Fremholdelse af den gode nyhed — Vær „helt optaget af at forkynde ordet“
1 Apostelen Paulus havde udført noget teltmagerarbejde i Korint sammen med Akvila og Priskilla, men „da nu Silas og Timoteus kom ned fra Makedonien“, fortæller Apostlenes Gerninger 18:5, „var Paulus [begyndte Paulus at være, NW] helt optaget af at forkynde ordet, idet han vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus“. Havde Paulus nogen særlig grund til at være „helt optaget af at forkynde ordet“? Det ser sådan ud, for vers 9 og 10 siger videre: „Og Herren sagde til Paulus i et syn om natten: ’Frygt ikke, men tal og ti ikke; . . . thi jeg har et talrigt folk i denne by.’“
2 Har vi i dag en lignende grund til at være helt optaget af at forkynde ordet? Ja, for der er ingen tvivl om at Jehova stadig har „et talrigt folk“ i vore distrikter, nogle som skal findes og undervises. Vi bør bestandig minde os selv om at det er en alvorlig tid vi lever i og at det er nødvendigt at forkynde og undervise i så stor udstrækning som overhovedet muligt.
3 Når man har en hel dag at udføre et stykke arbejde i, er tendensen ofte at man virkelig bruger hele dagen til det. Men når man kun har en begrænset tid til at udføre en større opgave i, forholder det sig anderledes. Så spejder man efter en bedre måde at gøre arbejdet på, og man anstrenger sig mere.
4 For snart to år siden hørte vi for første gang om det seks måneders bibelstudieprogram. Vi forstod straks at denne metode ville være særlig effektiv når det drejede sig om at få arbejdet gjort inden for den korte tid der er tilbage.
5 Nu viser rapporterne over tjenesten at forkynderne bringer bibelstudier til ophør når de indser at eleven ikke gør fremgang. Dette er helt i orden. Der er ingen grund til at bruge tiden på nogle som åbenbart ikke er virkeligt interesserede i at gøre noget ved sandheden. Men der er stadig forkyndere der spørger: „Hvordan kan jeg vide om jeg skal fortsætte studiet når eleven tilsyneladende er interesseret og glad for at jeg kommer?“ Svaret er at vi bør afbryde et bibelstudium når vi kan se at vedkommende ikke værdsætter sandheden i så høj grad som han burde. Det kan godt være at vedkommende er interesseret i at få mere kundskab. Men værdsætter han den kundskab han allerede har? Værdsættelse af Jehova og af sandheden kommer til udtryk i handling.
6 Tre gange hver uge, eller otteoghalvfjerds gange i løbet af et halvt år, er der lejlighed til at komme til møde. Hvis den man studerer med ikke har overværet et eneste af disse møder, og dette ellers har været muligt efter omstændighederne, kan man da sige at der er tale om værdsættelse? Og hvis han ikke på eget initiativ eller efter din tilskyndelse har foretaget yderligere læsning, kan man da sige at der er tale om værdsættelse? Eller hvis han endnu ikke har følt trang til at fortælle blot én af sine venner eller slægtninge om alt det gode han har lært, kan man da kalde det værdsættelse? Hver enkelt forkynder må omhyggeligt overveje sagen inden han tager sin beslutning, men disse spørgsmål vil sikkert være en hjælp for ham. Det ser ud til at brødrene tager sagen alvorligt, idet zonetjenerrapporter viser at mange forkyndere uden tøven afbryder studiet når tiden er inde til det.
7 Og hvad skal forkynderne så gøre? Den tid der er sat til side til tjenesten må nu bruges fra dør til dør. Jesus sagde: „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, skal I forhøre jer om, hvem i den der er det værd.“ (Matt. 10:11) Der er flere områder her i landet der gennemarbejdes mindre end én gang i løbet af seks måneder. Desuden gennemarbejdes disse ikke særlig grundigt. Så vi kan uden tvivl gøre en hel del mere i arbejdet med at finde dem „der er det værd“.
8 Hvad er det der især er nødvendigt nu for at vi kan blive „helt optaget af at forkynde ordet“? Højst sandsynligt en god balance mellem bibelstudiearbejdet og hus-til-hus-arbejdet.
9 Der er en mængde forskellige fremgangsmåder man kan benytte sig af i hus-til-hus-arbejdet med det for øje at oprette nye bibelstudier. Læg mærke til hvad en sektionstjener skriver om at oprette bibelstudier ved første besøg: „Med hensyn til at oprette bibelstudier har jeg haft nogle vældig gode oplevelser ved at tilbyde studium med det samme når jeg henvender mig til folk ved dørene. Da jeg fortrinsvis arbejder sammen med brødre har jeg måttet lade en søster gå på genbesøg, og i nogle tilfælde har jeg kunnet nå at følges med søsteren derhen i ugens løb. Resultatet er at jeg har haft mere glæde i tjenesten, ligesom jeg også føler at det har givet tjenesten mere mening.“
10 Når vi har dette syn på hus-til-hus-arbejdet og dets betydning i forbindelse med oprettelsen af nye bibelstudier, er det muligt for flere forkyndere at få mere end ét studium ad gangen, og på denne måde står de ikke pludselig uden bibelstudium når den tid kommer da de må afbryde et. Desuden holder de også forbindelsen ved lige med dem de afbryder studiet hos, for at se om de begynder at vise værdsættelse fordi de savner studiet eller af andre grunde.
11 Der er i den forløbne tid udført et godt stykke arbejde, og vi tror at det der er gjort har glædet Jehova. Men er det muligt for nogle af os at blive endnu mere „optaget af at forkynde ordet“, sådan som Paulus var? Det er det vi gerne vil være, ikke sandt?