Fremholdelse af den gode nyhed — med traktaten og JV-brochuren
1 Både unge og gamle i verden indrømmer ofte beredvilligt at kærlighed er en mangelvare i dag. Du har uden tvivl selv gjort samme erfaring i din tjeneste på arbejdsmarken. Hvor er det sørgeligt at folk ikke ved hvor eller hvordan de skal finde den kærlighed de trænger til. Med traktatarbejdet har Jehova givet os en storslået mulighed for at vise i tusindvis, ja i millionvis af mennesker hvad der er sket med kærligheden. Vi kan virkelig glæde os over at være med i dette arbejde.
2 Vi kan naturligvis frit vælge at fremholde traktaten på den måde der passer os bedst, men her er nogle forslag. Hvis du er erfaren kan du sige: „Jeg besøger Dem og Deres naboer fordi jeg gerne vil tale med Dem om et emne der har stor betydning for os alle. Læg mærke til det spørgsmål der stilles på denne lille folder. [Giv den besøgte traktaten i hånden idet du læser titlen.] Hvis der blev vist lidt mere kærlighed, ville verden være langt mere behagelig at leve i, ikke sandt? [Lad den besøgte svare.] Ja, livet ville sandelig være dejligt hvis sådanne forhold blev afskaffet. [Henvis til illustrationerne på side 2.] Læg mærke til disse ord [på side 3] af Herren Jesus, som er citeret fra Mattæus 24:12. Han sagde at en del af tegnet på de sidste dage ville være at ’kærligheden kølnedes hos de fleste’. Kunne det tænkes at det er dét vi oplever nu?“ (Lad den besøgte svare.)
3 Hvis der er grundlag for at fortsætte samtalen kan du slå op i Bibelen på Andet Timoteusbrev 3:1-5 og drøfte nogle passende punkter med den besøgte. Opret bibelstudium hvis der er mulighed for det.
4 Mange steder vil der sikkert være mulighed for at sprede brochuren og to blade. Du kunne sige: „Mange har stillet forskellige spørgsmål om Jehovas Vidner fordi de gerne vil vide noget om vor tro og vort arbejde, for eksempel hvorfor vi går ud og ringer på hos folk. I dette hæfte [Vis forsiden, læs titlen og slå op på siderne 26, 27.] har vi besvaret nogle af de spørgsmål vi tit kommer ud for. De er velkommen til at modtage dette hæfte sammen med to blade.“
8 Hvis du endnu ikke er så erfaren i tjenesten, kan du nøjes med at sige: „Fordi jeg har søgt efter en mening med tilværelsen, er jeg for nylig blevet et af Jehovas vidner. Jeg føler at jeg her har fundet et fællesskab hvor der råder ægte kærlighed. Må jeg have lov til at forære Dem denne lille folder? [Aflever traktaten.] Jeg er selvfølgelig klar over at De har Deres egen tro. Men det der står i folderen bygger på Bibelen, som jo er fælles for os begge, så jeg tror De vil være glad for at læse den.“
6 Hvis du er ung kan du måske bedre sige: „Mine forældre har lært mig at det er rigtigt at tro på Bibelen. Og Bibelen siger at man skal interessere sig for andre mennesker. Det er derfor vi går ud og ringer på hos folk. Jeg har en lille folder her som jeg gerne vil forære Dem.“ (Aflever traktaten.) Hvis der vises interesse og din fader eller moder (eller en anden voksen forkynder) er med dig ved døren, kan han eller hun hjælpe dig med at øge interessen.
7 Hvad kan vi gøre for at stimulere interessen dér hvor der ikke er nogen hjemme og hvor vi afleverer traktaten i brevsprækken? Vi kan komme igen på et andet tidspunkt og sige noget i denne retning: „Jeg ringede på [angiv det omtrentlige tidspunkt] for at aflevere denne gratis folder til Dem. Jeg ved ikke om De har fået den, men ellers har jeg en anden her.“ (Ræk den besøgte traktaten og gå videre med en af de foreslåede præsentationer.)
8 Tusinder af mennesker er kommet i forbindelse med sandheden som følge at traktatarbejdet, og mange af dem er nu selv med til at uddele traktater til andre. Hvis vi alle er med i den udstrækning vore forhold tillader, vil mange flere få øjnene op for den store kærlighed Jehova har vist menneskene.