Spørgsmålskassen
◆ Kan der, hvis en overtræder på grund af ægte anger ikke udstødes, alligevel være omstændigheder hvor man bør forbyde ham at deltage i forkyndelsen?
For dem der får en privat eller offentlig irettesættelse, gælder oplysningerne på side 163 og 164 i organisationsvejledningen. Det er rigtigt at sådanne angrende overtrædere kan pålægges visse begrænsninger, men det er godt at lægge mærke til hvad der siges angående forkyndelsen, nemlig: „Han kan fuldstændig frit deltage i forkyndelsen og rapportere sin indsats . . .“ Hvis én får en offentlig irettesættelse og overtrædelsen er almindeligt kendt, vil det nok være klogt af vedkommende at forkynde i en del af distriktet hvor sagen ikke er så kendt, i hvert fald et stykke tid. Det er dog godt at huske at forkyndelsen er en grundlæggende del af vor gudstjeneste, og at alle som tjener Jehova bør deltage i den. — Matt. 24:14; 28:18-20.
Hvordan forholder det sig med en som er blevet genoptaget efter en udstødelse? Bør han med det samme have lov at deltage i tjenesten på arbejdsmarken? Ja, i harmoni med ovennævnte oplysninger bør han have lov at være med i forkyndelsen efter sin genoptagelse. Hvad andre privilegier angår, kan man lade sig lede af det der siges på side 173 i organisationsvejledningen.