Tjen Jehova med et helt hjerte
1 „Sig blandt nationerne: ’Jehova selv er blevet konge.’“ Ja, sådan lyder vores nye årstekst. Det er netop hvad Jehovas vidner har sagt blandt nationerne i stadig stigende udstrækning siden 1914. Hvis det er Jehovas vilje vil vi i året 1972 TJENE HAM MED ET HELT HJERTE, og i et omfang som aldrig før fortælle nationerne denne livsvigtige oplysning at „Jehova selv er blevet konge“. — Sl. 96:10.
2 De næste fire måneder, hvor vi har den 34. kampagne med Vagttårnet, vil hjælpe os til at leve op til årstekstens ordlyd. Vi vil tilbyde et abonnement på Vagttårnet for kr. 8,00, eller et års abonnement på både Vagttårnet og Vågn op! for kr. 16,00. Med hvert abonnement følger en af de ældre bøger eller tre brochurer. (Se under „Bekendtgørelser“.)
3 Er det ikke rigtigt at vi betragter Vagttårnet som det vigtigste blad der findes? Hvis du virkelig er overbevist om dette, vil du have lettere ved med frimodighed og begejstring at tilbyde abonnement til andre. Tag Vagttårnet for 15. december og slå op på emneregisteret. Hvilket væld af forskellige emner og spørgsmål har der ikke været behandlet blot i løbet af ét år! Du kan høste gavn af at anvende dette i din tjeneste, idet du kan henvise til emneregisteret og fremhæve nogle af de emner du mener vil være af interesse for den besøgte.
4 Hvor kan vi tegne abonnementer? Erfaringen viser at vi kan gøre det i hus-til-hus-arbejdet når vi går frimodigt til værks. Men vi vil sikkert opnå de bedste resultater de steder hvor vi allerede har skabt interesse. Vi tænker her blandt andet på de mange tusinde steder hvor vi i november og december spredte bøgerne „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“ og Er Bibelen virkelig Guds ord? Dertil kommer de genbesøg og blokabonnenter vi har i al almindelighed, samt familie og arbejdskammerater. Så vi har nok af muligheder, blot vi udnytter dem.
5 Vi glæder os over at antallet af bibelstudier igen er kommet et godt stykke over 7000, og vi håber at de næste fire måneder må vise en stadig fremgang i bibelstudiearbejdet idet denne tjenestegren er vejen til at gøre andre til disciple, så de sammen med os kan sige: „Jehova selv er blevet konge.“
[Tekstcitat på side 1]
Tjen Jehova med et helt hjerte