Abraham — Hans tro

Abraham står uden for sit telt en stille aftenstund. Mens han ser op mod himmelens klare stjerner, kan han ikke lade være med at tænke på Guds løfte om at hans afkom vil blive lige så talrigt som disse. (1 Mosebog 15:5) For Abraham står stjernerne som en synlig bekræftelse på Jehovas løfte. De står også som en garanti. Når Jehova har haft magt til at skabe det uendelige univers og alt hvad der er i det, kan han så ikke også sætte Abraham og Sara i stand til at få et barn? Sådan var Abrahams tro.

HVAD ER TRO? Sådan som begrebet „tro“ bruges i Bibelen, er det en fast overbevisning om noget som ikke kan ses, en overbevisning som bygger på pålidelige vidnesbyrd. (Hebræerne 11:1) Den der har tro på Gud, fokuserer på opfyldelsen af hans løfter og er overbevist om at de er så godt som gået i opfyldelse.

HVORDAN VISTE ABRAHAM TRO? Abraham viste i praksis at han troede på Guds løfter. I tro forlod han sit fødeland, fast overbevist om at Jehova ville holde sit løfte om at vise ham et andet land. I tro vandrede han gennem Kana’ans land, overbevist om at hans afkom en dag ville få landet i besiddelse. Og i tro gik Abraham lydigt ind på at ofre sin søn Isak, overbevist om at Jehova om nødvendigt ville give Isak en opstandelse. — Hebræerne 11:8, 9, 17-19.

Abraham havde blikket rettet mod fremtiden, ikke fortiden. Abraham og Sara havde måske haft en mere komfortabel tilværelse i Ur end de havde i Kana’an, men de blev ikke ved med at tænke på det land „de var draget ud fra“. (Hebræerne 11:15) De var optaget af hvordan Gud ville velsigne dem og deres afkom i fremtiden. — Hebræerne 11:16.

Viste Abrahams tro sig at være velbegrundet? Ja, helt sikkert. Jehova holdt alle sine løfter. Abrahams efterkommere blev talrige; de blev til den nation der fik navnet Israel. Og israelitterne kom til at bo i Kana’ans land, det land som Jehova havde lovet Abraham. — Josua 11:23.

HVAD KAN VI LÆRE AF DET? Vi kan være helt sikre på at Jehova vil holde sine løfter. Noget af det han lover, kan virke usandsynligt set med vores øjne, men vi kan stole på at „for Gud er alle ting mulige“. — Mattæus 19:26.

Abrahams eksempel lærer os desuden at fokusere på det vi vil kunne glæde os over i fremtiden, i stedet for at tænke på fortiden. Det har en mand ved navn Jason lært. Han lider af en invaliderende sygdom der har gjort ham fuldstændig lam. „Jeg må indrømme at jeg en gang imellem kommer til at tænke på fortiden,“ siger Jason og tilføjer: „Det er de små ting jeg savner mest, for eksempel at kunne give min kone, Amanda, et knus.“

Ikke desto mindre har Jason fuldstændig tillid til at Jehova vil opfylde sine løfter — også løftet om at jorden snart vil blive et paradis, og at de troende og trofaste vil få et evigt liv med fuldkomment helbred.a (Salme 37:10, 11, 29; Esajas 35:5, 6; Åbenbaringen 21:3, 4) „Jeg minder mig selv om at vi stadig har det bedste til gode,“ siger Jason. Han forklarer: „Snart vil alt det her være væk — stress, bekymring, tristhed og skyldfølelse. Det vil være forsvundet for evigt.“ Et flot eksempel på en tro som Abrahams!

[Fodnote]