Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w11 1/2 s. 25-26
  • Hun var elsket af Gud og af sine veninder

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hun var elsket af Gud og af sine veninder
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • Lignende materiale
  • Jeftas datter gjorde sin far og Jehova glade
    Undervis dine børn
  • Jeftas løfte
    Min bibelhistoriebog
  • De der har tro, opnår Guds godkendelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Jefta holder sit løfte til Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
w11 1/2 s. 25-26

Undervis dine børn

Hun var elsket af Gud og af sine veninder

I DAG er der ingen der ved hvad hun hed. Nu er hun kun kendt i forbindelse med sin fars navn, Jefta. Lad os undersøge hvad Bibelen siger om de to, og finde ud af hvorfor Jeftas datter var elsket både af Gud og af sine veninder.

Vi kan læse om Jefta og hans datter i Bibelen i Dommerbogen, kapitel 11. Eftersom Jefta var en trofast tjener for Gud, har han uden tvivl ofte talt med sin datter om det der stod i Skrifterne.

Jefta levede før Guds folk, israelitterne, havde bedt om at få en jordisk konge til at herske over sig. Jefta var en stærk mand og en dygtig kriger. Så israelitterne bad ham føre an i kampen mod ammonitterne, et nabofolk som havde kæmpet mod Israel.

Jefta ønskede Guds hjælp til at bekæmpe ammonitterne, så han aflagde et løfte. Jefta sagde at hvis Jehova gav ham sejren, ville han give den første der kom ud af hans hus når han vendte hjem, til Jehova. Den person skulle resten af sit liv tjene i Guds teltbolig — det sted hvor folket dengang tilbad Gud. Ved du hvem der først kom ud? —a

Ja, det gjorde Jeftas datter! Jefta blev meget ked af det. Han havde kun ét barn. Men han havde givet Jehova et løfte, og det måtte han holde. Straks sagde hans datter: „Min fader, har du åbnet din mund over for Jehova, så gør med mig sådan som det er udgået af din mund.“ Så bad hun sin far om at give afkald på hende i to måneder så hun kunne gå ud i bjergene for at sørge. Hvorfor var hun så ked af det? Fordi hun ved at holde sin fars løfte måtte give afkald på at gifte sig og få børn. Alligevel betragtede hun ikke sine egne ønsker som det vigtigste. Hun ville gerne adlyde sin far og være loyal over for Jehova. Tror du hun gjorde Jehova og sin far glad? —

Så Jefta sendte sin datter bort i to måneder sammen med hendes veninder. Da hun vendte tilbage, opfyldte hendes far sit løfte og sendte hende til Guds teltbolig i Silo, hvor hun tilbragte resten af sit liv. Hvert år gik unge israelitiske kvinder til Silo for at opmuntre Jeftas datter.

Kender du nogle børn som adlyder deres forældre og elsker Jehova? — Det vil være godt for dig at lære disse børn bedre at kende og blive ven med dem. Hvis du efterligner Jeftas datter og er lydig og loyal, vil du få gode venner. Og dine forældre vil blive glade, og Jehova vil også elske dig.

Læs i din bibel

  • 5 Mosebog 6:4-6

  • Dommerne 11:30-40

  • 1 Korinther 7:37, 38

a Hvis du læser denne artikel sammen med et barn, så læg mærke til at en tankestreg efter et spørgsmål skal minde dig om at holde en pause så barnet kan svare.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del