Fremholdelse af den gode nyhed — hvor som helst
1 Hvor ofte er det muligt for dig at bringe lovprisningsofre til Jehova? Kan du være med i tjenesten på arbejdsmarken en eller to gange om ugen? Da Paulus skrev til de kristne i Jerusalem, opfordrede han dem til ’altid at bringe Gud et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn’. (Hebr. 13:15) De kristne dengang vidste at Guds lov til Israel påbød at der hver dag, morgen og aften, skulle bringes ofre til Gud i templet. Der gik ikke en dag uden at der blev bragt ofre. — 2 Mos. 29:38-42.
2 Hvordan kan vi efterligne dette mønster? Vi kan ikke alle være med i den direkte tjeneste hver dag, for slet ikke at tale om to gange om dagen. Men alligevel er der næsten hver dag muligheder for at bringe lovprisningsofre til Gud.
Muligheder
3 Er du heltidsbeskæftiget med dit verdslige arbejde? En broder i New York tog et eksemplar af bogen My Book of Bible Stories med på arbejde og lagde den på sit skrivebord, idet han vidste at den ville vække hans kollegers nysgerrighed. Det gjorde den også, og mange spurgte hvad det var for en bog. Han gav en ganske kort forklaring, da det jo var i arbejdstiden, men han sagde tre ting til dem: ’Bogen holder sig trofast til Bibelen; den dækker hele Bibelen i kronologisk orden; og den koster kun 2 dollars.’ Resten overlod han til dem selv. Han fik bestilling på 63 bøger.
4 Nogle brødre har deres egen forretning, og de kan måske aflægge lidt længere vidnesbyrd når de er på arbejde. En barber som er et af Jehovas vidner prøver at fortælle lidt til alle sine kunder, skønt han ikke tvinger nogen til at høre sandheden; når der vises interesse kan det godt være at en klipning varer lidt længere tid end normalt. En taxachauffør i Japan har opdaget at han kan opnå en venlig kontakt med sine kunder hvis han altid siger velkommen til dem og åbner og lukker dørene for dem. Han får ofte en samtale på 5 minutter — og undertiden på en time.
5 Er der mulighed for at forkynde når man går på indkøb? En søster i Canada gik rundt i et stormagasin og standsede op for at se på nogle billeder af smukke bjerge, med blå himmel, træer og blomster. Hun sagde til en dame der stod ved siden af: „Tænk hvor har Jehova skabt mange smukke ting, og nu har mennesker ødelagt så meget.“ Damen svarede: „Det har De ret i, men hvad kan man gøre?“ De fik en god samtale. Damen ville gerne høre hvor vores søster havde lært så meget om Bibelen. Der blev truffet aftale om et hjemmebibelstudium. Og alt dette skete mens hun var på indkøb.
6 Også unge forkyndere har store muligheder. På en skole i Tennessee havde der været nogle voldsepisoder, og en ung søster på skolen indså at hun nu havde lejlighed til at tilbyde ’Ungdomsbogen’ til andre. Efter at have talt med sine forældre om hvordan hun skulle gøre det, tog hun en bog med hen til skolens rektor og en anden til sin klasselærer. Med deres tilladelse tilbød hun sine klassekammerater bogen; hun afsatte 35 på en enkelt dag!
Hvordan kommer man i gang?
7 De der har mange gode erfaringer i aflæggelse af uformelle vidnesbyrd, har som regel først tænkt over hvordan de vil gøre. De leder efter lejligheder til at ’bringe Gud lovprisningsofre’. De beder også Jehova om at „åbne en ordets dør“ for dem. (Kol. 4:2-4) Har du under bøn overvejet din daglige rutine for at se hvor og hvornår du måske kunne aflægge uformelle vidnesbyrd?
8 Under hus-til-hus-arbejdet har mange haft glimrende resultater ved, som foreslået i Rigets Tjeneste, at henvende sig til folk der går på fortovet, kommer ind eller ud af en opgang eller en elevator, eller lignende. Vi behøver ikke at vente med at fortælle andre om Guds ord til vi kontakter dem ved deres egen dør.
9 En søster i Californien har stillet et lille entrébord lige inden for sin hoveddør, fordi hun ved at der ofte kommer repræsentanter på besøg. På bordet har hun lagt Bibelen og en pæn „udstilling“ af andre publikationer. Denne lille udstilling sætter tingene i gang. Alle der kommer til døren taler om den, og så er der lejlighed til at vidne.
10 En broder i Missouri besluttede at han i sin frokostpause på et kvarter ville forkynde for den første der satte sig ned ved siden af ham. Den mand han så henvendte sig til, kendte noget til sandheden, men sagde at han ikke ville nærmere ind på spørgsmålet. Broderen sørgede dog for at lægge noget læsestof et sted hvor manden let kunne få fat i det. Seks måneder senere var denne mand og hans familie alle sammen døbt.
11 En anden broder gjorde det simpelt hen til en vane at læse i Bibelen i frokostpausen. Det satte gang i tingene. Snart begyndte en af de andre at stille ham spørgsmål om religiøse emner. Svarene gjorde indtryk på ham. Og da nogle forkyndere senere besøgte ham i hans hjem, blev der oprettet et bibelstudium.
12 Mange forkyndere baner vej for uformelle vidnesbyrd ved at bære reversmærker når de er på vej til og fra stævnet. Husker du at tage reversmærke på når du skal rejse til stævne her til sommer?
13 Vi bør altså ikke begrænse vore lovprisningsofre til et bestemt klokkeslæt på en bestemt ugedag. Når vort hjerte er fyldt af taknemmelighed mod Jehova, er det naturligt at det vil strømme over med opbyggende samtaler om ham ved enhver lejlighed — hvor som helst.