Sektionsstævnerne ’Mennesker der har Guds velbehag’
1 Alle som ønsker at vinde Guds velbehag vil søge at overvære et af disse sektionsstævner. Stævnerne begynder allerede torsdag formiddag kl. 9.00 og fortsætter indtil søndag aften, omkring kl. 18.00. Det er bedst allerede nu at beslutte sig til hvilket stævne man vil overvære og begynde at lægge de nødvendige planer.
2 Selskabet vil ikke træffe særlige rejsearrangementer for dem der skal til Esbjerg, Nykøbing Falster eller Hillerød. Hvis nogle i en menighed vil arrangere grupperejser så de kan udnytte den rabat der gives, bør de selv træffe aftale med D.S.B. Der sendes oplysninger ud om særlige grupperejser til Rønne.
3 I løbet af maj vil I modtage formularer til ansøgning om logi og teltplads, og vi vil bede jer udfylde jeres ansøgning og sende den til kongresbureauet i den by hvor I tager til stævne, og gøre det omkring seks uger før stævnet begynder. Husk at besvare alle spørgsmål på ansøgningen.
4 Det er nødvendigt at vi i god tid får at vide hvem der kan hjælpe med i frivillig tjeneste. Udfyld derfor en Frivillig Tjeneste-formular mindst seks uger før stævnet, skriv hvilket stævne du tager til, hvilket arbejde du har erfaring i og hvornår du vil kunne tjene, og aflever formularen til din menighedstjener så han kan underskrive den og sende den til kongresbureauet. Menighedstjenerne bør i hvert enkelt tilfælde overveje om de der anbefales til at udføre arbejde ved stævnet er gode eksempler med hensyn til påklædning, fremtoning og opførsel. Hvis en ikke opfylder disse krav, vil tilsynsmanden forklare vedkommende hvorfor tilmeldingen ikke bliver indsendt.
5 Det varer ikke længe før det igen er stævnetid. Læg tingene til rette så hele familien kan komme med. Og tilskynd alle som har et ønske om at vinde Guds velbehag, til at overvære et af disse stævner.