Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/79 s. 1-3
  • Læg planer — bliv hjælpepioner

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Læg planer — bliv hjælpepioner
  • Rigets Tjeneste – 1979
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Planlægning nødvendig
  • Tjenerne kan hjælpe
  • Ønskes: 3000 hjælpepionerer
    Rigets Tjeneste – 1997
  • Planlæg at blive hjælpepioner
    Rigets Tjeneste – 1989
  • Vil det lykkes for os igen? En opfordring til hjælpepionertjeneste
    Rigets Tjeneste – 1998
  • Tillæg — Hjælpepionertjenesten — har du prøvet den?
    Rigets Tjeneste – 1987
Se mere
Rigets Tjeneste – 1979
km 3/79 s. 1-3

Læg planer — bliv hjælpepioner

1 Jehovas store usynlige hærstyrke er parat til at gå i kamp mod Satan og hans onde ordning. Hvad forventes der af os, nu lige før Jehova udrækker Kristi vældes spir for at kue nationerne? Det fremgår af Salme 110:3: „Dit folk møder villigt frem på din vældes dag.“

2 Tusinder og atter tusinder af Guds tjenere viser denne villighed og er jævnlig med i hjælpepionertjenesten. Kunne du tænke dig at være med i den store hær som gør det i april? Hvis det skal lykkes dig må du lægge planer.

Planlægning nødvendig

3 Efter at du har overvejet muligheden under bøn, er en af de første ting du må gøre, at udarbejde en plan som giver dig mulighed for at bruge 60 timer i tjenesten i månedens løb. Uden at forsømme andre kristne forpligtelser kan du måske bruge to timer om dagen. Nogle foretrækker at bruge fem timer i arbejdet tre dage om ugen, så de har resten af ugen til at sørge for hjemmet og familien. Hvis du har verdsligt arbejde og gerne vil være hjælpepioner, kan du planlægge at gå ud om aftenen og i hele weekenden. Find ud af hvad der er bedst for dig.

4 En søster fortæller at hun ved årets begyndelse altid tager den nye kalender frem for at se hvilke måneder der er flest skæve helligdage. Og så bliver hun hjælpepioner disse måneder ved at udnytte de ekstra fridage. En rejsende tilsynsmand fortæller at nogle forkyndere ser efter hvilke måneder der har fem hele weekender, og bliver hjælpepionerer i disse måneder. For eksempel er der fem hele weekender i september og december 1979. Unge som går i skole kan udnytte påskeferien og andre ferier. Hvis du kommer til det resultat at du kan klare timerne, og hvis du føler dig tilskyndet af en villig ånd, kan du aflevere din ansøgning nu.

5 Når du lægger dine planer skal du ikke kun tænke på at nå timemålet, men også på hvordan du vil bruge din tid på arbejdsmarken. Du vil opdage at tjenesten bliver langt mere glædelig og udbytterig hvis du bruger en del af tiden — måske helt op til halvdelen — til at aflægge genbesøg og lede bibelstudier. Har du for øjeblikket et bibelstudium med en interesseret? Hvis ikke, så stil efter at oprette et studium i den måned du er hjælpepioner.

6 Her er endnu et par ting du kunne gøre når du lægger dine planer: Tal med andre i familien om det, så de vil samarbejde med dig. Se om der ikke er en anden forkynder i menigheden som du kan opmuntre til at blive hjælpepioner sammen med dig. Find ud af hvornår der holdes samlinger. Få distrikt i forvejen og bestil ekstra blade og bøger. Når du træffer disse nødvendige forberedelser følger du rådet i Ordsprogene 20:18, hvor der står: „Planer, der lægges ved rådslagning, lykkes.“

Tjenerne kan hjælpe

7 Hvad kan de ældste og menighedstjenerne gøre for at hjælpe? I Ordsprogene 15:22 siges der: „Er der ikke holdt råd, så mislykkes planer, de lykkes, når mange rådslår.“ Det er derfor vigtigt at tingene koordineres. Der skal måske holdes ekstra samlinger. Er der sørget for at nogle kan lede disse samlinger og gå med ud i tjenesten? Kunne en ældste eller en menighedstjener tage sig af det? Hvis dette kan lade sig gøre, vil det blive meget påskønnet af forkynderne. Er der reserveret distrikt nok? Husk at vort mål er at gøre disciple. Så foruden at bruge distrikt der lige ’trænger til at gennemarbejdes’, ville det måske være en god idé at stille noget distrikt til rådighed hvor man normalt opnår gode resultater og hvor der er mulighed for at finde større interesse.

8 Selv om ikke alle tjenerne kan være hjælpepionerer, kan de alle være brændende i ånden. Tal med begejstring om hjælpepionertjenesten, i bevidstheden om at det er Guds vilje at vi alle har rigeligt at gøre i Herrens gerning — og i bevidstheden om at ’vort arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren’. — 1 Kor. 15:58.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del