Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w10 15/11 s. 20-21
  • ’Lad os bringe en offergave til Jehova’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Lad os bringe en offergave til Jehova’
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Lignende materiale
  • Vi tjener Gud med „ét hjerte og én sjæl“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
  • Bidrag der gives af et glad hjerte
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • Finder du glæde ved at „øve velgørenhed“?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • „Jehovas velsignelse — den gør rig“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
w10 15/11 s. 20-21

’Lad os bringe en offergave til Jehova’

NÅR nogen viser dig en venlighed, hvordan giver du så udtryk for din værdsættelse? Lad os se på hvordan hærførerne i Israel viste deres taknemmelighed efter at de havde været i kamp med midjanitterne. Slaget blev udkæmpet efter at Israel havde syndet i forbindelse med Ba’al-Peor. Gud gav sit folk sejren, og byttet blev delt mellem de 12.000 soldater og resten af Israel. Efter Jehovas anvisning gav soldaterne en del af deres bytte til præsterne; de andre israelitter gav på tilsvarende måde en del til levitterne. — 4 Mos. 31:1-5, 25-30.

Men hærførerne ville gerne give mere. „Dine tjenere har foretaget en optælling af de stridsmænd som står under os, og ikke en eneste iblandt os er meldt savnet,“ fortalte de Moses. De besluttede at bringe guld og forskellige smykker som en offergave til Jehova. Den samlede vægt af guldsmykkerne udgjorde over 190 kg. — 4 Mos. 31:49-54.

I dag er der også mange som føler sig tilskyndet til at vise taknemmelighed for det Jehova har gjort for dem. Men det er ikke kun Guds indviede tjenere der føler en sådan taknemmelighed. For eksempel var der en buschauffør der i forbindelse med det internationale stævne i Bologna, Italien, i 2009 kørte en gruppe stævnedeltagere til og fra det stadion hvor stævnet blev holdt. Han var en rolig chauffør der kørte forsigtigt, så derfor besluttede passagererne at skrive et takkekort og give ham nogle drikkepenge sammen med et eksemplar af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Hertil sagde chaufføren: „Mange tak for kortet og bogen, men jeg giver jer pengene tilbage. Det skal være en hjælp til at I kan fortsætte det arbejde I udfører. Jeg er ganske vist ikke selv et af Jehovas Vidner, men jeg ønsker at give dette bidrag fordi jeg har set at det er kærlighed der driver jer.“

Når du føler dig tilskyndet til at vise din værdsættelse af det Jehova har gjort for dig, kan du for eksempel vise din taknemmelighed ved at give bidrag til Jehovas Vidners verdensomspændende arbejde. (Matt. 24:14) I nedenstående ramme kan man se hvordan nogle vælger at give bidrag.

HVORDAN NOGLE VÆLGER AT GIVE BIDRAG

GAVER

Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i den bidragsbøsse der er mærket „Det verdensomspændende arbejde“. Menighederne sender hver måned de indkomne beløb til Jehovas Vidners afdelingskontor.

Frivillige pengebidrag kan også sendes direkte til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Bankkonto 32080006403468 eller giro 6403468 kan benyttes.

Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.

FORSIKRINGSORDNINGER

Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør afdelingskontoret altid informeres.

BANKKONTI, VÆRDIPAPIRER OG FAST EJENDOM

Indeståender på bankkonti, værdipapirer samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør afdelingskontoret først underrettes.

TESTAMENTER

Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente, som bør være et notartestamente. Det vil være praktisk at afdelingskontoret og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ikke skal svare boafgift.

ANDRE MULIGHEDER (FORPLIGTELSESERKLÆRINGER OG ANDET)

Flere og flere yder nu bidrag til det verdensomspændende arbejde samtidig med at de benytter sig af fradragsmulighederne på selvangivelsen. Lad os her nævne hvordan:

1. § 8A-gaver (Ligningslovens § 8A): Det er en forudsætning for fradraget at gaven til den enkelte forening med videre udgør mindst 500 kroner. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb hvormed gaverne tilsammen overstiger 500 kroner, og kan højst udgøre 14.500 kroner (i 2010). Det vil sige at hvis man yder et bidrag i 2010 på 15.000 kroner, kan man trække 14.500 kroner fra på sin selvangivelse.

2. § 12 (Ligningslovens § 12, stk. 1-3): Forpligtelseserklæringer. Man forpligter sig til over en periode på 10 år at yde et fast beløb. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser der ikke overstiger 15 procent af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser der ikke overstiger 15 procent af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser der ikke overstiger 15.000 kroner, kan dog altid fradrages fuldt ud.

Hvis man ønsker at benytte sig af muligheden for at fratrække bidrag og beløb betalt til en forpligtelseserklæring, skal man have indsendt oplysning om sit CPR-nummer til Vagttårnets Selskab, som derefter giver meddelelse til skattevæsenet om bidragets størrelse. Bidraget vil herefter automatisk blive trukket fra på ens selvangivelse. Alle oplysninger i forbindelse med bidrag og forpligtelseserklæringer vil fortsat være fortrolige da ingen andre end skattevæsenet får oplysningerne.

Hos de ældste i den lokale menighed kan du få oplysning om andre muligheder for at yde bidrag.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del