En god opførsel giver positive resultater

PÅ EN lille ø ud for Japans sydkyst begyndte en mor og hendes tre børn at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Da naboerne i det isolerede og meget konservative område opdagede det, begyndte de at ignorere moderen når de mødte hende. „Det der gjorde mest ondt, var ikke at de ignorerede mig, men at de gav min mand og mine børn den kolde skulder,“ fortæller hun. Ikke desto mindre sagde hun til sine børn: „For Jehovas navns skyld vil vi blive ved med at hilse på vores naboer.“ — Mattæus 5:47, 48.

Derhjemme lærte hun sine børn at være høflige, selv når de blev afvist. I bilen på vej til familiens regelmæssige udflugt til de lokale varme kilder øvede børnene sig i at hilse. Når børnene kom ind i en bygning, hilste de altid med et muntert: „Konnichiwa“ — „goddag“. Familien fortsatte tålmodigt med at hilse på alle de mødte, også selvom naboernes reaktion forblev kølig. Folk kunne imidlertid ikke undgå at lægge mærke til børnenes gode opførsel.

Med tiden begyndte naboerne en efter en at gengælde familiens hilsener med et „Konnichiwa“. Efter to år besvarede næsten alle i byen deres hilsen. Folk var også begyndt at hilse på hinanden indbyrdes og var blevet mere venlige. Viceborgmesteren ville gerne belønne børnene for deres medvirken til denne forandring. Men deres mor forsikrede ham om at de blot gjorde det kristne bør gøre. Senere fortalte den ene af sønnerne i en foredragskonkurrence for hele øen hvordan hans mor havde lært familien at hilse venligt på alle uanset deres reaktion. Han vandt førstepræmien, og foredraget blev trykt i den lokale avis. I dag glæder familien sig over at det gav så gode resultater at følge de kristne principper. Det er meget nemmere at forkynde den gode nyhed for andre når de er venlige.