvis de ikke blev styret af Gud, og resultatet blev at han syndede. Fra da af var det som om hans genetiske kode var blevet ændret. Adam kunne nu ikke længere give evigt liv, men kun synd og død, i arv til sine efterkommere. — 1 Mosebog 3:6, 19; Romerne 6:23.
Det sande håb
Denne situation skulle dog ikke fortsætte i al evighed. I Romerbrevet 8:20 siges der: „Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb.“ Menneskets skaber, Jehova Gud, lod menneskene blive underlagt døden fordi de havde syndet mod ham, men han gav dem samtidig et grundlag for håb.
Da Jesus kom til jorden, blev det gjort klart hvori grundlaget for dette håb bestod. Johannes 3:16 siger: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Men hvordan kan dét at tro på Jesus frelse os fra døden?
Hvis synd er årsagen til at vi dør, må synden fjernes før døden kan blive tilintetgjort. Kort efter at Jesus var begyndt at tjene som Messias, sagde Johannes Døber: „Se, Guds lam som tager verdens synd bort!“ (Johannes 1:29) Jesus Kristus var syndfri og derfor ikke underlagt døden, som er straffen for synd. Ikke desto mindre lod han sig slå ihjel. Dette gjorde han for at betale for vore synder. — Mattæus 20:28; 1 Peter 3:18.
Da denne pris var blevet betalt, stod muligheden for at leve evigt uden nogen sinde at dø åben for alle der tror på Jesus. Videnskaben kan bidrage til at forlænge livet i meget begrænset omfang, men den eneste måde vi kan opnå evigt liv på, er ved at tro på Jesus Kristus. Jesus har opnået evigt liv i himmelen, og det vil hans trofaste apostle og andre også. Men for de fleste af os der tror på Jesus, vil det evige liv blive levet på jorden når Jehova Gud genopretter det jordiske paradis. — Esajas 25:8; 1 Korinther 15:48, 49; 2 Korinther 5:1.
Evigt liv på en paradisisk jord
En mand stillede engang spørgsmålet: „Hvor mange ville finde livet meningsfyldt hvis ikke de behøvede at dø?“ Ville et liv uden døden være kedeligt? Nej, Bibelen forsikrer os om at det ikke vil være tilfældet. „Alt har han frembragt smukt til rette tid. Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“ (Prædikeren 3:11) Jehova Guds skaberværk er så storslået og kompliceret at det fortsat vil kunne fascinere, stimulere og glæde os så længe vi lever, ja, for evigt.
En specialist der har forsket i en fugl der kaldes lavskrigen, siger om den at den er „et usædvanligt og fortryllende bekendtskab“, og at hans iagttagelser af den har været en af hans livs mest glædelige oplevelser. Jo mere han studerede denne fugl, jo mere blev han fascineret af den. Han siger at selv efter 18 år var han langtfra færdig med at studere den. Hvis et intenst studium af én fugleart kan fængsle og glæde en intelligent mand i 18 år, hvilken lykke og tilfredshed vil det så ikke give at forske i hele det jordiske skaberværk?
Forestil dig alle de interessante forskningsområder man vil kunne gå i gang med når man ikke er begrænset af tiden. Tænk på alle de betagende steder man kan udforske, og alle de interessante mennesker man kan møde. Prøv at fatte de utallige muligheder der vil være for at udtænke og konstruere noget nyt. Vi vil kunne udvikle og gøre brug af vores kreativitet fuldt ud. Når man tænker over skaberværkets mangfoldighed, står det klart at kun evigheden vil yde de muligheder livet byder på, fuld retfærdighed.
Bibelen viser at også de døde ved hjælp af en opstandelse vil få mulighed for at leve evigt. (Johannes 5:28, 29) Mange af historiens mysterier bliver måske opklaret når de der oplevede begivenhederne, kan bidrage med detaljer og besvare vore spørgsmål. Tænk på alt det som de opstandne vil kunne fortælle os om de forskellige perioder af historien. — Apostelgerninger 24:15.
Når man grunder over alle disse fremtidsperspektiver, er det forståeligt hvis Job skulle få lyst til at ændre den udtalelse der findes i Job 14:1, så den kommer til at lyde: ’Et menneske, født af en kvinde, lever nu evigt og mættes med tilfredshed.’
For dem der stoler på Jehova og tror på Jesus Kristus, er en ubegrænset levetid ikke blot en flygtig drøm. Det vil snart blive til virkelighed. Alderdom og død vil ophøre. Dette stemmer med det der siges i Salme 68:20: „Jehova, den suveræne Herre, er den der har udveje fra døden.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
[Illustrationer på side 4, 5]
Videnskabelige fremskridt har vakt forhåbninger om at det vil blive muligt at leve meget længere
[Illustration på side 7]
Kun evigheden vil yde de muligheder livet byder på, fuld retfærdighed