Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/82 s. 3
  • ’Hav kærlighed til hinanden’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Hav kærlighed til hinanden’
  • Rigets Tjeneste – 1982
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Jehovas indstilling
  • Hvad kan der gøres?
  • Hjælp de uvirksomme
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Spørgsmålskassen
    Rigets Tjeneste – 1998
  • Kan de hjælpes?
    Rigets Tjeneste – 1982
  • Glem ikke de uvirksomme
    Rigets Tjeneste – 2007
Se mere
Rigets Tjeneste – 1982
km 1/82 s. 3

’Hav kærlighed til hinanden’

1 Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Vi blev netop draget til sandheden på grund af den kærlighed der blev vist os og den kærlighed vi så blandt Jehovas tjenere. — Joh. 13:35.

2 Som indviede kristne har vi mange forpligtelser — blandt andet at sørge for os selv og vores familie åndeligt og at være flittigt med i forkyndelsen. Men vi er også forpligtede til at hjælpe vore brødre efter deres behov. — Gal. 6:10.

Jehovas indstilling

3 Jesus Kristus sagde at der vil være mere glæde i himmelen over en vildfaren der hjælpes til at vende om, end over 99 der ikke har brug for at ændre sind. Dette hjælper os til at forstå hvordan Jehova Gud ser på tingene og hvilken omsorg han nærer for dem der farer vild. — Luk. 15:3-7.

4 Er der nogle i jeres menighed som engang har været aktive i forkyndelsen af den gode nyhed, men som ikke er det længere? Det fremgår af rapporterne at der sidste år var gennemsnitlig to eller tre i hver menighed som blev uvirksomme i Jehovas tjeneste. Der var også nogle som blev hjulpet til at overvære møderne igen og atter være med i den offentlige forkyndelse. Kender du nogle der stadig har brug for en sådan hjælp?

Hvad kan der gøres?

5 Hvis én du kender godt, behøver støtte og opmuntring, er det muligt at du kan hjælpe. Det er altid på sin plads at tilskynde hinanden til at studere regelmæssigt, overvære møderne og deltage i tjenesten. Måske er der bare brug for et venligt ord eller en aftale om at I følges til møderne eller et tilbud om hjælp i tjenesten. Er der behov for at minde vedkommende om at vi aldrig må glemme vort personlige ansvar for at leve op til vor indvielse? Nu og da sker det at vi i distriktet træffer nogle der engang har hørt til menigheden og som nu påskønner den interesse vi viser dem. I så fald må vi endelig huske at give en af de ældste besked herom, så den uvirksomme kan få den rette hjælp.

6 De ældste er hyrder for hjorden af kærlighed til deres brødre, og de nærer en særlig omsorg for dem der er blevet uvirksomme. De der er stærke, bør på en kærlig måde hjælpe dem der har brug for at blive styrket i deres beslutning om at leve op til deres indvielse til Jehova. Mange vil uden tvivl reagere positivt på en sådan kærlig omsorg. — Joh. 21:15-17; Rom. 13:8; 15:1, 2.

7 Sekretæren og tjenestetilsynsmanden er interesseret i at gøre alt hvad de kan for at arrangere en sådan hjælp til de uvirksomme. De kan selv besøge sådanne eller opfordre andre i menigheden til at gøre det. Måske vil nogle uvirksomme sætte pris på at der igen ledes et bibelstudium med dem. Disse ældste kan da foreslå nogle emner eller en publikation som de mener den pågældende vil have størst gavn af. De kan også overveje hvem der vil være bedst til at yde hjælpen. Måske vil den uvirksomme gøre hurtigere fremskridt hvis studiet ledes af den der oprindelig hjalp ham ind i sandheden. Hvis en hel familie behøver hjælp, er det måske bedst at en ældste holder et samlet studium med alle familiens medlemmer. En uvirksom søster kan hjælpes af en søster som er dygtig og erfaren. Unge vil måske reagere positivt på hjælp fra en unge pioner. Aflæg den uvirksomme et besøg og få en venlig samtale med vedkommende. Måske må der flere besøg til før studiet kan oprettes.

8 De der får den forret at lede sådanne studier, må vise ægte interesse for de pågældende uvirksomme og hjælpe dem til at genvinde deres åndelige styrke. Opmuntringen kan tage sigte på at hjælpe dem til at overvære møderne. — Hebr. 10:23-25.

9 Forkyndere som specielt har fået overdraget den opgave at lede et sådant studium kan rapportere tiden, genbesøget og studiet indtil de har gennemgået én af Selskabets publikationer med den uvirksomme. Ud over dette kan studier med indviede kun rapporteres i de tilfælde der er beskrevet i Rigets Tjeneste for februar 1977, side 4, og for august 1981, side 3.

10 Tjenestetilsynsmanden vil vise stor interesse for disse studier, høre om de gør fremskridt, komme med tilskyndelser og foretage ændringer efter behov. Når de ældste samles til deres kvartalsmøder kan de drøfte de fremskridt der gøres.

11 Ved at følge denne kærlige fremgangsmåde viser vi den rette kristne omsorg for de uvirksomme.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del