Jehova forlader ikke sine loyale

„[Jehova] forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares.“ — SL. 37:28.

1, 2. (a) Hvilke begivenheder i det tiende århundrede før vor tidsregning satte Guds tjeneres loyalitet på prøve? (b) På hvilke tre områder beskyttede Jehova sine loyale tjenere?

VI BEFINDER os i det tiende århundrede før vor tidsregning, og det er en afgørelsens tid. En borgerkrig er med nød og næppe blevet afværget ved at Israels urolige nordlige stammer har fået et vist mål af uafhængighed. Deres nyudnævnte konge, Jeroboam, tager straks skridt til at styrke sin magt ved at indføre en ny statsreligion. Han kræver fuldstændig troskab af sine undersåtter. Hvad vil Jehovas trofaste tjenere gøre? Vil de forblive loyale over for den Gud de tilbeder? Det er der tusinder der gør, og Jehova våger over dem så længe de bevarer deres uangribelighed. — 1 Kong. 12:1-33; 2 Krøn. 11:13, 14.

² Også i dag bliver Guds tjeneres loyalitet sat på prøve. „Vær ædru, hold jer vågne,“ advarer Bibelen. „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ Kan vi „stå ham imod, faste i troen“? (1 Pet. 5:8, 9) Lad os betragte nogle af de begivenheder der fandt sted i forbindelse med Jeroboams tiltrædelse som konge i 997 f.v.t., og se hvad vi kan lære. I denne kritiske tid blev Jehovas trofaste tjenere undertrykt. De blev også udsat for påvirkning fra frafaldne, og de skulle udføre vanskelige opgaver. I ingen af disse situationer forlod Jehova sine loyale, og det vil han heller ikke gøre i dag. — Sl. 37:28.

Når de undertrykkes

3. Hvorfor var kong Davids styre ikke undertrykkende?

³ Lad os først se nærmere på de omstændigheder der førte til at Jeroboam blev konge. Ordsprogene 29:2 siger: „Når den ugudelige hersker, sukker folket.“ Folket sukkede ikke da kong David regerede over Israel. David var ikke fuldkommen, men han var loyal over for Gud og stolede på ham. Hans styre var ikke undertrykkende. Jehova indgik følgende pagt med ham: „Dit hus og dit kongedømme vil stå fast for stedse foran dig; din trone vil være grundfæstet for stedse.“ — 2 Sam. 7:16.

4. Hvad afhang velsignelserne under Salomons herredømme af?

⁴ Davids søn Salomons styre var i begyndelsen så fredeligt og velstående at det meget passende kunne forudskildre Jesu Kristi fremtidige tusindårsrige. (Sl. 72:1, 17) Ingen af Israels 12 stammer havde dengang grund til at gøre oprør. Der var dog betingelser knyttet til de velsignelser Salomon og hans undersåtter erfarede. Jehova havde sagt til Salomon: „Hvis du vil vandre efter mine forskrifter og handle efter mine retsbestemmelser og holde alle mine bud, idet du vandrer efter dem, så vil jeg lade det ord som jeg udtalte over for din fader David, gå i opfyldelse på dig, og jeg vil bo blandt Israels sønner og ikke forlade mit folk Israel.“ — 1 Kong. 6:11-13.

5, 6. Hvad førte det med sig at Salomon var illoyal over for Gud?

⁵ På sine gamle dage blev Salomon troløs mod Jehova og begyndte at dyrke falske guder. (1 Kong. 11:4-6) Efterhånden holdt han op med at adlyde Jehovas love og blev mere og mere tyrannisk. Hans styre var så undertrykkende at folket klagede over ham efter hans død og bad sønnen og tronfølgeren, Rehabeam, om at lette deres byrder. (1 Kong. 12:4) Hvordan reagerede Jehova da Salomon blev troløs?

