Fremholdelse af den gode nyhed — ved enhver passende lejlighed
1 Er du parat til at tale om sandheden når du varetager dine daglige hverv? Det var Jesus og hans apostle. Både når de specielt havde sat tid af til offentlig forkyndelse og når de tilfældigvis standsede ved en brønd eller på et torv, var de rede til at tale. (Joh. 4:7-26; Apg. 17:17) Vi bør også nære et dybtfølt ønske om at dele den gode nyhed med andre og være parate til at gøre det på andre tidspunkter end lige når vi går ud i tjenesten. Vi er måske i færd med et eller andet som ikke har noget med forkyndelsen at gøre, men hvis lejlighed byder sig skulle vi benytte os af den.
2 Der gives mange muligheder for at aflægge uformelle vidnesbyrd. En søster er måske optaget af sit arbejde i huset og en sælger ringer på døren. Hun kan da spørge ham: „Er der aldrig nogen der spørger Dem om De er et af Jehovas Vidner?“ Det kan give hende mulighed for at forkynde for ham. I skolen kan der i spisefrikvarteret være lejlighed til at fortælle hvorfor vi ikke kan være med til alt det de andre kan. Det kan være i forbindelse med højtider, ærlighed eller respekt for myndighed. Vores gode opførsel giver måske andre anledning til at stille spørgsmål. — 1 Pet. 3:15.
3 Man har også mulighed for at dele sandheden med andre når man benytter offentlige transportmidler. Nogle forkyndere har altid nogle eksemplarer af Vagttårnet, Vågn op! eller andre publikationer med til at læse i. Hvis nogle af medpassagererne mangler læsestof tilbyder forkynderen dem venligt noget at læse i. Men det kræver naturligvis forberedelse at kunne benytte en sådan lejlighed til at fremme Rigets interesser.
4 Hospitalsophold og sygebesøg giver gode muligheder for uformel forkyndelse. Mange forkyndere forbereder sig i forvejen ved for eksempel at tage forskellige publikationer med og ved at notere sig de skriftsteder der danner grundlaget for vort syn på blod. Så er de parate til at tale med læger, sygeplejersker og andre, alt efter hvilken lejlighed der nu byder sig. Hvis man er på rekreationsophold har man også lejlighed til at fortælle om sit håb. Mange mennesker har lært sandheden at kende på denne måde.
5 En søster som har været indlagt i længere tid, har haft gode oplevelser med at forkynde for personalet på hospitalet. Hun spurgte for eksempel en sygeplejerske om hendes uddannelse havde krævet meget arbejde, og fortalte derefter at det også havde krævet meget arbejde at uddanne sig som lærer i Bibelen. Sygeplejersken stillede derefter nogle spørgsmål vedrørende bøn, og der blev truffet aftale om at fortsætte drøftelsen senere på dagen når sygeplejersken havde fri. I den efterfølgende samtale viste hun en del interesse og modtog ’Sandhedsbogen’.
6 Mange af os kender sandheden fordi vor interesse blev vakt ved en tilfældig kontakt med Guds folk. Vi bør derfor ikke overse nogen mulighed for at forkynde Guds ord nu før afslutningen på denne verdensordning kommer. Overvej dine egne muligheder for uformel forkyndelse. Gennemtænk i forvejen hvordan du vil udnytte dem. Vær forberedt, så du kan fremholde den gode nyhed ved enhver passende lejlighed.