Lad os hjælpes ad med at få en nøjagtig rapport
1. DEL
1 Hvorfor synes vi godt om at høre gode rapporter? Fordi de er styrkende og opmuntrende. „Hvad koldt vand er for en vansmægtet sjæl, er glædesbud fra et land i det fjerne,“ skrev vismanden. — Ordsp. 25:25.
2 Selv en fisketur kræver at der aflægges nøjagtig rapport. Peter og hans fæller var noget modfaldne da de måtte fortælle Jesus at de ikke havde fanget noget skønt de havde fisket hele natten. Men da Jesus gav dem besked på at kaste nettet ud på den anden side af båden og de kunne trække 153 store fisk i land, kendte deres glæde ingen grænser!
3 Hvis det er opmuntrende at høre hvor mange fisk der fanges, hvor langt mere da ikke at høre en god rapport om vore brødre, hvad de foretager sig og hvilke resultater de opnår? Tænk om Rigets Tjeneste hver måned blot meddelte at der havde været nogle ude i tjenesten, at de havde brugt nogle timer og spredt nogle blade, og så videre. Det ville næppe begejstre os ret meget. Derimod opmuntres vi når vi måned efter måned ser den samlede rapport over vores fælles indsats. Ved du for øvrigt hvor mange menighedsforkyndere der var i Danmark ifølge den første årsrapport hvori de figurerer? Der var 325 „klassekolportører“ ude i tjenesten foruden 6 pionerer og 5 hjælpepionerer. Det var i tjenesteåret 1926. Sammenhold dette med tjenesterapporten i dette nummer af Rigets Tjeneste, og se om du ikke bliver opmuntret!
Hvad du kan gøre
4 Det er ikke kun vigtigt at vi hver måned rapporterer hvad vi har udrettet, men også at vi gør det nøjagtigt. Hvordan kan vi sikre os at vores rapport bliver nøjagtig? Hver eneste forkynder af Riget gør vel i at repetere retningslinjerne i Organisationsvejledningen, siderne 120-122. Hverken rejsende tilsynsmænd, ældste eller andre bør opstille regler for rapportering ud over dem Selskabet har fastsat. Selskabet er interesseret i at vide hvor meget tid der bruges på at forkynde Guds sandheder for mennesker som ikke er indviede og døbte vidner. Tid der anvendes på hyrdegerning eller andre besøg der aflægges hos personer som ikke er åndeligt stærke eller ikke er kommet i menigheden i nogen tid skal derfor ikke tælles med hvis de pågældende er døbte vidner. Det er en kærlighedsgerning vi udfører. Den eneste undtagelse herfra er de tilfælde hvor vi studerer med nydøbte som endnu ikke er færdige med at gennemgå to af Selskabets publikationer.