⁶ Bibelen fortæller: „Jehova blev da vred på Salomon, for hans hjerte havde vendt sig fra . . . Israels Gud, som to gange havde vist sig for ham.“ Jehova sagde til Salomon: „Fordi . . . du ikke har holdt min pagt og de forskrifter jeg har påbudt dig, vil jeg afgjort rive kongedømmet fra dig og give det til din tjener.“ — 1 Kong. 11:9-11.

7. Hvordan sørgede Jehova for sine loyale da Salomon blev forkastet?

⁷ Jehova sendte så profeten Ahija for at salve den der skulle befri folket. Denne befrier var Jeroboam, en dygtig mand der var ansat hos Salomon. Selvom Jehova forblev loyal over for den pagt han havde sluttet med David om riget, godkendte han at regeringsmagten over de 12 stammer blev delt i to. De ti af stammerne skulle gives til Jeroboam; to af stammerne skulle fortsat være underlagt Davids slægt, som nu var repræsenteret af kong Rehabeam. (1 Kong. 11:29-37; 12:16, 17, 21) Jehova sagde til Jeroboam: „Hvis du hører efter alt hvad jeg giver dig påbud om, og vandrer på mine veje og gør hvad der er ret i mine øjne, idet du holder mine forskrifter og bud, sådan som min tjener David gjorde, så vil jeg være med dig og bygge dig et varigt hus, sådan som jeg gjorde for David, og jeg vil give dig Israel.“ (1 Kong. 11:38) Jehova handlede til gavn for sit folk og traf foranstaltning til at det kunne blive befriet for undertrykkelse.

8. Hvilke prøvelser udsættes Guds folk for i dag?

⁸ I dag er der undertrykkelse og uretfærdigheder overalt. „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det,“ siges der i Prædikeren 8:9. Begærlig kommercialisme og korrupt lederskab resulterer ofte i svære økonomiske forhold. Mange ledere inden for politik, religion og handelsverdenen er dårlige eksempler hvad moral og etik angår. Ligesom den retfærdige Lot er Guds loyale tjenere i dag derfor „stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“. (2 Pet. 2:7) Og selvom vi bestræber os for at følge Guds normer uden at genere andre, bliver vi ofte forfulgt af hovmodige myndighedspersoner. — 2 Tim. 3:1-5, 12.

9. (a) Hvad har Jehova allerede gjort for at udfri sit folk? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus altid vil være loyal over for Gud?

⁹ Én ting er dog sikker: Jehova forlader ikke sine loyale! Tænk blot på de skridt han allerede har taget for at udskifte de korrupte ledere i verden. Guds messianske rige ved Jesus Kristus er blevet oprettet. Jesus har regeret i himmelen i næsten hundrede år og vil snart sørge for at alle der frygter Guds navn, bliver fuldstændig befriet for undertrykkelse. (Læs Åbenbaringen 11:15-18). Jesus har allerede vist sig loyal over for Gud indtil døden. I modsætning til Salomon vil han aldrig skuffe sine undersåtter. — Hebr. 7:26; 1 Pet. 2:6.

10. (a) Hvordan kan vi vise at vi værdsætter Guds rige? (b) Hvad kan vi være forvissede om når vi kommer ud for prøvelser?

¹⁰ Guds rige er et virkeligt herredømme som vil gøre ende på al undertrykkelse. Vi må vise Jehova Gud og hans rige troskab. I fuld tillid til hans rige siger vi nej til verdens ugudelighed og er nidkært optaget af at gøre gode gerninger. (Tit. 2:12-14) Vi bestræber os for at forblive uplettede af denne verden. (2 Pet. 3:14) Uanset hvilke prøvelser vi kommer ud for, kan vi være forvissede om at Jehova vil beskytte os mod at lide åndelig skade. (Læs Salme 97:10). I Salme 116:15 får vi desuden denne forsikring: „Dyrebar i Jehovas øjne er hans loyales død.“ De der tjener Jehova, er så dyrebare for ham at han ikke vil tillade at de som gruppe betragtet bliver udryddet.

