Lær at følge kærlighedens langt bedre vej

Kosovo, Libanon og Irland. Disse navne har ofte været nævnt i nyhederne i de senere år. De maner billeder af blodsudgydelser, bombninger og drab frem i folks bevidsthed. Det er selvfølgelig ikke noget nyt med voldelige konflikter der er udløst af uoverensstemmelser om religion, racemæssige og etniske forhold eller andet. Faktisk er historiebøgerne fyldt med sådanne begivenheder, og de har påført menneskeheden umådelige lidelser.

AT DER konstant er blevet udkæmpet krige i tidens løb, har fået mange til at drage den slutning at krige er uundgåelige, og at det er naturligt for mennesker at hade hinanden. Sådanne synspunkter er dog i direkte modstrid med læren i Guds ord, Bibelen. Bibelen kommer med denne utvetydige erklæring: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Det er tydeligt at Skaberen ønsker at vi skal elske hinanden.

Bibelen fortæller også at mennesket blev skabt i Guds billede. (1 Mosebog 1:26, 27) Det betyder at vi har fået evnen til at genspejle Guds egenskaber, hvoraf den mest fremtrædende er kærlighed. Når det nu er sådan, hvorfor er mennesker op gennem historien da kommet så grundigt til kort i forbindelse med at vise hinanden kærlighed? Det forklarer Bibelen også. Det skyldes at det første menneskepar, Adam og Eva, gjorde oprør mod Gud og syndede. Resultatet var at alle deres efterkommere arvede synd og ufuldkommenhed. Romerbrevet 3:23 forklarer: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ Vor gudgivne evne til at vise kærlighed er skæmmet af vor nedarvede synd og ufuldkommenhed. Betyder det at menneskene ikke længere er i stand til at elske hinanden? Er der håb om at vi nogen sinde vil kunne nyde et fredeligt og kærligt forhold til alle vore medmennesker?

Vi må lære at elske Gud

Jehova Gud ved at vi mennesker på trods af vor ufuldkommenhed stadig er i stand til at vise kærlighed. Det er derfor han stiller det krav til alle der ønsker at glæde ham, at de skal vise kærlighed i så stor udstrækning som de evner. Dette krav blev understreget af Guds søn, Jesus Kristus, da han blev spurgt om hvilket bud i Loven til Israel der var det største. Han sagde: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud.“ Derefter tilføjede han: „Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På disse to bud hænger hele Loven og Profeterne.“ — Mattæus 22:37-40.

Mange føler imidlertid at det er meget vanskeligt at elske nogen man ikke kan se, og vi kan ikke se Jehova Gud da han er en ånd. (Johannes 4:24) Ikke desto mindre mærker vi hver eneste dag virkningerne af det Gud gør, for vi er alle afhængige af de mange gode ting han har skabt til gavn for os. Apostelen Paulus pegede på dette da han sagde at Gud „ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. — Apostelgerninger 14:17.

På en eller anden måde nyder alle gavn af det Skaberen tilvejebringer, men det er forholdsvis få der er taknemmelige mod ham eller føler sig bevæget til at sige ham tak. Det er derfor nødvendigt at vi genkalder os alle de gode ting Gud har gjort for os, og grunder over de skønne egenskaber som kendetegner alle hans gerninger. Hvis vi gør det, vil vi få øje på vor store Skabers ærefrygtindgydende visdom og kraft. (Esajas 45:18) Frem for alt skulle det åbne vore øjne for hvilken kærlig Gud han er, derved at han ikke blot gav os livet, men også gjorde det muligt for os at nyde de mange glæder der er ved at leve.

Tænk for eksempel på den endeløse variation af smukke blomster som Gud skabte på jorden. Det er storslået at han også skabte os med evnen til at se og til at føle glæde ved disse smukke ting. Gud frembragte ligeledes alle former for nærende føde så vi kan opretholde livet. I den forbindelse er det også omsorgsfuldt af ham at han skabte os med smagssansen, så det at spise kan være en stor nydelse! Er det ikke talende vidnesbyrd om at Gud virkelig elsker os og har vort bedste på sinde? — Salme 145:16, 17; Esajas 42:5, 8.

Foruden at åbenbare sig for os gennem „naturens bog“ viser Skaberen os gennem sit ord, Bibelen, hvilken Gud han er. Heri finder vi en beskrivelse af mange af Jehova Guds kærlige handlinger i fortiden, og de talrige velsignelser han lover at skænke mennesker i den nærmeste fremtid. (1 Mosebog 22:17, 18; 2 Mosebog 3:17; Salme 72:6-16; Åbenbaringen 21:4, 5) Frem for alt bliver Guds største udtryk for kærlighed åbenbaret i Bibelen — at han har givet sin enestefødte Søn som genløser for os så vi kan blive udfriet fra trældom under synd og død. (Romerne 5:8) Jo mere vi lærer om vor kærlige Skaber, jo mere vil vi føle os bevæget til at elske ham af hjertet.

Vi må lære at elske vor næste

Som Jesus påpegede, må vi ud over at elske Gud af hele vort hjerte og sind og hele vor sjæl elske vor næste som os selv. Faktisk tvinger Guds kærlighed os til at elske vore medmennesker. Apostelen Johannes sagde: „I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ Dernæst præciserede han det: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham, at den der elsker Gud også skal elske sin broder.“ — 1 Johannes 4:11, 20, 21.

