Spørgsmål 3: Hvorfor tillader Gud at jeg rammes af sorg og lidelse?
IAN manglede ikke noget materielt under sin opvækst, men han fik aldrig den kærlighed og støtte fra sin far som han havde behov for. Hans far havde et stort alkoholproblem. Ian fortæller: „Jeg var ikke særlig knyttet til ham, hovedsagelig fordi han drak og behandlede min mor dårligt.“ Da Ian blev ældre, begyndte han at stille spørgsmål angående Guds eksistens. Han tænkte: „Hvis Gud er til, hvorfor tillader han så at mennesker lider?“
Hvorfor stiller mange det spørgsmål?
Selv hvis dit liv er forholdsvis problemfrit, støder det sikkert din retfærdighedssans når du ser uskyldige mennesker lide ondt. Men spørgsmålet om hvorfor der findes sorg og lidelse, bliver særlig aktuelt for en hvis man, ligesom Ian, selv kommer ud for det, eller hvis en af ens kære bliver syg eller dør.
Hvad mener nogle at svaret er?
Nogle er af den overbevisning at Gud tillader lidelser for at lære os at være ydmyge og medfølende. Andre tror at de dårlige ting vi kommer ud for i dette liv, er en straf for synder vi har begået i et tidligere liv.
Hvilken opfattelse afspejler svaret?
Gud er upåvirket af menneskers lidelser og er derfor svær at elske. Gud er grusom.
Hvad siger Bibelen?
Bibelen siger tydeligt at Gud ikke er skyld i menneskenes lidelser. „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) Tanken om at Gud bærer skylden for lidelserne, stemmer slet ikke med Bibelens beskrivelse af hans personlighed. Hvorfor ikke?
En af Guds hovedegenskaber er kærlighed. (1 Johannes 4:8) Bibelen siger for eksempel at Gud har følelser der ligner dem en ammende mor har for sit barn. „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn?“ spørger Gud. „Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ (Esajas 49:15) Kan du forestille dig at en kærlig mor ville gøre sit barn fortræd? Nej, en omsorgsfuld far eller mor ville tværtimod gøre alt for at forhindre at barnet lider. Tilsvarende er det ikke Gud der udsætter uskyldige mennesker for sorg og lidelse. — 1 Mosebog 18:25.
Dog er det et faktum at mange uskyldige mennesker lider ondt. Så du tænker måske: ’Hvis Gud interesserer sig for os og er almægtig, hvorfor gør han så ikke noget for at fjerne årsagerne til lidelserne?’
Gud har gode grunde til at tillade lidelserne at fortsætte. Her er blot en af dem: Det er ofte mennesker der er årsagen til at nogen lider. Mange der er onde og hensynsløse over for andre, nægter at forandre sig. For at fjerne en væsentlig årsag til lidelser må Gud derfor tilintetgøre sådanne mennesker.
Som forklaring på hvorfor Gud endnu ikke har gjort det, skrev apostelen Peter: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Peter 3:9) Denne tålmodighed fra Jehova Guds side viser hvor kærlig og barmhjertig han er.
Om ikke så længe vil Jehova dog gribe til handling. Han vil „give dem trængsel til gengæld som volder [de uskyldige mennesker] trængsel“. De der behandler andre ondt og uretfærdigt, „skal lide retslig straf i form af evig undergang“. — 2 Thessaloniker 1:6-9.
Ian, som er citeret tidligere, fandt tilfredsstillende svar på sine spørgsmål angående sorg og lidelse. Det han lærte, ændrede hans syn på livet. Læs hans beretning i den efterfølgende artikel med titlen „Bibelen forandrer folks liv“.