Når de udsættes for påvirkning fra falske tilbedere

11. Hvordan blev Jeroboam illoyal?

¹¹ Kong Jeroboams styre kunne i nogen grad have befriet Guds folk for undertrykkelse. Men i stedet satte Jeroboams gerninger folkets loyalitet endnu mere på prøve. Da han ikke ville lade sig nøje med den ære og værdighed han allerede havde opnået, prøvede han at styrke sin stilling. Han tænkte ved sig selv: „Hvis dette folk drager op for at bringe slagtofre i Jehovas hus i Jerusalem, så vil dette folks hjerte vende tilbage til deres herre, kong Rehabeam af Juda; og de vil dræbe mig og vende tilbage til kong Rehabeam af Juda.“ Jeroboam indførte derfor en ny religion centreret om to guldkalve. „Derpå opstillede han den ene i Betel, og den anden satte han i Dan. Men dette blev en anledning til synd, og folket gik foran den ene helt til Dan. Han lavede desuden offerhøjenes hus og gjorde nogle fra det almene folk til præster, nogle som ikke var af Levis sønner.“ Jeroboam fandt endda selv på „en højtid for Israels sønner“, og han „ofrede på alteret for at bringe et røgoffer“. — 1 Kong. 12:26-33.

12. Hvad gjorde Guds loyale i Nordriget da Jeroboam indførte kalvedyrkelsen i Israel?

¹² Hvad ville Guds loyale i Nordriget nu gøre? Ligesom deres trofaste forfædre var de levitter der boede i byer der var blevet afgivet til dem i det nordlige rige, ikke længe om at reagere. (2 Mos. 32:26-28; 4 Mos. 35:6-8; 5 Mos. 33:8, 9) De forlod deres ejendom og drog sydpå til Juda sammen med deres familier, hvor de uhindret kunne fortsætte med at tilbede Jehova. (2 Krøn. 11:13, 14) Andre israelitter som havde boet i Juda midlertidigt, valgte at blive der permanent i stedet for at flytte hjem. (2 Krøn. 10:17) Jehova lod muligheden stå åben for at andre i Nordriget senere kunne forlade kalvedyrkelsen og vende tilbage til Juda for at genoptage den sande tilbedelse. — 2 Krøn. 15:9-15.

13. Hvordan har falske tilbedere forsøgt at påvirke Guds folk i dag?

¹³ Også i dag udgør falske tilbedere en fare for Guds folk. Nogle magthavere har forsøgt at indføre deres egen form for statsreligion og at presse deres undersåtter til at gå ind for den. Kristenhedens gejstlige og andre overmodige har forsøgt at gøre krav på at være det åndelige præsteskab. Men det er kun blandt de sande kristne at vi finder de ægte salvede som udgør „et kongeligt præsteskab“. — 1 Pet. 2:9; Åb. 14:1-5.

14. Hvordan bør vi reagere over for dem der ønsker at få os bort fra den sande tro?

¹⁴ Ligesom de trofaste levitter i det tiende århundrede lader Guds loyale i dag sig ikke bedrage af nogle der ønsker at få dem bort fra den sande tro. De salvede og deres kristne medarbejdere er hurtige til at undgå og afvise det de fremfører. (Læs Romerbrevet 16:17). Vi underordner os villigt myndighederne i ikkereligiøse spørgsmål, men vi er neutrale i denne verdens konflikter og forbliver loyale over for Guds rige. (Joh. 18:36; Rom. 13:1-8) Vi afviser de falske påstande fra dem der hævder at tjene Gud, men som vanærer ham ved deres gerninger. — Tit. 1:16.

15. Hvorfor fortjener „den trofaste og kloge træl“ vores loyalitet?

¹⁵ Tænk også på at Jehova har gjort det muligt for retsindige at forlade denne onde verden, så at sige, og træde ind i det åndelige paradis han har frembragt. (2 Kor. 12:1-4) Med hjertet fuldt af taknemmelighed holder vi os nær til „den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid“. Kristus har sat denne træl „over alt hvad han ejer“. (Matt. 24:45-47) Så selv hvis vi som enkeltpersoner ikke fuldt ud forstår en bestemt afgørelse som trælleskaren har truffet, er der ingen grund til at afvise den eller vende tilbage til Satans verden. Vores loyalitet vil få os til ydmygt at vente på at Jehova kaster lys over sagen.

