Hjælp fra „den Gud som skænker udholdenhed og trøst“

FOR cirka 2000 år siden skrev bibelskribenten Paulus om Jehova at han er „den Gud som skænker udholdenhed og trøst“. (Romerne 15:5) Og da Bibelen forsikrer os om at Jehova ikke forandrer sig, kan vi have tillid til at Gud stadig trøster dem der tjener ham. (Jakob 1:17) Den fortæller at Jehova på forskellige måder trøster dem der har brug for det. Hvilke måder kan der være tale om? Gud giver styrke til dem der vender sig til ham i bøn og beder om hans hjælp. Han bevæger også sande kristne til at trøste deres trosfæller. Desuden har Jehova ladet hjertevarmende beretninger nedfælde i Bibelen, som i særlig grad styrker dem der sørger over et barn de har mistet i døden. Lad os se på disse tre former for trøst.

„Jehova hørte ham“

Kong David skrev om vor Skaber, Jehova: „Stol på ham til alle tider, du folk. Udøs jeres hjerte for ham. Gud er en tilflugt for os.“ (Salme 62:8) Hvorfor havde David så stor tillid til Jehova? Om sig selv skrev David: „Denne nødstedte kaldte, og Jehova hørte ham. Og fra alle hans kvaler frelste han ham.“ (Salme 34:6) David kom ud for mange vanskelige situationer, men han bad altid Gud om hjælp, og Jehova kom ham hver gang til undsætning. Han vidste af erfaring at Gud ville støtte ham og hjælpe ham til at holde ud.

Sørgende forældre har brug for at vide at Jehova vil holde dem oppe under sorgen, og at han vil styrke dem ligesom han styrkede David. De kan nærme sig Jehova „som hører bøn,“ i tillid til at han vil hjælpe dem. (Salme 65:2) William, som blev citeret i den foregående artikel, fortæller: „Jeg har mange gange følt at det var uudholdeligt at skulle leve uden min søn, og jeg har bedt Jehova om at hjælpe mig. Han har altid givet mig styrke og mod til at kunne fortsætte.“ Ja, hvis du beder i tro, vil Jehova, himmelens store Gud, også give dig kraft til at holde ud. Han har nemlig givet dette løfte til dem der tjener ham: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ — Esajas 41:13.

Støtte fra sande venner

De der har mistet et barn, har ofte behov for tid til at være alene så de kan bearbejde deres sorg og deres følelser. Men at undgå andre mennesker i en længere periode vil ikke være klogt. I Ordsprogene 18:1 står der at „den der holder sig for sig selv,“ kan lide skade. De der sørger, skal derfor undgå at isolere sig.

Gudfrygtige venner kan yde en uvurderlig hjælp til dem der er ulykkelige. Ordsprogene 17:17 siger: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ Lucy, som også blev nævnt i den foregående artikel, fandt trøst hos gode venner efter tabet af sin søn. Om sine venner i menigheden siger hun: „Deres besøg var en stor hjælp, også selvom de til tider kun sagde meget lidt. En af mine venner besøgte mig de dage jeg var alene, for hun vidste at jeg så sad og græd. Det skete tit at vi græd sammen. En anden af mine venner ringede til mig hver dag for at opmuntre mig. Andre inviterede os hjem til spisning, og de viser os stadig gæstfrihed.“

Den dybe smerte forældre føler når de mister et barn, er svær at komme over, men bøn til Gud og samvær med sande kristne venner vil være en stor trøst for dem der sørger. Der findes mange kristne forældre der har mistet et barn, og de har mærket at Jehova er med dem. Ja, Jehova „helbreder dem der har et sønderbrudt hjerte, og han forbinder deres smertende sår“. — Salme 147:3.

Trøstende beretninger fra Bibelen

Foruden bøn og opbyggende samvær med andre kan de der sørger, finde trøst i Guds skrevne ord. Bibelske beretninger viser at Jesus har et stærkt ønske om at fjerne ulykkelige forældres smerte ved at bringe de døde tilbage til livet, og at han er i stand til at gøre det. Sådanne beretninger giver sand trøst til dem der sørger. Lad os se på to af beretningerne.

Lukas, kapitel 7, beskriver hvad der skete da Jesus mødte et ligfølge i byen Nain. Folk skulle til at begrave en enkes eneste søn. I vers 13 siges der: „Da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’“

Ikke mange ville vove at sige til en mor ved hendes søns begravelse at hun skulle holde op med at græde. Hvorfor sagde Jesus det så? Fordi han vidste at moderens sorg snart ville være borte. Beretningen siger videre: „[Jesus] gik hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder.“ (Lukas 7:14, 15) I det øjeblik må moderen have grædt igen, men denne gang var det glædestårer.

Ved en anden lejlighed blev Jesus kontaktet af en mand ved navn Jairus, som bad om hjælp til sin 12-årige datter der var alvorligt syg. Kort efter forlød det at pigen var død. Den dårlige nyhed gjorde Jairus dybt fortvivlet, men Jesus sagde til ham: „Vær ikke bange, hav blot tro.“ Da de nåede familiens hjem, gik Jesus ind til den livløse pige. Han tog hendes hånd og sagde: „Lille pige, jeg siger dig: Stå op!“ Hvad blev resultatet? „Straks stod pigen op og begyndte at gå omkring.“ Hvordan reagerede hendes forældre på det? „De blev straks ude af sig selv af stor henrykkelse.“ Jairus og hans kone må have følt dyb glæde da de omfavnede deres datter. Det var som om de drømte. — Markus 5:22-24, 35-43.

