Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w17 november s. 18-19
  • Jehova velsigner gavmildhed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jehova velsigner gavmildhed
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2017
  • Lignende materiale
  • “Arbejdet er stort”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Vis værdsættelse af Jehovas gavmildhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2015
  • Deres overflod afhjalp andres mangel
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Jehova velsigner dem der har en villig indstilling
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2017
w17 november s. 18-19
Hanna tager den lille Samuel med til teltboligen

Jehova velsigner gavmildhed

DET at bringe ofre har længe været en vigtig del af sand tilbedelse. På israelitternes tid bragte Guds tjenere dyreofre, og kristne har altid været kendt for at bringe lovprisningsofre. Men der er også andre slags ofre som Gud bliver glad for. (Hebr. 13:15, 16) De følgende eksempler viser at sådanne ofre fører til glæde og velsignelse for dem der bringer dem.

Hanna, en trofast tjener for Jehova i fortiden, ønskede sig inderligt en søn, men hun kunne ikke blive gravid. I en bøn lovede hun at hvis hun blev gravid og fik en søn, ville hun “give ham til Jehova alle hans levedage”. (1 Sam. 1:10, 11) Der gik ikke længe før Hanna blev gravid og fødte en søn, som hun gav navnet Samuel. Da Hanna var holdt op med at amme Samuel, tog hun ham med til teltboligen, præcis som hun havde lovet. Jehova velsignede Hanna for hendes selvopofrende indstilling – hun blev mor til yderligere fem børn, og Samuel blev profet og bibelskribent. – 1 Sam. 2:21.

I dag har vi også mulighed for at vie vores liv til vores store Skaber og bruge vores tid på at tjene ham. Jesus lovede at vi vil blive rigt belønnet for de ofre vi bringer i tjenesten for Jehova. – Mark. 10:28-30.

Dorkas, en kvinde der levede i det første århundrede, var kendt for sine “gode gerninger og barmhjertighedsgaver” – ofre hun bragte for at hjælpe andre. Men på et tidspunkt blev hun syg og døde, hvilket var til stor sorg for menigheden. Disciplene hørte at apostlen Peter var i området, og bad ham om at komme så hurtigt som muligt. Forestil dig deres store glæde da Peter kom og oprejste Dorkas! Dette var i øvrigt den første opstandelse der blev foretaget af en apostel. (Apg. 9:36-41) Gud havde tydeligvis ikke glemt de ofre Dorkas havde bragt. (Hebr. 6:10) Beretningen om hende er bevaret i Guds ord så vi kan efterligne hendes store gavmildhed.

En der gavmildt gav af sin tid og opmærksomhed, var apostlen Paulus. Til sine brødre i Korinth skrev han: “Jeg selv vil med største glæde bruge af mine midler og lade mig selv helt opbruge for jeres sjæle.” (2 Kor. 12:15) Paulus havde selv erfaret hvordan det at ofre sig for andre ikke alene gav ham stor glæde, men også førte til noget af endnu større værdi, nemlig Jehovas velsignelse og godkendelse. – Apg. 20:24, 35.

Det er tydeligt at Jehova glæder sig når vi bruger vores tid og kræfter på at fremme Rigets interesser og hjælpe vores brødre og søstre. Men er der andre måder vi kan støtte forkyndelsesarbejdet på? Ja. Ud over at give af os selv kan vi ære Gud ved at give frivillige bidrag. Disse bidrag går til det globale forkyndelsesarbejde og bliver blandt andet brugt til at støtte missionærer og andre i særlig heltidstjeneste. Vores frivillige bidrag bliver også brugt til at dække udgifter i forbindelse med at der fremstilles og oversættes publikationer og film, udføres nødhjælpsarbejde og opføres nye rigssale. Vi kan være fuldstændigt sikre på at vi vil blive velsignet for vores gavmildhed. Og vi kan glæde os over at vide at vi ærer Jehova ved at give ham af vores velstand. – Ordsp. 3:9; 22:9.

Hvordan nogle vælger at give bidrag til det verdensomspændende arbejde

Som på apostlen Paulus’ tid vælger mange i dag at “lægge noget til side” til bidrag, og de kommer det i den bidragsbøsse i rigssalen der er mærket “Det verdensomspændende arbejde”. (1 Kor. 16:2) Hver måned sender menighederne disse bidrag til det afdelingskontor der betjener deres område. Man kan også give bidrag direkte til det juridiske selskab Jehovas Vidner benytter i det land hvor man bor. Navnet på dette selskab kan fås ved at kontakte afdelingskontoret. Adressen findes på www.jw.org. De bidrag man kan give, er blandt andet:

DIREKTE BIDRAG

  • Elektroniske pengeoverførsler. Brug registreringsnummer 3208 og kontonummer 0006403468.

  • Smykker og andre værdigenstande. Kontakt venligst afdelingskontoret inden du benytter denne mulighed.

ANDRE MULIGHEDER

Ud over at give gaver i form af penge og personlige værdigenstande til det globale arbejde er der også andre muligheder man kan benytte sig af. Disse er nævnt her. Det er vigtigt at konsultere kvalificerede rådgivere inden for skat og jura inden man beslutter hvad man vil gøre.

Forsikrings- og pensionsordninger: Jehovas Vidners juridiske selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller en privattegnet pensionsordning.

Fast ejendom: Letomsættelig fast ejendom kan overdrages til det juridiske selskab.

Fradragsberettigede bidrag: Mange benytter sig af fradragsmulighederne på selvangivelsen når de giver bidrag til det globale arbejde. Man kan gøre brug af følgende muligheder:

  • § 8 A-gaver (Ligningslovens § 8 A): Man kan få fradrag for hele det bidrag man giver, dog maksimalt for 15.600 kroner i 2017. Det foretrækkes at man benytter disse § 8 A-gaver inden man benytter sig af forpligtelseserklæringer.

  • § 12 (Ligningslovens § 12, stk. 1-3): Forpligtelseserklæringer. Man forpligter sig til over en periode på 10 år at give et fast beløb. Fradrag gives kun for årlige bidrag der ikke overstiger 15 procent af giverens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner gives der kun fradrag for årlige bidrag der ikke overstiger 15 procent af giverens skattepligtige indkomst. Årlige bidrag der ikke overstiger 15.000 kroner, kan dog altid fradrages fuldt ud.

Hvis man ønsker at fratrække sit bidrag og det beløb man betaler gennem en forpligtelseserklæring, skal man indsende sit cpr-nummer til det juridiske selskab, som så informerer skattevæsnet om bidragets størrelse. Bidraget vil herefter automatisk blive trukket fra på ens selvangivelse. Alle oplysninger i forbindelse med bidrag og forpligtelseserklæringer vil fortsat være fortrolige, da ingen andre end skattevæsnet får oplysningerne.

Testamenter: Man kan testamentere sin formue til Jehovas Vidners juridiske selskab ved at få udarbejdet et juridisk gyldigt testamente, som bør være et notartestamente. Det vil være praktisk at afdelingskontoret og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du klikke på linket “Giv et bidrag til det verdensomspændende arbejde”, der findes nederst på hver side på jw.org, eller kontakte afdelingskontoret.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del