Vi sår sandhedens sæd
1 Når vi forkynder for folk, tilbyder dem læsestof og efterlader traktater og løbesedler hos dem, sår vi sandhedens sæd. Jesus beskrev vort forkyndelsesarbejde. (Luk. 8:5-8) Er vi ikke ivrigt optaget af dette arbejde? Ønsker vi ikke at så sæden i så mange hjerter som muligt?
2 I november tilbyder vi abonnement på Vågn op! og Vagttårnet, enten på et af bladene eller på dem begge. Lad os gøre god brug af disse blade til nidkært at så sandhedens sæd.
3 Når vi deltager i tjenesten bruger vi en stor del af tiden til at gå fra hus til hus, og det er godt. Vi vil gerne tale med mindst én beboer i hvert hjem. Somme tider er det nødvendigt at vi kommer igen både to og tre gange for at træffe nogen hjemme. Foruden dette forkynder vi måske for nogle på deres arbejdsplads, og mange forkyndere deltager regelmæssigt i gadearbejdet for at træffe mennesker som vi sjældent kommer i kontakt med fra hus til hus. Rigets Tjeneste har også tilskyndet os til at henvende os til folk når de er beskæftiget foran huset, for eksempel i haven, og at tale med postbude, mælkemænd, håndværkere og andre. I Prædikeren 11:6 opfordres vi til ikke at lade hånden hvile men flittigt ’så vores sæd’, fordi vi aldrig kan vide hvor den vil slå rod.
Genbesøg
4 Apostelen Paulus nævnte at vi både må plante og vande. (1 Kor. 3:6) Dette svarer til Jesu befaling om at vi skal undervise folk og gøre dem til disciple. (Matt. 28:19, 20) Vi er med andre ord forpligtede til at komme igen hos dem der er modtagelige, og forsøge at vande og pleje de sædekorn der er sået. Hvordan kan vi gøre det?
5 Tænk på at Rigets budskab er en god nyhed for de retsindige. Riget vil løse deres problemer og dække deres behov. Når du aflægger genbesøg kan du altså vise dem ud fra Bibelen hvad Riget vil udrette. Prøv samtidig at lære dem godt at kende. Find ud af hvad der optager dem og interesserer dem. Så kan du bedre afgøre hvilke af Rigets velsignelser der især vil appellere til dem.
6 Desuden vil det være bedst at du kommer igen med faste mellemrum. Planlæg at bruge nogen tid regelmæssigt i arbejdet med at aflægge genbesøg og prøve at oprette studier. Mange er med i hus-til-hus-arbejdet hver weekend, og nogle har gjort den erfaring at det er bedst at aflægge et genbesøg hurtigt efter den første kontakt. Har du nogen sinde prøvet at aflægge et genbesøg efter få dages forløb, før interessen måske er ebbet ud? Det kan give gode resultater. — Matt. 10:7, 12, 13; 9:36.