De der ’erhverver sig en smuk stilling’
1 Angående menighedstjenere skrev Paulus: „De der tjener på en god måde, erhverver sig en smuk stilling og stor frimodighed i tale i den tro, der er forbundet med Kristus Jesus.“ (1 Tim. 3:13) Paulus talte ikke om noget der var en forudsætning for at blive menighedstjener, men om hvor gavnligt det virker når en sådan broder udfører sin tjeneste eller sine pligter på en god måde.
2 Bibelen fastsætter høje normer for en menighedstjener. (1 Tim. 3:8-10, 12) De brødre man anbefaler bør klart leve op til kravene. At blive menighedstjener er ikke en selvfølge, det er ikke sådan at alle voksne, døbte mænd får denne udnævnelse, blot som en titel de kan bære. Menighedstjenere bør være eksemplariske og åndeligtsindede.
3 Apostelgerninger 6:1-6 illustrerer hvad der bør kendetegne sådanne mænd. (ad s. 1162, 1163) For at kunne koncentrere sig om Guds ord måtte apostlene have hjælp til at tage sig af andre pligter som var betydningsfulde, men som dog kunne varetages af andre kvalificerede mænd. De udvalgte da nogle som var „fulde af ånd og visdom“. De ville være menighedens tillid værdige. Man udvalgte dem ikke til at tage sig af et eller andet mindreværdigt arbejde, eller blot for at give dem en opmuntring; nej, det var et privilegium der gav dem lejlighed til at gøre en stor indsats med at betjene.
4 Menighedstjenere i dag hjælper med at varetage mange nødvendige opgaver i forbindelse med rigssalen, uddeling af bøger og blade, og hjælp til de ældste i forbindelse med optegnelser og regnskaber. På denne måde arbejder de til gavn for deres brødre og søstre. Hvis de forstår at det er dét de gør, vil de samvittighedsfuldt tage sig af deres betroede hverv. De vil ikke være uregelmæssige med hensyn til at møde op og tage sig af opgaverne, men pålidelige, uge efter uge. Hvis de uden selv at være skyld i det bliver forsinket eller forhindret i at komme, kan man regne med at mænd med en åndelig modenhed som deres selv sørger for at opgaverne bliver løst på anden måde. Det vil ligge dem på sinde at menigheden ikke bliver ladt i stikken. Menigheden respekterer sådanne brødre. — Luk. 16:10-12.
5 Der kan også vise sig andre muligheder for at tjene. Skønt det først og fremmest er de ældste der har ansvar for „tale og undervisning“, kan egnede menighedstjenere godt tildeles forelæsninger eller punkter på tjenestemøderne. (1 Tim. 5:17; 3:2) De kan endda blive bedt om at holde et offentligt foredrag eller en del af det. De vil gøre større fremskridt hvis de henvender sig til en ældste der har erfaring eller evner som lærer og selv beder om vejledning når de har holdt et foredrag. Man vil ofte bede dem om at læse op ved vagttårnsstudiet eller måske lede et bogstudium, når omstændighederne kræver det. De bør naturligvis forberede sig samvittighedsfuldt til sådanne opgaver.
6 Som et eksempel i åndelig henseende bør en menighedstjener have så stor andel i tjenesten på arbejdsmarken som hans forhold med rimelighed tillader ham. Han ved at han derved lovpriser Jehova og er til behag for Ham. Desuden vil det virke stimulerende på dem der samarbejder med ham. Han kan i høj grad være med til at oplære andre. De vil forstå at han ikke blot er en der tager sig af små ting, men er en eksemplarisk tjener for Jehova i ét og alt.
7 Det er derfor let for os at se hvorfor Paulus sagde at sådanne mænd „erhverver sig en smuk stilling“. Det drejer sig ikke, som nogle mener, om en slags avancement i et kirkeligt hierarki, nej, menighedstjenere som „tjener på en god måde“ forvisses om at de vil blive velsignet af Jehova og Jesus, og at de har hele menighedens respekt og støtte. De erhverver sig med rette „stor frimodighed i tale i den tro der er forbundet med Kristus Jesus“. Når de tjener trofast på deres post bliver de højt værdsat for deres tjeneste; de står fast i troen og kan åbent bekende deres tro uden at skamme sig eller frygte for vanære.