Hvor mange kan du nå ud til?
1 Hvor mange mennesker kommer du i berøring med i dagens løb? Hvor mange af dem hilser du på eller taler du med? Har du nogen sinde spekuleret på hvor mange af dem der har hørt den gode nyhed forkyndt af en af vore brødre? Og hvor mange der ikke har? En broder der bor i et område hvor distriktet gennemarbejdes med få måneders mellemrum, og meget af det med få ugers mellemrum, besluttede sig en dag til at tale med dem han traf på gaden.
2 Da han gik på fortovet lagde han mærke til dem der kom imod ham. Når han havde opnået øjenkontakt smilede han og sagde: ’Undskyld, men kender De Vågn op! og Vagttårnet? Har De lyst til at læse de nye numre?’ De første tre han henvendte sig til, sagde at de aldrig havde set bladene før. Det var broderen naturligvis overrasket over at høre — og i et forsøg på at holde samtalen i gang sagde han: ’Det forstår jeg godt. Vi besøger ganske vist folk her i distriktet ret regelmæssigt, men mange er ikke hjemme, og det har De måske heller ikke været. Men lad mig kort fortælle lidt om bladene og den gode nyhed de indeholder.’
3 Broderen og hans hustru henvendte sig til folk på flere forskellige måder den dag. De afleverede læsestof til nogle og talte med mange. Det var en virkelig dejlig oplevelse for dem. Og det der især bidrog til fornøjelsen, var de samtaler de opnåede hos dem de traf.
4 Hvor mange bor der i dit distrikt som aldrig har haft lejlighed til at høre den gode nyhed? Se på dem du går forbi når du er ude. Nogle af dem står og venter. Nogle sidder på en bænk eller i en bil. Nogle spadserer en tur. Kunne du henvende dig til dem? Du siger måske ved dig selv: „Det ville jeg have svært ved. Sådan noget har jeg aldrig prøvet før.“ Det er måske rigtigt nok, men før vi kom i sandheden havde de fleste af os heller aldrig prøvet at gå fra hus til hus. Men takket være Jehovas ånd og vore brødre, og med en god indsats fra vores egen side, lærte vi det. Det at henvende sig til folk andre steder end på deres bopæl vil nok være en ny tjenestegren for dig, men en meget udbytterig tjenestegren. Hvorfor ikke gøre den nødvendige indsats og lære at samtale med dem du træffer på i det daglige?
Læg mærke til hvad Bibelen siger
5 Tag engang og slå op på Lukas 19:1-10, og læg mærke til hvad der skete ifølge beretningen. Jesus var på vej gennem byen Jeriko. Han lagde mærke til en interesseret mand; måske var det bare en nysgerrig mand. Men hvem sagde de første ord? Det gjorde Jesus. Og resultaterne var gode. Manden hørte efter med værdsættelse.
6 Læg mærke til hvad Paulus gjorde ifølge Apostelgerninger 16:13. Han gik ud et sted hvor han mente han kunne træffe religiøst interesserede mennesker. Men hvem tog initiativet til at tale? Det gjorde Paulus. Og hvad var resultatet? Der var en som reagerede velvilligt, og det gik sådan at hun og hendes husstand lærte sandheden at kende.
7 Husker du hvad der siges i Apostelgerninger 17:17? Slå engang verset efter. Hvor gik Paulus hen i dette tilfælde? Han gik derhen hvor han vidste at der var nogle han kunne tale med — hen på torvet.
Hvordan det gøres
8 Først og fremmest må man være venlig. Vi kan selv lide at folk er venlige over for os, ikke sandt? Andre tiltrækkes også af folk der viser dem venlighed. Hvis du kan indlede samtalen på en venlig, varm og positiv måde, vil du ofte finde at du opnår den bedste reaktion.
9 Noget andet er at man, for at komme i gang, må „udvælge sig“ dem man vil henvende sig til. Det er som regel lettere at henvende sig til en der sidder på en bænk eller som står og venter, end til en der går på fortovet. Det gælder i hvert fald i begyndelsen. En søster har måske lettere ved at henvende sig til en kvinde. Hvis kvinden har et barn med, kan det være let at indlede en venlig samtale hvis man viser interesse for den lille. I nogle distrikter må man, på grund af kriminaliteten og andre faktorer, naturligvis bruge god dømmekraft når man vælger hvem man vil henvende sig til.
10 Der er også en gavnlig iagttagelse i Ordsprogene 15:7. Der står: „Vises læber udstrør kundskab.“ Landmanden lægger ikke alle sædekornene samme sted; nej, han fordeler dem. Den forstandige forkynder udøser heller ikke al sin kundskab på et enkelt menneske og på én gang. En lille smule ad gangen kan være tilstrækkeligt. En sætning eller to kan være nok, hvorefter man kan holde pause og se hvordan den anden reagerer. Læg mærke til hvordan Jesus benyttede denne fremgangsmåde over for den samaritanske kvinde, som berettet i Johannes 4:7-26.
11 Og glem ikke, når du søger at finde et lyttende øre, at vælge det rigtige emne. Prøv at komme ind på et emne som du tror vil interessere den du taler med. Det kan være noget i forbindelse med de aktuelle nyheder, eller et eller andet du har læst i et af bladene eller i Bibelen. Hvordan kan du komme videre når du har fået øjenkontakt og har indledt samtalen på en venlig måde? Du kan tilbyde et blad eller en bog. Eller du kan vælge at vise vedkommende et vers i Bibelen om det emne I taler om. Er reaktionen gunstig, er det godt. Hvis ikke, kan du afslutte samtalen. Vises der interesse kan du endog foreslå at fortsætte drøftelsen hjemme hos vedkommende selv, hvis han eller hun ønsker det. Hvis folk ikke vil tale med os, kan vi ønske dem alt godt og lade dem vide at vi var glade for at hilse på dem.
12 Ja, hvor mange flere kan vi stadig nå ud til i vort distrikt? Mange nås på en effektiv måde i hus-til-hus-arbejdet. Men hvor mange flere kan vi komme i kontakt med når de befinder sig andre steder end derhjemme?