Omsorg for de nye brødre
1 Som indviede tjenere for Jehova har vi pligt til at „gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Gal. 6:10) For at kunne gøre det må vi nødvendigvis kende vore brødre. I betragtning at den vækst der mange steder finder sted, kræver dette at vi gør en særlig indsats for at have ’et hjerte der vider sig ud’ i vor kærlighed til de nye, så de ikke føler sig overset. — 2 Kor. 6:11.
2 Vi bør betænksomt overveje hvad de nye i vor midte kan komme ud for. Nogle befinder sig i en delt husstand og er måske udsat for hån og spot. Tidligere venner har måske vendt sig imod dem. På grund af sådanne ting kan de nye føle sig mismodige og forladte. Når vi ved hvad de har at kæmpe med, kan vi opmuntre dem og lade dem mærke at de er ønskede og at vi sætter pris på dem.
3 Jesus Kristus sagde om dem der tog hans åg på sig og blev disciple: „Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tidsperiode, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker.“ (Mark. 10:29, 30) Vi kan hver især spørge os selv: Har jeg et udvidet hjerte med hensyn til omsorg for brødrene, indbefattende de nye, så de føler at de har fået en kærlig broder eller søster, fader eller moder, søn eller datter? Byder jeg dem velkommen i mit hjem på samme måde som jeg ville byde mine mest afholdte kødelige slægtninge velkommen? Er jeg opmærksom på lejligheder til, i det omfang mine forhold tillader det, at dele hvad jeg har med dem som er i nød?
4 Naturligvis kommer det ikke automatisk at man at andre bliver betragtet som en broder eller søster, fader eller moder, søn eller datter. Man må vise at man er en sådan, og ikke en der blot udnytter kristen gæstfrihed og hele tiden regner med at skulle modtage. (2 Tess. 3:10-12) Måtte vi snarere alle sammen fortsætte med at ’gøre os det til en regel at give’, af vor tid, kræfter og ejendele, og således opleve en lykke der er større end den der opnås ved at modtage. — Luk. 6:38; Apg. 20:35.