I dag lever vi i en verden hvor de fleste mennesker er præget af en egoistisk indstilling, de er „egenkærlige“, som Bibelen har forudsagt. (2 Timoteus 3:2) Hvis vi vil lære at følge kærlighedens ypperlige vej, må vi derfor alvorligt bestræbe os på at ’forny vort sind’ og efterligne vor kærlige Skaber frem for at følge den selviske kurs som folk i almindelighed gør. (Romerne 12:2; Efeserne 5:1) Gud er endog „venlig mod de utaknemmelige og onde“, og han „lader. . . sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. Eftersom vor himmelske Fader sætter et så storslået eksempel for os alle, bør vi bestræbe os på at være venlige og hjælpsomme over for alle. Derved kan vi vise at vi er ’sønner af vor kærlige himmelske Fader’. — Lukas 6:35; Mattæus 5:45.

Nogle gange resulterer sådanne kærlige handlinger i at folk bliver hjulpet til at tilbede den eneste sande Gud. For nogle år siden forsøgte en husmor der er et af Jehovas vidner, at forkynde for sin nabo, men blev resolut afvist. Hun mistede imidlertid ikke modet, men fortsatte med at være venlig og hjælpsom over for naboen. På et tidspunkt hjalp hun naboen med at flytte. En anden gang sørgede hun for at der var en som kunne tage med naboen til lufthavnen for at tage imod dennes slægtninge. Senere sagde naboen ja tak til et bibelstudium, og med tiden blev hun en nidkær kristen trods voldsom modstand fra sin mand. Disse udtryk for kærlighed lagde således grundvolden for evige velsignelser.

Hvis vi er ærlige over for os selv, vil vi erkende at Gud ikke viser os kærlighed fordi vi har en masse gode egenskaber. Tværtimod elsker han os selv om vi har mange fejl og ufuldkommenheder. Det skulle få os til på lignende måde at lære at elske vore medmennesker på trods af deres mange svagheder. Hvis vi øver os i at få øje på og værdsætte andres gode egenskaber i stedet for at lede efter deres fejl, vil det blive meget nemmere for os at vise dem kærlighed. De følelser vi får over for dem, kan endog blive dybere end den principbetonede kærlighed og blive præget af den varme hengivenhed der findes mellem nære venner.

Lad din kærlighed vokse

Kærlighed og venskab skal næres og plejes, og noget af det der er vigtigt i den forbindelse, er oprigtighed og ærlighed. Nogle prøver at skjule deres svage sider for at efterlade et gunstigt indtryk hos dem de gerne vil være venner med. Det vil dog ofte have den modsatte virkning, for når de med tiden finder ud af hvordan man i virkeligheden er, vil de føle sig frastødt af en sådan uærlighed. Vi bør derfor ikke være bange for at andre lærer os at kende som vi virkelig er — selv om vi har nogle ufuldkommenheder vi kæmper for at overvinde. Det kan bane vej for fremtidige venskaber.

For eksempel er der i en menighed i Østen en ældre søster der kun har fået meget lidt skoleuddannelse. Det prøver hun ikke på nogen måde at holde skjult for andre. Hun siger for eksempel åbent og ærligt at hun ikke kan forklare andre hvordan man ud fra Bibelens profetier og historiens gang kan regne ud at hedningernes tider sluttede i 1914.a Hun sætter imidlertid så godt et eksempel i at være nidkær i forkyndelsen og i at vise kærlighed og gavmildhed over for brødrene at man kærligt kalder hende for menighedens perle.

I visse kulturer er det ikke velset at man åbenlyst viser andre hengivenhed; folk bliver opdraget til at holde en høflig afstand til andre. Det er altid godt at være høflig og hensynsfuld, men vi bør ikke undertrykke eller skjule de følelser vi nærer for andre. Jehova var ikke skamfuld over at give udtryk for den kærlighed han nærede til sit udvalgte folk, fortidens Israel, men sagde til dem: „Med en varig kærlighed elsker jeg dig.“ (Jeremias 31:3) Apostelen Paulus sagde ligeledes til sine medtroende i Thessalonika: „Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Thessaloniker 2:8) Når vi bestræber os for at opdyrke ægte kærlighed til vore medmennesker, er det altså mere i overensstemmelse med Bibelens vejledning at vi lader sådanne følelser komme naturligt til udtryk, end at vi undertrykker dem.

En vedvarende indsats er nødvendig

Det er en vedvarende proces at lære at vise andre kærlighed. Det kræver en stor indsats af os, for vi må ikke alene arbejde hårdt på at overvinde vore egne ufuldkommenheder, men også på at modstå den stærke påvirkning fra denne kærlighedskolde verden. Ikke desto mindre vil den store belønning det giver, være det hele værd. — Mattæus 24:12.

Selv i denne meget ufuldkomne verden kan vi glæde os over at få et bedre forhold til vore medmennesker, et forhold som vil resultere i megen glæde, fred og tilfredshed for os selv og andre. Ved at gøre en sådan indsats kan vi vise at vi er værdige til at have det vidunderlige håb om at komme til at leve evigt i Guds nye verden. Frem for alt kan det at vi lærer at følge kærlighedens langt bedre vej, betyde at vi opnår vor kærlige Skabers godkendelse og modtager velsignelser fra ham, både nu og for evigt!

[Fodnote]

[Illustrationer på side 10]

Kristen kærlighed kan komme til udtryk ved gode gerninger

[Kildeangivelse på side 8]

FN-FOTO 186226/M. Grafman