Hvordan vi hjælper hinanden (1. del): På arbejdsmarken
1 I Jehovas folks historie i nyere tid er det meget tydeligt at Jehova har velsignet forkyndelsen af den gode nyhed fra hus til hus. Især gennem dette arbejde har det været muligt at efterkomme Jesu befaling til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Matt. 28:19, 20.
2 Jesus satte eksemplet da han oplærte sine disciple. Han underviste dem ikke alene om Guds rige og andre bibelske sandheder, men forklarede dem også hvordan de bedst kunne forkynde den gode nyhed for andre. Han sendte dem ud to og to. (Mark. 6:7; Luk. 10:1) Det var uden tvivl opmuntrende for dem at have følgeskab, men vi kan være sikre på at de også lærte noget af hinanden når de helhjertet fulgte Mesterens opfordring til at gå ud og forkynde det himmelske rige der var nær.
3 Samarbejdet beredte dem stor glæde. I Lukas 10:17 læser vi at „de halvfjerds [vendte] tilbage med glæde og sagde: ’Herre, endog dæmonerne underordner sig under os når vi bruger dit navn.’“ Jesus korrigerede imidlertid deres tankegang ved at sige: „Fryd jer ikke over dette at ånderne underordner sig under jer, men fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.“ (Luk. 10:20) Ja, vi forkynder ikke for at henlede opmærksomheden på os selv med store, iøjnefaldende gerninger, men for at frelse mennesker, både os selv og dem vi forkynder for. — 1 Tim. 4:16.
4 I dag kan forholdene og distriktet være anderledes, men de instruktioner Jesus gav gælder stadig. Vi forkynder det samme budskab, og det er stadig nødvendigt at søge efter dem der er det værd, undertiden endog under modstand. Og de nye disciple har stadig behov for kærlig hjælp for at kunne yde en frugtbærende indsats i arbejdet med at forkynde og gøre disciple.
5 Hører du til dem der har stor erfaring i at forkynde den gode nyhed, og som kunne hjælpe andre der har behov for det? Eller kunne du tænke dig at en erfaren forkynder samarbejdede med dig i nogle uger for at vise dig i praksis hvordan du kan forbedre din indsats i arbejdet med at gøre disciple? I begge tilfælde opfordrer vi dig til at tale med din studieleder eller med tjenestetilsynsmanden og fortælle at du er villig til at yde eller modtage hjælp. (Flere enkeltheder om hvordan dette kan ordnes inden for bogstudiegrupperne, vil blive oplyst i Rigets Tjeneste for august.)
6 Når du begynder at arbejde sammen med din samarbejdspartner i tjenesten, vil det være en god idé at I først mødes for at se på det samtaleemne I kunne bruge i distriktet. Det er gavnligt at øve sig. Typiske situationer ved dørene kan gennemprøves. Det vil give dig en vis erfaring, og det vil indprente dig nogle punkter du kan tale om. Når man er godt forberedt er man mere sikker ved dørene, og man er ikke så bange for om man nu kan huske hvad man skal sige. Man får et stærkt ønske om at fortælle hvad man har på hjerte, i bevidstheden om at det er et livreddende arbejde man deltager i.
7 Når I så følges ad fra dør til dør, har du lejlighed til at bruge det du har lært, i praksis. Du får erfaring. Du får selvtillid. Du opnår glæde i Jehovas tjeneste. Og når I finder interesserede, er det til stor glæde for jer begge. I træffer aftale om at komme igen og give disse „får“ føde. Og hvis nogle på trods af jeres gode indsats ikke viser interesse, behøver det ikke at tage modet fra jer. Det var heller ikke alle der lyttede til Jesus, og ingen kunne forkynde bedre end han. (Matt. 13:58) Så der er ingen grund til at blive foruroliget fordi nogle vender det døve øre til eller måske endda afviser os med ukvemsord. Vi går blot videre til næste dør for at lede efter „fårene“, og vi tager ikke det folk siger, som noget personligt.
8 Ja, der er virkelig behov for at vi HJÆLPER HINANDEN på arbejdsmarken. Derved afspejler vi den kristne ånd. Vi har alle fået den gave at kunne række vore trosfæller en hjælpende hånd på et eller andet punkt. Og Peter sagde: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den idet I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ — 1 Pet. 4:10.