Lad dig ikke bedrage

„Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ (2 Tim. 3:13) Sådan advarer Bibelen. Og bedragerne søger ikke blot at lede vild i lærespørgsmål men også at udnytte trofaste brødres gavmildhed i materiel henseende. Nu og da har vi i Rigets Tjeneste advaret mod sådanne bedragere, men der indkommer stadig rapporter om at brødre er blevet franarret penge og materielle ting fordi de har troet på sådanne omrejsende bedrageres historier. Ofte fortæller de at de er på rejse og at deres penge er sluppet op, og at de behøver et vist beløb til benzin og mad for at nå hjem. I de fleste tilfælde er de ikke Jehovas vidner men foregiver blot at være det.

Hvis man får en sådan henvendelse og ikke kender den pågældende personligt, er det fornuftigt først at finde ud af om vedkommende er det han giver sig ud for at være — og dette gøres som regel bedst af de ældste. Ofte kan man efterprøve vedkommendes troværdighed ved at tale med ham om hvor længe han har været i sandheden, spørge om han har overværet det eller det stævne, se hvor godt han er kendt med de nyeste bøger og blade, og så videre. I så godt som alle tilfælde er det også tilrådeligt at spørge om navnet på en af de ældste i hans menighed, så man kan ringe og få en anbefaling. Ægte brødre og søstre som uventet kommer i en nødsituation skulle ikke have noget imod en sådan undersøgelse, som tjener til at beskytte alle implicerede. Der bør foretages en telefonopringning, så bedragere kan blive afsløret.

Det er som regel ikke nok at tro vedkommende på hans ord når han siger at han kender en tilsynsmand i en bestemt by. Undertiden sker det at disse bedragere lærer navnene på visse brødre at kende og får at vide hvilke menigheder de tilhører. Uanset om deres beretning virker meget ægte, bør man først efterprøve den. Bliv ikke et bytte for deres bedrag!