Hjælp de nye og dem der har genoptaget tjenesten
1 Kan du huske den første gang du var med i tjenesten? Foregik det på den måde at du blot fik et distriktskort stukket ud og så blev bedt om at gå i gang med at forkynde? Sikkert ikke. Der har uden tvivl været en der gav dig en hjælpende hånd og støttede dig da du skulle påbegynde dette vigtige arbejde. Ville det derfor ikke også være rigtigt af dig ind imellem at tilbyde din hjælp til en ny eller til en der har genoptaget tjenesten, og derved selv erfare at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“? — Apg. 20:35.
Fremadskridende hjælp
2 Hvordan kan en sådan hjælp ydes? Det er meget vigtigt at man forbereder sig. Dette kan man gøre sammen, ved enten at drøfte månedens samtaleemne eller trække nogle gode ting frem fra de bøger eller blade man vil arbejde med. Det er vigtigt at den der hjælpes bliver godt kendt med indholdet, så han eller hun ikke af den grund føler sig anspændt eller usikker ved dørene.
3 Noget andet man kan gøre, er at drøfte de mest almindelige indvendinger og hvordan de kan imødegås. Her er det en god idé at øve sig hjemmefra, idet man skiftes til at spille rollen som henholdsvis den besøgte og forkynderen. Så bliver man ikke så let forvirret hvis nogen ved døren kommer med en uventet indvending.
4 Til at begynde med er den uøvede måske lidt nervøs og usikker på sig selv. Det er derfor godt at have en fast aftale om samarbejde. Tanken om at der er en der kan træde til hvis det skulle blive nødvendigt, er betryggende. (Præd. 4:9, 10) I begyndelsen vil det være godt at arbejde i et distrikt hvor det normalt er let at få samtaler så kan den uøvede bedre få mulighed for at udtrykke sig og derved få større selvtillid.
5 Efter hvert besøg vil det være gavnligt at drøfte forløbet, og hvad der kan gøres for at følge interessen op. Vær positiv og ros den uøvede for de bestræbelser der er gjort. (1 Tess. 5:11) Prøv at få en fast aftale om et samarbejde. Lidt efter lidt genvinder den uøvede forkynder sin selvtillid, så han ikke alene bliver bedre til at fremholde Rigets budskab ved dørene men også til at give et mere fyldestgørende billede af sandheden ved andre lejligheder.
6 Idet vi på denne fremadskridende måde samarbejder med andre, kan vi også drøfte hvordan vi kan bruge bibelordbogen eller Bibelske samtaleemner, hvordan vi allerede ved første besøg kan lægge grundvolden for det næste besøg, hvordan vi kan forberede og aflægge et genbesøg, hvordan vi kan oprette et bibelstudium, og hvordan vi kan blive bedre og bedre som lærere. Alt dette er vigtige ting som den produktive forkynder mestrer. — 2 Tim. 4:5.
Bogstudielederen
7 Hver enkelt bogstudieleder må være personligt interesseret i alle i hans gruppe og lægge mærke til om nogen for eksempel ikke kommer til møderne eller ikke er med i tjenesten. (Ordsp. 27:23) Han må bestræbe sig for at arbejde med så mange som muligt i de forskellige tjenestegrene, idet han kærligt tilbyder sin hjælp når nogen har brug for den eller beder om den. Trænger du til hjælp? Hvorfor da ikke prøve at få en aftale med din bogstudieleder eller en anden egnet forkynder og drage nytte af vedkommendes erfaring!
8 Ja, „i samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den idet I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed“. Hvis vi gør det, søger vi ikke vor egen ære; nej, vi ønsker „at Gud i alle ting kan blive herliggjort gennem Jesus Kristus“. Hvis vi bruger disse ’gaver’ til at hjælpe andre, vil vor andel i at ære Gud blive endnu større. — 1 Pet. 4:10, 11.