Fremholdelse af den gode nyhed — ved uformelle vidnesbyrd
1 Mange der nu tjener Jehova trofast har lært hans hensigter at kende gennem uformelle vidnesbyrd. Du kender måske nogle der har hjulpet andre medlemmer af deres familie til at lære sandheden at kende. Andre har talt med venner, forretningsforbindelser, kolleger, lærere, skolekammerater, gæster, naboer, medrejsende i offentlige transportmidler, og så videre, og på denne måde har de plantet nogle af sandhedens sædekorn i god jord, hvor de har slået rod. — Luk. 8:15.
2 En stor fordel ved de uformelle vidnesbyrd er at de kan aflægges i en velvillig og afslappet atmosfære. Der kan opnås meget under en venlig samtale under gunstige omstændigheder. På denne måde kan det endda være muligt at nå frem til nogle som aldrig har hørt den gode nyhed forkyndt ved deres dør. Selv en ganske kort samtale, for eksempel i en bus, et tog, en flyvemaskine eller et venteværelse, kan vække interessen hos den du taler med, så vedkommende lytter til den næste forkynder der besøger ham. — Ordsp. 15:7; Præd. 11:6.
3 I forbindelse med uformelle vidnesbyrd har nogle fundet det bedst at komme med ganske korte udtalelser der kan vække den andens nysgerrighed og måske få vedkommende til at stille nogle spørgsmål om vort budskab og vort arbejde. Eller måske kan vi stille spørgsmål der sætter nogle tanker i gang hos den anden, og så vise hvilket svar Bibelen giver. Man må naturligvis, som altid, vise skønsomhed og takt. Vi bør også undgå at spilde tid på dem der ikke er oprigtigt interesseret. — Matt. 7:6.
4 Over for arbejdskammerater eller andre som vi træffer hver dag, kan vi ganske kort nævne hvad vi har lært ved møder og stævner eller personligt studium, og så videre. Med tiden kan disse sandhedskorn slå rod og vokse, selv om den vi taler med i begyndelsen kun viser ligegyldighed.
5 Når man aflægger uformelle vidnesbyrd over for nogle man aldrig har mødt før, kan man, som nogle gør, først indlede en samtale om det ene og det andet, for at etablere en venlig atmosfære hvor begge udtaler sig frit. Dette kan så benyttes som springbræt for en venlig samtale om Guds ord.
6 Hvis man skal opnå gode resultater er det godt at være forberedt på at aflægge uformelle vidnesbyrd, ved at have en eller flere af de små bøger (for eksempel ’Sandhedsbogen’ eller Virkelig fred og sikkerhed . . .), eller nogle blade og brochurer, med sig. Så har man noget læsestof man kan overlade til den man har talt med, efter at man har vakt vedkommendes interesse.
7 Efterhånden som verdensforholdene forværres og angsten og spændingen blandt mennesker forøges, er det en stor glæde for os at kunne trøste dem der „sukker og jamrer“. (Ez. 9:4) Og efterhånden som vi nærmer os „den store trængsel“ kan uformelle vidnesbyrd måske blive en af de vigtigste forkyndelsesmetoder vi har til rådighed. Hvorfor ikke dygtiggøre sig i denne form for forkyndelse allerede nu?