Sådanne detaljerede bibelske beretninger om børn der bliver oprejst, viser sørgende forældre hvad de kan se frem til. Jesus sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Det er Jehovas hensigt at hans søn giver de døde livet igen. Millioner af børn der har mistet livet, vil „høre hans røst“ når han siger til dem: „Jeg siger dig: Stå op!“ Man vil igen høre disse børn tale og se dem gå omkring. Og ligesom Jairus og hans kone vil forældrene til disse børn blive „ude af sig selv af stor henrykkelse“.

Hvis du har mistet en søn eller datter i døden, så vær forvisset om at Jehova kan vende din sorg til glæde når opstandelsen finder sted. For at få gavn af denne storslåede mulighed er det nødvendigt at følge salmistens tilskyndelse: „Ty til Jehova og hans styrke. Søg til stadighed hans ansigt. Husk de undere som han har udført, hans mirakler.“ (Salme 105:4, 5) Ja, tjen den sande Gud, Jehova, og tilbed ham på en måde han kan godkende.

Hvordan kan du allerede nu få gavn af at „ty til Jehova“? Du vil få styrke ved at bede til Jehova, og du kan finde trøst gennem kærlige venners omsorg i den kristne menighed. Det vil også være til opmuntring for dig at studere Guds ord. Desuden vil du i den nærmeste fremtid opleve de storslåede ’undere og mirakler’ som Jehova vil udføre til evig gavn for dig og det barn du har mistet i døden.

[Ramme på side 5]

„Lad mig tale med den kvinde der mistede to børn!“

Kehinde og Bintu, et nigeriansk ægtepar som er Jehovas Vidner, mistede to af deres børn ved en bilulykke. Siden da har de følt stor smerte på grund af dette frygtelige tab. Trods det har deres tillid til Jehova holdt dem oppe, og de forkynder fortsat Bibelens budskab for deres medmennesker.

Andre lagde mærke til den afklarethed og styrke Kehinde og Bintu udstrålede. En kvinde ved navn fru Ukoli sagde en dag til en af Bintus venner: „Lad mig tale med den kvinde der mistede to børn på én gang, og som stadig forkynder Bibelens budskab. Jeg vil gerne vide hvad der giver hende styrke til at klare det.“ Da Bintu kom til kvindens hus, sagde fru Ukoli til hende: „Fortæl mig hvorfor du stadig forkynder om den Gud som dræbte dine børn. Gud tog min eneste pige. Siden da har jeg ikke villet have noget med Gud at gøre.“ Ved hjælp af Bibelen forklarede Bintu hvorfor folk dør, og hvorfor vi kan have det sikre håb at de af vores nærmeste som er døde, vil blive oprejst. — Apostelgerninger 24:15; Romerne 5:12.

Bagefter sagde fru Ukoli: „Jeg har altid troet at det er Gud der er skyld i at folk dør. Nu kender jeg sandheden.“ Hun besluttede sig for at studere Bibelen med Jehovas Vidner for at lære mere om Guds løfter.

[Ramme på side 6]

’Jeg vil gerne hjælpe — men jeg ved ikke hvordan’

Når et barn dør og forældre og søskende sørger, føler deres venner sig måske usikre og ved ikke hvordan de kan hjælpe. De vil gerne støtte familien, men er bange for at komme til at sige eller gøre noget forkert som vil forværre situationen. Her er nogle forslag til dem der måske tænker: ’Jeg vil gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan.’

❖ Hold dig ikke borte fra de sørgende familiemedlemmer fordi du er i tvivl om hvad du skal sige eller gøre. Bare det at du er der, hjælper dem. Hvis du har svært ved at finde de rigtige ord, kan et knus efterfulgt af ordene „det gør mig virkelig ondt“ vise at du føler med dem. Er du bange for at de bliver mere kede af det hvis du begynder at græde? Bibelen siger: „Græd med dem der græder.“ (Romerne 12:15) Dine tårer viser at du deler sorgen med dem, og det varmer.

❖ Tag initiativ til at gøre noget. Kan du lave et let måltid mad til familien? Kan du tage den opvask der har hobet sig op? Eller kan du gå nogle ærinder for dem? Sig ikke: „Hvis der er noget jeg kan gøre for jer, må I endelig sige til.“ Selvom det er sagt i al oprigtighed, vil mange sørgende forældre opfatte sådanne ord som om du har for travlt til at hjælpe dem. Spørg hellere: „Hvad kan jeg gøre for jer lige nu?“ Og tøv så ikke med at gøre det de beder dig om. Men undgå at trænge ind på de mere private områder i deres hjem eller at blande dig i deres privatliv.

❖ Undgå at sige: „Jeg ved hvordan I har det.“ Mennesker reagerer forskelligt når de mister en der står dem nær. Selvom du måske også har mistet et barn, betyder det ikke at du helt præcist ved hvordan andre har det.

❖ Der kan gå lang tid inden deres liv bare i nogen grad kommer ind i den vante gænge. Fortsæt med at hjælpe dem så meget som muligt. Når en familie har været udsat for en stor sorg, får de ofte meget opmærksomhed og omsorg i begyndelsen, men de har brug for mere end det. Vær opmærksom på deres behov i de efterfølgende uger og måneder.a

[Fodnote]

[Illustrationer på side 7]

Bibelske beretninger viser at Jesus både ønsker og har magt til at bringe børn tilbage til livet