Er vi ved at drukne i information?
Et missionærpar sad på en strand i Vestafrika og betragtede månen der spejlede sig i havet. „Hvor meget ved vi mennesker egentlig om månen, og hvor meget er der at vide?“ spurgte manden eftertænksomt.
Hustruen tilføjede: „Forestil dig at det var jorden der passerede forbi derude — hvor megen viden er der ikke på jorden, og hvor meget mere er der ikke at finde ud af? Og så ved vi jo at det ikke bare er jorden der roterer omkring solen, men at hele solsystemet er i bevægelse. Det vil sige at vi sandsynligvis aldrig igen vil komme til at befinde os på nøjagtig det samme sted i universet. Ja, faktisk ved vi kun hvor vi befinder os lige nu i forhold til de mest kendte himmellegemer. Vi har så megen viden om mange ting, og så ved vi på en måde ikke engang hvor vi befinder os.“
DISSE tanker har at gøre med nogle fundamentale sandheder. Der er tilsyneladende så meget at lære. Og vi lærer alle sammen nye ting hver eneste dag. Men uanset hvor meget vi allerede ved, ser det ud til at vi ikke kan holde trit med det vi kunne tænke os at få at vide.
Foruden at der er blevet flere muligheder for at tilegne sig ny viden, er kapaciteten til at oplagre viden øget betydeligt. Med teknologiens hjælp har menneskehedens samlede viden antaget umådelige dimensioner. Harddiskene på computere har nu så stor kapacitet at man har måttet danne nye matematiske udtryk for at beskrive den. En enkelt cd-rom kan oplagre enorme mængder af informationer; den kan indeholde 680 megabytes eller mere. En almindelig dvd kan rumme næsten syv gange så meget, og snart vil man kunne købe nogle med en endnu større kapacitet.
Det moderne menneskes muligheder for at formidle information overstiger næsten alt hvad vi kan fatte. Rotationspresser udspyr aviser, blade og bøger med en ufattelig fart. Og de der bruger internettet, kan med et enkelt klik på computeren få adgang til uendelige mængder af information. På disse og mange andre måder formidles der informationer langt hurtigere end nogen kan nå at tilegne sig dem. Mængden af information er ofte blevet sammenlignet med et hav. Man må nødvendigvis lære at svømme i det, men ikke forsøge at drikke det. De umådelige mængder tvinger os til at være selektive.
Endnu en grund til at vi bør være selektive, er at en stor del af den tilgængelige information ikke er særlig nyttig. Noget af den kan endda betragtes som uønsket og ikke værd at vide. Husk at viden bygger på information — hvad enten den er god eller dårlig, positiv eller negativ. Og endnu mere frustrerende er det at meget af det mange betragter som fakta, slet ikke er det. Hvor ofte har det ikke vist sig at selv anerkendte autoriteter har udtalt sig fejlagtigt! I fortidens Efesus blev byskriveren for eksempel betragtet som en velinformeret embedsmand, der trods det hævdede: „Hvem er der mon blandt menneskene som ikke ved at efesernes by er tempelvogter for den store Artemis og den billedstøtte der faldt fra himmelen?“ (Apostelgerninger 19:35, 36) Selvom det lod til at være en udbredt opfattelse, ja, endda blev betragtet som uimodsigeligt, var det ikke sandt at billedstøtten var faldet ned fra himmelen. Bibelen advarer derfor med god grund kristne om at vogte sig for „den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“. — 1 Timoteus 6:20.
En vægtig grund til at være selektive med hensyn til information er vores forholdsvis korte levetid. Uanset hvor gammel du er, findes der uden tvivl mange ting du godt kunne tænke dig at undersøge, men som du må erkende at du ikke kan nå fordi livet er så kort.
Vil dette grundlæggende problem altid eksistere? Kunne der være en form for kundskab der kan få os til at leve betydeligt længere, endda evigt? Findes denne kundskab allerede? Hvis den gør, er den så tilgængelig for alle? Vil der komme en dag hvor al den information man får, er sand? Det missionærpar som er nævnt i indledningen, har fået tilfredsstillende svar på disse spørgsmål, og det samme kan du. I den næste artikel ser vi på muligheden for at vi kan tage viden til os i al evighed.