Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w06 1/10 s. 31
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Lignende materiale
  • Moses
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Moses — Hvordan hans liv berører dig
    Vågn op! – 2004
  • Bibelens 5. bog — Femte Mosebog (Deuteronomium)
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • Få kendskab til Jehovas veje
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
w06 1/10 s. 31

Spørgsmål fra læserne

Hvorfor siger Ny Verden-Oversættelsen i Femte Mosebog 31:2 at Moses ikke længere ville „få lov til“ at gå ud og ind som fører for Israel, når andre oversættelser siger at han ikke længere kunne færdes som før, det vil sige ikke var i stand til det?

Skønt det pågældende hebraiske ord kan oversættes på begge måder, antyder nogle bibeloversættelser at Moses hen imod afslutningen af sit liv var svækket og ikke fysisk i stand til at tage sig af sine pligter som folkets fører. For eksempel siger Moses ifølge den danske autoriserede oversættelse: „Jeg er nu 120 år og kan ikke færdes som før.“ The New English Bible siger noget tilsvarende, og det samme gør ældre danske oversættelser.

Af Femte Mosebog 34:7 fremgår det imidlertid at selvom Moses var oppe i årene, var han ikke fysisk svækket. Her står: „Moses var ved sin død et hundrede og tyve år gammel. Hans øje var ikke svækket, og hans livskraft ikke svundet.“ Moses var altså fysisk set i stand til at lede folket, men det var ikke Jehovas vilje at han fortsat skulle gøre det. Det ses af den begrundelse Moses selv anfører i kapitel 31, vers 2: „Jehova har sagt til mig: ’Du vil ikke komme til at gå over Jordan dér.’“ Åbenbart gentog Moses den beslutning Jehova havde truffet ved Meribas vand. — 4 Mosebog 20:9-12.

Moses havde levet et langt og begivenhedsrigt liv, som kan opdeles i tre perioder. Han boede 40 år i Ægypten, hvor han blev „oplært i al ægypternes visdom“ og var „magtfuld i sine ord og gerninger“. (Apostelgerninger 7:20-22) Så boede han i Midjans land i de næste 40 år, hvor han udviklede de egenskaber som gjorde ham egnet til at føre og lede Jehovas folk. Endelig var han israelitternes leder i de næste 40 år. Men nu havde Jehova bestemt at det var Josua og ikke Moses der skulle føre folket over Jordanfloden og ind i det forjættede land. — 5 Mosebog 31:3.

Ny Verden-Oversættelsen gengiver derfor tanken i Femte Mosebog 31:2 mere korrekt. Moses skulle ikke fortsat være Israels fører, ikke fordi han fysisk var ude af stand til det, men fordi Jehova ikke gav ham lov til det.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del