Beskyt og opbyg menigheden ved loyalitet
1 De der rækker ud efter et ansvar i menigheden, og alle andre som ønsker at behage Gud, må opdyrke egenskaben loyalitet. Loyalitet er i sandhed en smuk egenskab! Det gælder især når den er forenet med kærlighed, en ægte, loyal kærlighed. „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ — Ordsp. 17:17.
2 I almindelighed vil man måske definere loyalitet som troskab over for en hersker, en regering, en leder eller en sag, men Bibelen viser at det er mere end det. Loyalitet er en form for venlighed der i kærlighed knytter sig til en genstand, indtil hensigten i forbindelse med denne genstand er opfyldt. Modgang og vanskeligheder får ikke én til at ophæve et dybt venskab der er baseret på loyal kærlighed. Kun troløshed, virkelig illoyalitet, kan bryde dette stærke bånd.
3 Om Jehova har de der befinder sig i hans nærhed sagt: „Du alene er loyal.“ (Åb. 15:4) Mennesker vil aldrig helt kunne måle sig med Jehova i hans fuldkomne og ligevægtige loyalitet, men vi kan søge at efterligne hans ophøjede eksempel. (Ef. 5:1) Vi viser kærlighed fordi han har elsket os først. (1 Joh. 4:10, 11) Inden for den kristne menighed knyttes vi sammen i kærlig loyalitet mod Jehova og mod hverandre. „Sand retfærdighed og loyalitet“ hører med til den nye personlighed. — Ef. 4:24.
4 Ældste skal på eksemplarisk vis være loyale som hyrder for hjorden. (Tit. 1:8, 9) Deres loyale kærlighed til Jehova vil formå dem til ikke blot at skuldre deres ansvar på eksemplarisk måde, men også til at stå last og brast med deres trofaste medtjenere når disse udsættes for hån eller prøvelser. Det er deres pligt at forsvare Jehovas navn i menigheden og blandt folk i distriktet. (2 Kor. 7:1) Når de giver vejledning må de holde sig til Guds trofaste ord. De må altid være årvågne for at der ikke skal indsnige sig urenhed, falsk lære eller splittelser i menigheden.
5 Loyal kærlighed vil få os til at se stort på andres svagheder og de synder de uforvarende begår, „for kærlighed dækker over en mængde synder“. (1 Pet. 4:8) Loyalitet mod Gud vil på den anden side hjælpe os til ikke at vise misforstået loyalitet, den tendens der kan være til at støtte andre, især ens egne venner, selv om de gør noget forkert. I det gamle Israel skulle den der blev vidne til en uret handling, fortælle de ældste hvad han vidste, for ikke at blive medskyldig i en eventuel forkert afgørelse. — 3 Mos. 5:1.
6 Hvis du derfor erfarer at der virkelig er sket en overtrædelse — hvis nogen følger en kurs der kunne føre til udstødelse — så må du vise sand loyalitet ved at hjælpe de ældste med alle de faktiske oplysninger du har. Der er ikke tale om at „sladre“ om eller „angive“ nogen, som man måske ville kalde det i den gamle verden. Af kærlighed til vedkommende vil du måske vælge at tilskynde ham til selv at gå til de ældste og fortælle om sin urette handling, men lade ham forstå at du vil fortælle det hvis han ikke selv gør. I virkeligheden er det et udslag af loyalitet mod overtræderen at man hjælper de ældste til at få alle de nærmere omstændigheder at vide, så de kan give den hjælp der skal til, og overtræderen ikke mister udsigten til evigt liv.
7 Loyalitet mod Gud, sammen med vejledning fra hans ord, skaber en atmosfære af forståelse og respekt hvori vi kan forbedre vort forhold til hinanden. Det kan hjælpe os til ikke at påtvinge andre vores samvittighed i spørgsmål om personlig smag, når der ikke er nogen bibelske principper som krænkes. For eksempel vil de ældste kun i yderliggående tilfælde føle sig foranlediget til at give bibelsk vejledning i spørgsmål om påklædning, frisure og andet af den art.
8 Loyalitet mod Gud og vore brødre giver fred og en god samvittighed. Det indgiver andre større kærlighed og loyalitet, og det fører til Guds godkendelse. Han vil lytte til og besvare menighedens bønner. (1 Tim. 2:8) Ja, med den gode ånd som loyalitet fremkalder kan vi opnå større frimodighed over for Gud og mennesker. — Hebr. 4:16.