Spørgsmålskassen

◆ Vil det være rigtigt at studere med en der er udstødt, eller dyrke samkvem med vedkommende?

Når nogle mødes for at studere Bibelen sammen, er det fordi de gerne vil lære mere om den sande tilbedelse og dens velsignelser. Deres samvær er en form for gensidig udveksling af opmuntringer og tilskyndelser til „kærlighed og gode gerninger“. (Rom. 1:11, 12; Hebr. 10:24, 25) Det er en del af det arbejde vi gør for at „gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Gal. 6:10) Når vi opfordrer en anden til at studere Guds ord sammen med os, er det faktisk en opfordring til at vi sammen skal ’hylde Jehova og ophøje hans navn’. — Sl. 34:4.

I „Guds husstand“ er der visse regler som alle må overholde. (1 Tim. 3:15) Når én bliver udstødt bliver han faktisk udelukket fra ’broderskabet’, og menighedens medlemmer pålægges at „holde op med at omgås enhver som kaldes broder“ men som forsætligt handler forkert. (1 Kor. 5:11) Paulus siger også: „For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . Eller hvad del har en troende og trofast med en ikke-troende?“ (2 Kor. 6:14, 15) I betragtning af denne vejledning vil det ikke være rigtigt af os at lede et bibelstudium med en der er udstødt, eller dyrke samkvem med vedkommende. (Se or 166-170.)

Hvilke skridt kan en udstødt da tage med henblik på eventuel genoptagelse? Han kan søge hjælp ved at overvære de menighedsmøder hvortil der er offentlig adgang. Hvis han viser tegn på at nære et ægte ønske om at leve på rette måde, vil de ældste måske finde at de kan tale privat med ham, give ham formaning fra Guds ord for at få ham til helt at forlade den urette vej. Dette vil ikke ske i form af et bibelstudium, men ganske enkelt i form af korrigerende vejledning eller formaning der skal bringe ham åndeligt på fode igen. — Se Vagttårnet, 15. november 1974, s. 519-521.