Hvorfor gik en verden til grunde?

DEN verdensomspændende vandflod var ikke en almindelig naturkatastrofe. Den indtraf som følge af en dom fra Gud. Der lød en advarsel i forvejen, men den blev i det store og hele ignoreret. Hvorfor? Om „de dage før vandfloden“ forklarer Jesus: „[Folk] spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ — Mattæus 24:38, 39.

ET HØJT UDVIKLET SAMFUND

Det samfund der eksisterede før Vandfloden, havde visse fortrin frem for det nuværende. For eksempel talte hele menneskeheden samme sprog. (1 Mosebog 11:1) Det må have virket befordrende for den kunstneriske og videnskabelige udvikling, som kræver samarbejde mellem mange mennesker med forskellige evner. Den lange levetid de fleste dengang kunne glæde sig over, betød desuden at de selv kunne bygge videre på det de havde lært gennem århundreder.

Nogle hævder dog at man slet ikke levede så længe dengang, og at de år der omtales i Bibelen, i virkeligheden var måneder. Er det sandt? Lad os tage Mahalal’el som eksempel. I Bibelen står der: „Mahalal’el levede så i femogtres år. Da blev han fader til Jered. . . . Således blev alle Mahalal’els dage otte hundrede og femoghalvfems år, og derpå døde han.“ (1 Mosebog 5:15-17) Hvis et år i virkeligheden kun var en måned, blev Mahalal’el far til en søn da han kun var fem år gammel! Det regnestykke passer ingen steder. Nej, sagen er at menneskene dengang var tættere på fuldkommenheden, som det første menneske, Adam, var skabt med. De levede virkelig i flere hundrede år. Hvad udrettede de?

Mange hundrede år før Vandfloden var jordens befolkning blevet så stor at Adams søn Kain kunne bygge en hel by, som han kaldte Hanok. (1 Mosebog 4:17) I tiden før Vandfloden opstod der mange forskellige erhverv. Man fremstillede „al slags værktøj af kobber og jern“. (1 Mosebog 4:22) Dette værktøj blev utvivlsomt brugt i forbindelse med byggeri, snedkerarbejde, syning og landbrug. Alle disse fag er omtalt i beretningerne om jordens tidligste befolkning.

Denne opsamling af viden og erfaring har gjort det muligt for efterfølgende generationer at specialisere sig i for eksempel metallurgi, agronomi, fåreavl, kvægavl, litteratur, billedkunst og musik. Jubal blev for eksempel „stamfader til alle dem der spiller på lyre og fløjte“. (1 Mosebog 4:21) Samfundet gennemgik en rivende udvikling. Men pludselig var det slut. Hvad skete der?

HVAD GIK DER GALT?

Trods alle sine fortrin fik samfundet før Vandfloden en dårlig begyndelse. Dets grundlægger, Adam, gjorde oprør mod Gud. Kain, der opførte den første by som omtales i Bibelen, slog sin egen bror ihjel. Det er ikke så underligt at ondskaben greb om sig. Konsekvenserne af den dårlige arv Adam havde efterladt sine efterkommere, hobede sig op. — Romerne 5:12.

Udviklingen syntes at kulminere da Jehova besluttede at ændre forholdene inden for blot 120 år. (1 Mosebog 6:3) Bibelen beretter: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang. . . . Jorden blev fyldt med vold.“ — 1 Mosebog 6:5, 11.

Med tiden fik Noa at vide at Gud ville udslette alt levende ved en vandflod. (1 Mosebog 6:13, 17) Selv om Noa blev „en forkynder af retfærdighed“, havde folk åbenbart svært ved at tro at hele den verden de kendte, ville gå til grunde. (2 Peter 2:5) Kun otte mennesker lyttede til advarselen og blev frelst. (1 Peter 3:20) Hvilken betydning har det for os i dag?

HVAD BETYDER DET FOR OS?

Vi lever på en tid der minder meget om Noas. Vi hører hele tiden om grusomme terrorhandlinger, etniske udrensninger, meningsløse massemord og et chokerende omfang af vold i hjemmet. Jorden er igen blevet fyldt med vold, og ligesom dengang er verden blevet advaret om en kommende dom. Jesus sagde at han ville komme som Guds udnævnte Dommer og skille folk fra hinanden ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. De der ikke fortjener livet, „skal gå bort til evig afskærelse,“ sagde Jesus. (Mattæus 25:31-33, 46) Men Bibelen oplyser at der denne gang vil være millioner af overlevende — en stor skare som tilbeder den eneste sande Gud. I den kommende verden vil de kunne glæde sig over en vedvarende fred og tryghed de ikke før har kendt til. — Mika 4:3, 4; Åbenbaringen 7:9-17.

Mange har kun et hånligt skuldertræk tilovers for disse ord fra Bibelen og for advarslerne om den kommende dom. Men apostelen Peter sagde at sådanne skeptikere lukker øjnene for kendsgerningerne. Han skrev: „I de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som . . . siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse?’ . . . I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ — 2 Peter 3:3-7.

Som en opfyldelse af Jesu ord forkyndes der i hele verden en god nyhed om fred og en advarsel om en kommende domsdag. (Mattæus 24:14) Det er en advarsel man ikke bør tage let på. Den almægtige Gud holder sit ord.

DEN KOMMENDE VERDEN

Hvordan ser vores fremtid ud i betragtning af den gennemgribende forandring der vil komme? I indledningen til sin berømte bjergprædiken sagde Jesus: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ Derefter lærte han sine disciple at bede til Gud: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 5:5; 6:10) Ja, Jesus forklarede at der venter menneskeheden en vidunderlig fremtid her på jorden. Han omtalte det som „genskabelsen“. — Mattæus 19:28.

Når du tænker på fremtiden, så lad ikke spottere få dig til at tvivle på Guds advarsel. Måske virker samfundet omkring dig stabilt, og den nuværende verden har ganske rigtigt eksisteret i lang tid. Men det skal man ikke lade sig bedrage af. Menneskehedens verden er blevet dømt. Læg derfor godt mærke til den opmuntring vi finder i slutningen af apostelen Peters brev:

„Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke . . . Derfor, I elskede, da I venter dette, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred. . . . Fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab.“ (2 Peter 3:11, 12, 14, 18) Tag ved lære af det der skete på Noas tid. Få et nærmere forhold til Gud. Tilegn dig større kundskab om Jesus Kristus. Opdyrk gudhengivenhed, og vis på den måde at du er blandt de millioner der gerne vil overleve afslutningen på den nuværende verden og opnå liv i den kommende, fredfyldte verden.

[Illustration på side 5]

Man kendte til smedearbejde før Vandfloden

[Illustration på side 7]

Der venter menneskeheden en vidunderlig fremtid