Fremholdelse af den gode nyhed — når folk ikke er hjemme
1 Træffer du de fleste hjemme når du går fra hus til hus? Eller ender du ofte med at have en lang liste i din notatbog over folk der ikke var hjemme? Og hvordan med dem der viser interesse? Bliver du ofte hindret i at gennemføre dine gode forsætter om at komme på genbesøg, fordi du simpelt hen ikke kan træffe dem hjemme? Hvad kan vi gøre for at komme i kontakt med sådanne der er svære at træffe?
2 Det nytter måske at komme igen et andet tidspunkt på dagen eller en anden dag i ugen. For eksempel kan man en hverdagsaften træffe nogle som ofte er borte i weekenden. Hvis man af en eller anden grund ikke er i stand til at aflægge et besøg på andre tidspunkter, kunne man måske overdrage adressen til en i menigheden som har mulighed for det.
3 Nogle forkyndere skriver breve til interesserede eller andre som de ikke har truffet hjemme efter gentagne besøg. Hvis du beslutter dig til at gøre dette, kan du finde gode råd i lektion 17 i skolehåndbogen. Husk, når du skriver, at oplyse dit navn og din adresse. Folk bryder sig som regel ikke om at få anonyme breve. Afhængigt af forholdene kan du også oplyse dit telefonnummer, så vedkommende kan komme i forbindelse med dig. En broder fik engang følgende svar på et af sine breve: „Mange tak for Deres brev om kampagnen for at tegne nye abonnementer på Vagttårnet og Vågn op! Vi vedlægger en check på 10 dollars til dækning af følgende abonnementer.“
4 Måske kunne du komme i forbindelse med den interesserede ved hjælp af telefonen. Hvis du har hans navn og adresse, kan du også finde hans telefonnummer. Når du ringer kan du først sige dit navn og derpå forklare at fordi du ikke har truffet ham hjemme, ringer du nu for at høre om der er et tidspunkt hvor det vil være belejligt for ham at du kom for at drøfte Bibelen med ham. Mange har opnået gode resultater ved at forkynde den gode nyhed ved hjælp af telefonen. En forkynder har på denne måde spredt 34 bibler på en måned.
5 Det kræver tålmodighed og udholdenhed at prøve at træffe folk der sjældent er hjemme. Hvor mange gange ville du komme igen et sted hvor du ikke kunne træffe nogen hjemme? En forkynder vendte tilbage til en dør fem gange på forskellige dage før han traf nogen. Blev hans tålmodige udholdenhed belønnet? Ja. Den besøgte var så interesseret i sandheden om Jehova og hans rige, at hun i løbet af bare to måneder selv begyndte at fortælle den videre til andre. En ung søster prøvede syv gange at træffe nogen hjemme, og endelig lykkedes det. Manden hun traf modtog to blade, og senere lykkedes det hende, bistået af sin fader, at hjælpe ham ind på vejen til evigt liv. I Polen fik en søster et nyt distrikt. I et bestemt hus var døren låst, og ingen lukkede op. Forkynderen noterede det, og hver gang hun kom forbi huset bankede hun på, men altid forgæves. I tre måneder blev hun ved, og omsider lukkede en ældre kvinde op; hun forklarede at hun engang var blevet bestjålet og derfor var meget forsigtig med at lukke op for nogen. Dette viser os endnu en grund til at vi bør blive ved med at komme igen indtil vi træffer nogen hjemme. Kvinden viste sig at være modtagelig for Bibelens budskab.
6 Det er vigtigt at gøre en flittig indsats for at komme i forbindelse med dem der ikke er hjemme. Et sted traf forkynderen ingen hjemme i tre år. Da der endelig blev truffet nogen hjemme, viste det sig at være en dame som hele den lange tid havde ventet på at en forkynder skulle komme og fortsætte det bibelstudium hun havde haft der hvor hun havde boet før.
7 Vi skal altså ikke give op når mange ikke er hjemme i vort distrikt. Det kræver ganske vist tålmodighed og udholdenhed at træffe dem, men ville du ikke strømme over af glæde hvis du ved dine ihærdige bestræbelser kunne hjælpe nogen ind på livets vej? Jehova „har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve“. (Ez. 33:11) Måtte kærligheden drive os til at komme igen når folk ikke er hjemme.