Er Athosbjerget et „helligt bjerg“?

FOR de ortodokse kirkers over 220 millioner medlemmer er det forrevne forbjerg Athos i Nordgrækenland „det helligste bjerg i den ortodokse kristne verden“. Mange troende drømmer om at foretage en pilgrimsrejse til „det hellige bjerg Athos“. Hvad specielt er der ved dette „hellige bjerg“? Hvordan opnåede det sin betydningsfulde status? Og skal gudfrygtige mennesker søge vejledning i åndelige anliggender derfra? Repræsenterer det den sande tilbedelse?

Betegnelsen „hellige bjerg“ forekommer faktisk i Bibelen. Det forbindes med den hellige, rene og ophøjede tilbedelse af den sande Gud, Jehova. Zions Bjerg blev i oldtidens Jerusalem et ’helligt bjerg’ da kong David bragte pagtens ark dertil. (Salme 15:1; 43:3; 2 Samuel 6:12, 17) Da Salomons tempel var blevet opført på Morijas Bjerg, blev betegnelsen „Zion“ udvidet til at omfatte tempelpladsen. På den måde forblev Zion Guds „hellige bjerg“. (Salme 2:6; Joel 3:17) Og eftersom Guds tempel lå i Jerusalem, blev også byen undertiden kaldt Guds „hellige bjerg“. — Esajas 66:20; Daniel 9:16, 20.

Hvordan forholder det sig i dag? Er Athosbjerget eller nogen anden tinde det „hellige bjerg“ hvortil folk skal strømme for at tilbede Gud på en antagelig måde?

Et „helligt bjerg“ bebygget med klostre

Athosbjerget ligger yderst på en odde der fra østsiden af halvøen Chalkidiki rager ud i Ægæerhavet øst for storbyen Thessaloniki. Den imponerende marmortinde rejser sig stejlt fra havoverfladen til en højde af 2033 meter.

Athos har længe nydt anseelse som et helligt sted. Ifølge den oldgræske mytologi var det gudernes bolig før de gjorde Olympen til deres hjem. På et tidspunkt efter Konstantin den Stores tid (det fjerde århundrede efter vor tidsregning) blev Athos et „kristent“ helligsted. Ifølge en legende måtte „jomfru“ Maria gå i land på Athos da hun sammen med evangelisten Johannes var på vej til Cypern for at besøge Lazarus, fordi de blev overrasket af et voldsomt uvejr. Slået af bjergets skønhed bad hun Jesus om at måtte få det i eje. Legenden gav anledning til at Athos også blev kendt som „Den Hellige Jomfrus Have“. Midt i Det Byzantinske Riges tid fik bjerget tilnavnet Det Hellige Bjerg. Denne betegnelse blev officielt antaget og bekræftet i midten af det 11. århundrede ved et dekret udstedt af kejser Konstantin IX Monomachus.

Med sit forrevne udseende og sin afsides beliggenhed er bjerget næsten som skabt til at danne ramme om et liv i askese. Gennem århundreder har det virket dragende på fromme mænd fra hele den ortodokse kirkeverden. Både grækere, serbere, rumænere, bulgarere og russere med flere har gennem tiden oprettet talrige klostre med kirker og anden bebyggelse. I dag eksisterer der en snes klostre.

Athosbjerget i dag

I dag udgør Athos et selvstyrende område med en forfatning der blev ratificeret i 1926. Efter nogle års tilbagegang er antallet af fastboende munke steget til over 2000.

Alle klostre har egne landbrug, kapeller og boliger. Det mest gennemførte eremitsamfund er kolonien Karoúlia, der knejser på Athos’ svimlende høje forbjerg. De enkelte hytter kan kun nås via en labyrint af stier, stentrapper og kæder. På Athos følger munkene stadig fortidens kirkelige gænge med den byzantinske inddeling af døgnet, begyndende ved solnedgang. Desuden benytter de den julianske kalender, som er 13 dage efter den gregorianske.

Til trods for at stedets „hellighed“ tilskrives en kvinde, har munkene og eremitterne i 1000 år forment alle hunkønsvæsener, både mennesker og dyr, samt eunukker og skægløse mænd, adgang til halvøen. På det seneste har man lempet reglerne angående skægløse og visse dyr af hunkøn, men det er på det strengeste forbudt kvinder at komme Athos’ kystlinje nærmere end 500 meter.

Et „helligt bjerg“ for alle

Er Athos det „hellige bjerg“ som gudfrygtige kristne skal tilbede på? Jesus gjorde utvetydigt en samaritansk kvinde der troede at man skulle dyrke Gud på Garizims Bjerg, opmærksom på at gudsdyrkelsen ikke længere skulle foregå på noget bogstaveligt bjerg. Han sagde: „Den time kommer da det hverken er på [Garizims Bjerg] eller i Jerusalem I skal tilbede Faderen.“ Som begrundelse tilføjede han: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ — Johannes 4:21, 24.

Profeten Esajas forudsagde om vor tid at et symbolsk bjerg, „bjerget med Jehovas hus“, ville „blive grundfæstet over bjergenes top“ og ’hævet op over højene’. Folk af alle nationer skulle i overført betydning strømme til det. — Esajas 2:2, 3.

Både mænd og kvinder som ønsker at opnå et godkendt forhold til Gud, indbydes til at tilbede Jehova „i ånd og sandhed“. Over hele jorden har millioner af tilbedere fundet vej til ’Jehovas bjerg’. De og andre tilslutter sig følgende udtalelse om Athos fremsat af en græsk advokat: „Jeg tvivler på at åndelighed er lukket inde bag mure eller i klostre.“ — Jævnfør Apostelgerninger 17:24.

[Ramme/illustration på side 31]

En længe skjult skat

I århundredernes løb har munkene på Athos samlet en skat bestående af en af verdens mest værdifulde håndskriftsamlinger. Den består af skønsvis 15.000 bogruller, komplette bind og enkeltsider af evangelierne. Efter sigende kan nogle af dem dateres til det fjerde århundrede. Desuden findes der salmer og hymner samt meget gamle malerier, ikoner, skulpturer og metalarbejder. Det anslås at Athos ligger inde med en fjerdedel af samtlige eksisterende græske håndskrifter, men der foreligger endnu ikke en komplet fortegnelse. I 1997 tillod munkene for første gang at nogle af deres skatte blev udstillet i Thessaloniki.

[Kildeangivelse]

Telis/Greek National Tourist Organization