Tilskynd alle til at overvære Herrens aftensmåltid
Fejringen af Herrens aftensmåltid er en yderst vigtig begivenhed. Det er ikke bare et årsmøde, eller en højtidelighed til minde om en begivenhed som alle andre. Jesus sagde: „Gør dette til ihukommelse af mig!“ (Luk. 22:19; 1 Kor. 11:24) Det er en ihukommelse af personen Jesus Kristus. Højtiden drejer sig om det han gjorde og det han er nu. Den holdes i erkendelse af at han lever nu og udøver sin kongemagt, i den herlighed han opnåede ved sin trofaste færd og sit offer. Som hoved for den kristne menighed leder han dens virksomhed. Vi interesserer os for Jesu offer og hans plads i Guds hensigt — og for hvordan dette berører os. Herrens aftensmåltid giver os lejlighed til at overveje hvor vi selv befinder os i Jehovas ordning.
2 Det ligger Gud stærkt på sinde at alle hans kristne vidner respekterer denne begivenhed og er til stede. Dette indskærper os — og især hyrderne i menigheden — hvor nødvendigt det er at sørge for at alle som er tilknyttet menigheden tilskyndes og hjælpes til at være med.
3 Med dette for øje bør de ældste sørge for at brødrene besøger alle i menighedens distrikt som man ved har en vis interesse, eller som før er kommet til mindehøjtiden. I de fleste tilfælde kender forskellige forkyndere disse mennesker. Hver enkelt bogstudiegruppe kunne tage sig af det i sit område, og sørge for at de bliver besøgt. Desuden bør de der abonnerer på Vagttårnet have en særlig indbydelse.
4 Hvad kan man sige for at appellere til de interesserede, ud over at give dem den trykte invitation? Nogle af dem har måske aldrig været i en rigssal. Eller de kan måske ikke se hvorfor de skulle komme, især ikke hvis de ikke er tilsluttet en menighed af Jehovas vidner. Og de interesserede forstår måske ikke fuldt ud hvorfor de der ikke har et himmelsk håb, bør være til stede.
5 Til nogle kan man derfor sige at det ikke forventes at de deltager i nogen ceremoni eller noget ritual. Der vil ikke blive tale om voldsomme følelsesudbrud. Rigssalen tjener som undervisningslokale hvor man bliver oplært i Bibelen, og den er derfor ikke udsmykket med religiøse billeder, kors, altre, lys eller andet i den retning. Forklar at den eneste højtid Kristus påbød sine disciple at fejre, var mindet om hans død. Det er den eneste dag man bør helligholde. Af den grund bør alle som tror på Gud og ønsker at tilbede ham, føle at det angår dem.
6 Men det væsentlige er: Hvad er årsagen til dette påbud? Og hvilken betydning har mindehøjtiden? Hvorfor bør vi ønske at være til stede? Fordi det berører selve vort liv. Det berører vort håb om verdensfred, og vort håb om en lykkelig tilværelse under sådanne fredelige forhold. Uanset hvem vi er, har Kristus løskøbt os med sit genløsningsoffer, og han ejer os. Han er vor Dommer. (Joh. 5:21, 22) Han er ikke længere et ringe menneske, men en vældig åndeskabning, Herre og Konge, og hans regering vil i den nærmeste fremtid overtage det fulde herredømme over jorden. Vi interesserer os afgjort for hvilket styre vi har. Hvordan kommer vi til at stå over for den der ejer os, vor Dommer og Konge?
7 Snart vil goderne af Kristi offer blive anvendt til lægedom for alle lydige menneskers fysiske sygdomme. Alle som tror på Gud bør derfor være til stede for at opnå en bedre og dybere forståelse, og for at lære hvordan man kan få gavn af hans offer. Når Jehovas vidner i år fejrer denne begivenhed om aftenen den 17. april, vil en taler forklare meningen med Herrens aftensmåltid og dens betydning for os der lever nu. I forbindelse med brødet og vinen følger man nøje den fremgangsmåde der er beskrevet i Lukas 22:19, 20 — en enkel men betydningsfuld ceremoni.
8 Af kærlighed til Gud og hans søn vil vi overvære Herrens aftensmåltid, og af kærlighed til vore medmennesker vil vi hjælpe dem der måske ikke indser betydningen af denne aften.