Når de udfører opgaver Gud har givet dem

16. Hvilken opgave fik en profet fra Juda?

¹⁶ Jehova fordømte Jeroboam for den frafaldne kurs han var slået ind på. Han gav en profet fra Juda til opgave at rejse nordpå til Betel for at træde frem for Jeroboam mens denne var i færd med at bringe et offer på sit alter. Profeten skulle forkynde et ødelæggende domsbudskab for Jeroboam. Det har helt sikkert ikke været nogen let opgave for profeten. — 1 Kong. 13:1-3.

17. Hvordan beskyttede Jehova sit sendebud?

¹⁷ Jeroboam blev rasende da profeten udtalte fordømmelsen fra Jehova. Han rakte hånden ud imod Guds sendebud og råbte til nogle mænd i nærheden: „Grib ham!“ Men straks, før nogen kunne nå at reagere, ’tørrede hånden som han havde rakt ud imod ham, ind, og han kunne ikke trække den til sig igen. Og alteret revnede, så fedtasken blev strøet ud fra alteret.’ Jeroboam var nødt til at bede profeten om at formilde Jehovas ansigt og bede for ham så hans hånd kunne blive helbredt. Det gjorde profeten, og kongens hånd blev som før. På den måde beskyttede Jehova sit sendebud mod at lide ondt. — 1 Kong. 13:4-6.

18. Hvordan beskytter Jehova os når vi frygtløst yder ham hellig tjeneste?

¹⁸ Når vi loyalt deltager i arbejdet med at forkynde Guds rige og gøre disciple, møder vi af og til nogle der er uvenlige eller endda fjendtlige over for os. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Vi må dog aldrig lade frygten for at blive afvist svække vores nidkærhed i forkyndelsen. Ligesom den unavngivne profet på Jeroboams tid har vi „det privilegium . . . frygtløst at yde [Jehova] hellig tjeneste med loyalitet“.a (Luk. 1:74, 75) Vi kan ganske vist ikke forvente at Jehova griber mirakuløst ind i dag, men han vogter og beskytter os stadig som sine vidner ved hjælp af sin hellige ånd og englene. (Læs Johannes 14:15-17; Åbenbaringen 14:6). Gud vil aldrig forlade dem der uden frygt bliver ved med at tale hans ord. — Fil. 1:14, 28.

Jehova vil vogte sine loyale

19, 20. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova aldrig vil forlade os? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁹ Jehova er vores loyale Gud. (Åb. 15:4; 16:5) Han er „loyal i alle sine gerninger“. (Sl. 145:17) Og Bibelen forvisser os om at „han vogter sine loyales vej“. (Ordsp. 2:8) Når Jehovas loyale udsættes for prøvelser eller påvirkning fra nogle der ønsker at få dem bort fra den sande tro, eller når de udfører en vanskelig opgave, kan de have tillid til at han vil lede og støtte dem.

²⁰ Det vi nu hver især må tænke over, er: Hvad kan hjælpe mig til at bevare min loyalitet over for Jehova uanset hvilke prøvelser eller fristelser jeg kan komme ud for? Med andre ord: Hvordan kan jeg styrke min loyalitet over for Gud?

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvordan har Jehova vist at han ikke forlader sine loyale når de bliver undertrykt?

• Hvordan bør vi reagere over for dem der ønsker at få os bort fra den sande tro?

• Hvordan vogter Jehova sine loyale når de deltager i forkyndelsen?

[Kort/​illustration på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NORDRIGET (Jeroboam)

Dan

SIKEM

Betel

SYDRIGET (Rehabeam)

JERUSALEM

[Illustration]

Jehova forlod ikke sine loyale da Jeroboam indførte kalvedyrkelsen

[Illustration på side 3]

Der var betingelser knyttet til de velsignelser Salomon og hans undersåtter erfarede