En mindeaften
1 „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Luk. 22:19) Én gang om året på den fastsatte dato skulle Jesu disciple samles for at fejre Herrens aftensmåltid, idet de skulle mindes hans offer, hans livsmønster og hans inderlige kærlighed til dem. (1 Kor. 11:26; Matt. 11:28-30) I vor tid adlyder Jehovas trofaste folk stadig denne befaling, og alle der har mulighed for det vil derfor samles for at fejre denne højtid efter solnedgang den 19. april.
2 På denne aften må vi hver især nøje ransage vort personlige forhold til Jehova og hans søn. Har det offer de har tilvejebragt draget os nærmere til dem? Det må det uvægerlig gøre. (1 Joh. 4:9, 10) Har vor adfærd i det forløbne år vist dette? (1 Joh. 5:3) Hvis ikke, må vi alvorligt overveje hvad vi kan gøre for at opdyrke et nærmere forhold til Gud og Kristus, og foretage de ændringer som måtte være nødvendige. At tænke på Jesu eksempel, hvordan han bevarede sin integritet, vil være os en hjælp til at gøre det. — Hebr. 5:8.
3 Denne betydningsfulde begivenhed skulle få os til at tænke på hvor vigtigt det er at vi holder os nær til Jehova gennem daglige bønner, en ret adfærd, tjeneste på arbejdsmarken og overværelse af møder. Lad os ikke overvære denne mindehøjtid uden at meditere over Jehovas godhed, men overveje hvad vi kan gøre for at opnå et endnu nærmere forhold til ham og styrke vor beslutning om at leve op til vor indvielse.
Tjeneste på arbejdsmarken
4 Vi husker at Jesus var en forkynder af den gode nyhed. Ved at efterligne hans eksempel i forkyndelsen kan vi vise vor kærlighed til ham. I god tid før mindehøjtiden bør vi derfor i størst muligt omfang benytte de særlige indbydelser der er blevet trykt til denne lejlighed. Hvis vi inviterer nogle som aldrig før har været i rigssalen, kan vi foreslå at de overværer nogle møder før mindehøjtiden, så de bliver bekendt med hvor rigssalen ligger og får hilst på brødrene dér. Det vil også være godt at notere op hvem vi inviterer, så vi kan genbesøge dem efter mindehøjtiden for at hjælpe dem til regelmæssigt at overvære møderne og at studere Bibelen.
5 Hvis du ikke kan være med til at besøge folk i deres hjem, kan du måske invitere dem ved at ringe eller skrive til dem. Hvorfor ikke sætte dig det mål at invitere mindst to andre foruden dem du studerer Bibelen med? Hvordan med ikke-troende familiemedlemmer, naboer eller arbejdskammerater? Når du forklarer dem hvilken betydningsfuld begivenhed det er, og hvorfor det er en så højtidelig aften for Jehovas vidner, vil du øge deres forståelse og styrke din egen værdsættelse.
6 På dagen for mindehøjtiden vil tjenestetilsynsmanden tilrettelægge en særlig tjeneste på arbejdsmarken. Der vil ikke være andre møder den dag. (Se Bekendtgørelser.) Vi vil især være opmærksomme på at genbesøge dem der har vist interesse. Eftersom mindehøjtiden falder på en søndag, hvor de fleste har fri så de kan overvære den, skulle det være muligt at hjælpe mange flere end sædvanligt til at overvære dette meget vigtige møde. Artiklen „Højtiden til minde om det største menneskes død“ i Vagttårnet for 1. april indeholder nogle oplysninger som vi kan benytte når vi taler med folk.
Gør alle glade for at de kom
7 Vi vil gerne have at alle skal føle sig velkomne og høste gavn af mødet. De ældste og menighedstjenere vil derfor sætte et godt eksempel ved at være venlige og hjertelige over for alle der kommer. Ja, vi kan alle gøre noget. Vi kan vise de nye rundt i rigssalen, præsentere dem for andre, eventuelt aftale et bibelstudium med dem. Taleren kan appellere til deres hjerte ved at holde et klart og forståeligt foredrag.
8 På denne særlige aften må vore tanker først og fremmest være optaget af hvordan vi kan bevare vor integritet over for Jehova. Ved at vi står sammen om den rene tilbedelse viser vi at vi i sandhed husker denne aftens store betydning.