Spørgsmål fra læserne

Hvordan ser Jehovas Vidner på det at stemme?

Bibelen udstikker klare retningslinjer der gør det muligt for Guds tjenere at anlægge det rette syn på deltagelse i afstemninger. Intet tyder på at der er noget at indvende mod selve den metode at træffe beslutninger ved stemmeafgivning, for eksempel i en bestyrelse. I Jehovas Vidners menigheder bliver mødetider og brug af menighedens midler ofte afgjort ved håndsoprækning.

Hvordan forholder det sig da med at deltage i politiske valg? Man må huske at i visse demokratiske lande undlader helt op mod halvdelen af vælgerne at benytte sig af deres valgret. Jehovas Vidner bestrider ingens ret til at afgive deres stemme, og de protesterer ikke mod at der afholdes politiske valg. De respekterer og samarbejder med de myndigheder der er legalt valgt til deres embede. (Romerne 13:1-7) I spørgsmålet om at stemme på en kandidat træffer det enkelte Vidne sin afgørelse under vejledning af sin bibeloplærte samvittighed og sin opfattelse af sit ansvar over for henholdsvis Gud og staten. (Mattæus 22:21; 1 Peter 3:16) Han baserer blandt andet sin beslutning på følgende faktorer:

For det første sagde Jesus om sine disciple: ’De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.’ (Johannes 17:14) Jehovas vidner efterlever beslutsomt denne grundsætning ved at forholde sig neutrale i politiske anliggender. — Johannes 18:36.

For det andet omtalte apostelen Paulus sig selv som en ’ambassadør på Kristi vegne’ til sine samtidige. (2 Korinther 5:20; Efeserne 6:20) Jehovas vidner tror fuldt og fast at Jesus nu er konge i Guds himmelske rige, og at de som ambassadører skal bekendtgøre dette for nationerne. (Mattæus 24:14; Åbenbaringen 11:15) Det forventes at ambassadører holder sig neutrale med hensyn til de indre anliggender i det land de opholder sig i. Som udsendinge på Guds himmelske riges vegne føler Jehovas vidner sig tilsvarende forpligtede til at afstå fra at blande sig i deres respektive landes politik.

En tredje faktor man bør være opmærksom på, er at den der er med til at stemme på en kandidat, pådrager sig et vist medansvar for vedkommendes embedsførelse. (Jævnfør Første Timoteusbrev 5:22, Seidelin.) Kristne må grundigt overveje om de vil påtage sig det ansvar.

For det fjerde værner Jehovas vidner om deres kristne enhed. (Kolossenserne 3:14) Når trossamfund engagerer sig politisk, sår de ofte splid blandt deres medlemmer. Jehovas vidner bevarer deres kristne enhed ved at efterligne Jesus og holde sig ude af politik. — Mattæus 12:25; Johannes 6:15; 18:36, 37.

For det femte og sidste kan Jehovas vidner som følge af deres neutrale standpunkt frimodigt forkynde det vigtige budskab om Riget for folk af enhver politisk observans. — Hebræerne 10:35.

I betragtning af ovennævnte bibelske retningslinjer er det almindeligt at Jehovas vidner personligt beslutter at de vil benytte sig af deres lovfæstede ret til at afholde sig fra at stemme ved valg. Hvordan stiller sagen sig i de lande hvor borgerne i henhold til loven har stemmepligt? I sådanne tilfælde må det enkelte Vidne træffe sin egen afgørelse i overensstemmelse med sin samvittighed og det Bibelen siger. Det er op til den enkelte om han vil møde frem på valgstedet. Hvad han foretager sig i stemmeboksen, er en sag mellem ham og Gud.

I Vagttårnet for 15. marts 1951 stod der på side 92: „Hvor ’kejseren’ tvinger borgerne til at stemme . . . kan [Jehovas vidner] gå til valgstedet. Det er her, de opfordres til at udfylde deres stemmeseddel. Vælgerne kan gøre med deres stemmeseddel, hvad de vil. Det er derfor her, at Guds vidner må handle i harmoni med hans befalinger og i overensstemmelse med deres tro og ind for hans åsyn. Det påligger ikke os at fortælle dem, hvad de skal gøre med deres stemmeseddel.“

Hvad gør en kristen kvinde hvis hendes ikketroende mand forlanger at hun møder op på valgstedet? Hun er underlagt sin mand ligesom de kristne er underlagt de højere myndigheder. (Efeserne 5:22; 1 Peter 2:13-17) Det er hendes egen afgørelse om hun vil adlyde sin mand og give møde i valglokalet. Ingen bør kritisere hende for det. — Jævnfør Romerbrevet 14:4.

Hvad gør en kristen i et land hvor der ikke er stemmepligt, men hvor det er stærkt misbilliget og måske ligefrem forbundet med fare for overlast eller repressalier ikke at stemme? I disse og lignende situationer må en kristen træffe en personlig afgørelse. „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ — Galaterne 6:5.

I forbindelse med et valg kan det vække anstød at nogle Jehovas vidner går til valgstederne, mens andre ikke gør det. Det kan få nogle til at påstå at Jehovas vidner er inkonsekvente. Man bør imidlertid forstå at hver enkelt kristen personligt skal tage stilling ind for Jehova Gud i samvittighedsspørgsmål. — Romerne 14:12.

Når Jehovas vidner træffer personlige afgørelser i komplicerede spørgsmål, sikrer de sig omhyggeligt at de bevarer deres kristne neutralitet og deres frimodighed i tale. Under alle forhold stoler de på at Jehova Gud vil styrke dem, give dem visdom og hjælpe dem til at undgå ethvert kompromis vedrørende deres tro. Derved udtrykker de den samme tillid til Jehova som salmisten der skrev: „Du er mit klippebjerg og min borg; og for dit navns skyld vil du føre mig og lede mig.“ — Salme 31:3.