Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/83 s. 3
  • Bruger du kalenderen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bruger du kalenderen?
  • Rigets Tjeneste – 1983
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En hjælp til at forbedre vor tjeneste
  • Andre anvendelser
  • Hvad med billederne?
  • Måned
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Kalenderen for 2011 fremhæver Den Teokratiske Familieaften
    Tjenesten for Riget – 2010
  • „Guds ord er i sandhed magtfuldt!“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
  • Kalender
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Rigets Tjeneste – 1983
km 4/83 s. 3

Bruger du kalenderen?

1 Kalenderen blev opfundet længe før der var mennesker på jorden. „Derpå sagde Gud: ’Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år.’“ (1 Mos. 1:14) Ja, ligesom Jehova følger en tidsplan, har han givet mennesker mulighed for at gøre det samme.

En hjælp til at forbedre vor tjeneste

2 Som vi ved, har Selskabet trykt en smuk kalender for 1983. Bruger du den for at planlægge din virksomhed? Den kan hjælpe dig til at nå dit personlige mål i tjenesten måned efter måned, sådan at din indsats ikke er overladt til tilfældigheder. Nogle har givet det forslag at man bruger nogle få minutter, eventuelt ved det sidste familiestudium hver måned, når alle er samlet, til at planlægge den følgende måneds aktivitet i tjenesten. De dage man planlægger at gå ud, og måske det antal timer man gerne vil nå, kan noteres på kalenderen. Kunne en sådan planlægning hjælpe dig til at yde mere i tjenesten end du gør nu?

3 Når du tænker over det, er de timer du bruger i forkyndelsen så ikke nogle af de bedste timer du har? Bør andre gøremål ikke komme i anden række i forhold til den dyrebare tjeneste for Jehova? Vort månedlige lovprisningsoffer er en vigtig del af vor hellige tjeneste. „Alt har sin stund . . . tid til at tie og tid til at tale.“ (Præd. 3:1, 7) Selv mindre vigtige ting overlader vi ikke til tilfældighederne. Derfor bør vi også have faste tidspunkter hvor vi har planlagt at tale om Jehova, hans søn og hans rige. Vi bør naturligvis tale om Jehova når som helst vi har en passende lejlighed til det, men derudover bør vi have planlagte tidspunkter til den offentlige forkyndelse. En god plan vil hjælpe os til at gøre som David forudsagde: „De forkynder dit riges ære og taler om din vælde.“ — Sl. 145:11.

Andre anvendelser

4 Hvordan kan vi ellers bruge kalenderen? Vi kan markere datoerne for kreds- og områdestævnerne, samt for kredstilsynsmandens besøg. Med disse begivenheder i tanke kan vi så planlægge feriedage og måneder hvor vi kan være hjælpepionerer. Så vil vi ikke uforvarende komme til at planlægge mindre vigtige ting sådan at de kommer på tværs af vigtige teokratiske gøremål. God brug af kalenderen kan hjælpe os til ’fortsat at vandre regelret i samme gænge’. — Fil. 3:16.

5 Det ugentlige bibellæsepensum er trykt på kalenderen. Nogle skriver ind på kalenderen hvornår de vil læse det angivne pensum, og de overholder planen. Salmisten foreslår at vi læser i Guds ord daglig. — Sl. 1:2.

Hvad med billederne?

6 Har du givet dig tid til at betragte billederne og tænke over dem? Giver de dig ikke en følelse af at du tilhører et internationalt broderskab? Billederne minder os om den storslåede enhed der råder i Jehovas organisation idet vi alle udfører det samme arbejde rundt om på hele jorden. Har du små børn? Hvad kan du ud fra billederne lære dem om Jehovas organisation og vort arbejde? Med din hjælp kan de også få forståelse af vort arbejdes internationale karakter.

7 Har du tænkt på at bruge billederne som grundlag for at aflægge uformelle vidnesbyrd? Når slægtninge, naboer og andre kommer i dit hjem, kan du henlede deres opmærksomhed på billederne og måske indlede en samtale om sandheden. Måske går det op for dem at vi virkelig er et internationalt samfund af lovprisere af vor Gud, Jehova.

8 Ja, kalenderen for 1983 kan bruges til mange ting. Samler den ikke dine tanker mere om årsteksten? Hjælper den dig ikke til at overholde aftaler om genbesøg eller at aflægge særlige besøg hos interesserede som du har fundet i distriktet? Skriver du de timer og minutter du anvender i tjenesten, op på den, så du kan aflevere en nøjagtig rapport ved månedens slutning?

9 Hænger din kalender et praktisk sted? Hvor vil den gøre størst gavn for familien? Måtte den, som en daglig påmindelse om det åndelige, hjælpe os alle til at have orden i vor tilværelse. Jehova er ordenens Gud. (1 Kor. 14:33) Han ønsker at vi skal lade „alt ske sømmeligt og med orden“. (1 Kor. 14:40) Kalenderen for 1983 kan hjælpe os til at gøre dette.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del