Bliv ikke træt af at gøre det rette
1 Da Guds folk på Nehemias’ tid arbejdede på at genopbygge Jerusalems mure, søgte israelitternes sammensvorne fjender at forhindre dette. De sagde: ’Lad os hugge dem ned og således få arbejdet til at gå i stå!’ (Neh. 4:7-11) Det var sandelig et arbejde under pres! Holdt israelitterne op med det byggearbejde som Jehova ønskede de skulle udføre?
2 Nej, Guds tjenere fortsatte. De murede med den ene hånd, mens de med den anden var parate til at slå fjenden tilbage med deres sværd. (Neh. 4:17, 18) Hvilket mod! De blev ikke trætte af at gøre det gode arbejde Jehova havde tildelt dem.
Udsat for pres
3 Ligesom på Nehemias’ tid prøver Satan også i dag at få arbejdet til at gå i stå. Han udsætter hele menneskehedens verden for pres, men især er Guds tjenere udsat for hans angreb. Og vi føler i sandhed presset!
4 Nogle af vore brødre må kæmpe med hårde økonomiske byrder, fordi leveomkostningerne bliver ved at stige. Andre er fysisk syge eller har nære slægtninge som er alvorligt syge. Nogle har børn som ikke tager imod bibelsk vejledning, og det kan være et stort pres; selv vore egne svagheder kan til tider plage os. Og nogle af vore ældste, som har mange pligter og problemer i menighederne, udsættes for så stort et pres at det minder os om de stærke, trofaste mænd på Nehemias’ tid der var vagter om natten og arbejdede om dagen. (Neh. 4:22) Spørgsmålet er derfor: Vil vi give op og blive trætte af at gøre det rette?
5 Som organisation betragtet kan vi højt og tydeligt svare NEJ! Vort åndelige paradis er blevet befæstet som med en mur, og fjenderne vil aldrig kunne ødelægge det. Men hvordan går det med os hver for sig? Tallene viser at der åbenbart er nogle der mangler ligevægt og ikke rigtig formår at arbejde med den ene hånd og ’holde fjenden tilbage med sværdet i den anden hånd’. I 1978 var der i Danmark 501 der så at sige lagde redskaberne fra sig og holdt op. De blev uvirksomme i det åndelige byggearbejde og ophørte i tjenesten på arbejdsmarken. Dertil kommer at 3244 forkyndere var uregelmæssige i tjenesten; det svarer til 22,2 procent af det samlede forkyndertal.
En kilde til hjælp
6 Det ser ud til at nogle af byggefolkene på Nehemias’ tid også havde det sådan. Presset udefra gjorde dem frygtsomme. Hvordan blev de hjulpet til at arbejde videre „med god vilje“, som de havde gjort til at begynde med? (Neh. 4:6) Nehemias fortæller: „Da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til stormændene og forstanderne og det øvrige folk: ’Frygt ikke for dem! Kom den store og frygtelige Gud i hu.’“ — Neh. 4:14.
7 Kan vi på lignende måde hjælpe vore uvirksomme og uregelmæssige brødre og søstre i dag til at arbejde videre „med god vilje“? Ja! Både ældste, menighedstjenere og hele „det øvrige folk“, ja vi alle, kan hjælpe dem til at komme vor store Gud i hu. Somme tider kræves der ikke andet end at vi siger et opmuntrende ord for at lade dem forstå at vi elsker dem og savner dem. At opmuntre andre er alles opgave. Beretningen siger at Nehemias straks ’trådte frem’ og gjorde dette. Vil du gøre det samme? Det kan redde livet for din broder eller søster hvis du hjælper ham eller hende til ikke at give op og blive træt af at gøre det rette.
Hjælp dig selv
8 Hvis du selv er blevet svag eller er holdt op i tjenesten for Gud, kan andre sikkert hjælpe dig, men ansvaret hviler først og fremmest på dig selv. Vore brødre på Nehemias’ tid måtte ikke alene arbejde for Jehova ved at bygge på muren, men også kæmpe mod fjenden. Vi der lever i dag skal på lignende måde udføre Jehovas forkyndelsesarbejde og samtidig passe på ikke at blive vildledt af det pres Satan udsætter os alle for. Ligegyldigt hvordan dette pres øves, lad os da have den samme beslutning som apostelen Paulus gav udtryk for med disse ord: „Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Gal. 6:9.