Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/83 s. 3
  • Hjælpepionertjenesten — et springbræt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hjælpepionertjenesten — et springbræt
  • Rigets Tjeneste – 1983
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan kan den hjælpe dig?
  • Tillæg — Hjælpepionertjenesten — har du prøvet den?
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Et godt mål for det nye tjenesteår
    Rigets Tjeneste – 2007
  • Ønskes: 3000 hjælpepionerer
    Rigets Tjeneste – 1997
  • Skal du være hjælpepioner i april eller maj?
    Rigets Tjeneste – 1982
Se mere
Rigets Tjeneste – 1983
km 5/83 s. 3

Hjælpepionertjenesten — et springbræt

1 Et bogstaveligt springbræt er et værdifuldt redskab for gymnaster og artister når de udfører deres vanskelige øvelser. Men et symbolsk springbræt kan være endnu mere værdifuldt. En ordbog forklarer at et springbræt i denne betydning er ’noget som tjener en person til komme i gang med en åndelig virksomhed’ og gøre fremskridt. Kunne hjælpepionertjenesten være et sådant springbræt for dig?

2 Som et af Jehovas vidner er du uden tvivl interesseret i at gøre åndelige fremskridt og lade din fremgang blive kendt. (1 Tim. 4:15) Føler du at du har brug for at styrke din tro og knytte dig nærmere til Jehova? Vil du gerne være bedre til at bruge Bibelen og være mere sikker når du fremholder budskabet ved dørene? Kunne du tænke dig at lede flere bibelstudier? Rækker du ud efter at blive menighedstjener eller ældste? Eller har du alvorligt tænkt over muligheden for at tjene som almindelig pioner, missionær eller medlem af betelfamilien? Hjælpepionertjenesten kan være et springbræt som hjælper dig til at gøre sådanne fremskridt. Hvordan?

Hvordan kan den hjælpe dig?

3 Bliv mere åndeligsindet. Når du er hjælpepioner, bruger du mere tid til at tale om Gud. Hvilken virkning kan dette have på dig? En hjælpepioner siger: „Jeg strømmer over af glæde. Jeg føler mig så tilfreds, styrket og opmuntret.“ En anden hjælpepioner siger: „Jeg er lige blevet døbt. Jeg opfordrer alle unge til at knytte sig nærmere til Jehova.“ Der er ingen tvivl om at jo mere man taler om Gud og læser i hans ord, jo mere åndeligsindet bliver man. — Sl. 119:97-100.

4 Led flere bibelstudier. Vor tjeneste for Jehova går blandt andet ud på at gøre disciple. Det gør vi hovedsagelig ved at lede bibelstudier. Også her kan hjælpepionertjenesten være en hjælp for dig. En menighed rapporterede for nylig at 38 af dens 61 forkyndere var hjælpepionerer i en måned. Og resultatet? Der blev oprettet 66 nye studier! En hjælpepioner sagde. „Jeg er meget lykkelig for at gøre noget som Jehova har behag i. Jeg har oprettet fem nye studier.“ En anden sagde: „For første gang har jeg nu to studier. Jeg takker Jehova, som har hjulpet mig til at opdyrke den kærlighed man må have for at hjælpe folk.“ Når du ofte går ud i tjenesten, vil du have større mulighed for at finde retsindige som har lyst til at studere Bibelen.

5 Ræk ud efter at tjene som menighedstjener eller ældste. Når man i forkyndelsen taler med alle slags mennesker, hjælpes man til at opdyrke egenskaber som tålmodighed, dømmekraft, rimelighed og især evnen til at undervise. Man lærer at henvende sig til folk på den rigtige måde, og som hjælpepioner lærer man også at føre an i tjenesten og at bruge Bibelen godt. Alt dette er nyttige eller nødvendige egenskaber for brødre som ønsker at tjene som menighedstjenere eller ældste.

6 Ræk ud efter andre former for heltidstjeneste. Den erfaring du får som hjælpepioner kan være en meget værdifuld oplæring med henblik på almindelig pionertjeneste eller beteltjeneste. Mange af dem der nu er i missionærtjenesten, begyndte som hjælpepionerer. Hjælpepionertjenesten kan lære dig at planlægge din tid bedst muligt. Ligesom andre har gjort det, kan du lære at lægge dine personlige forhold sådan til rette at du kan være fast med i heltidstjenesten. Har du tænkt på at gøre heltidstjenesten til dit livsmål? Hjælpepionertjenesten kan være springbrættet.

7 Styrk din tro og knyt dig nær til Jehova. Som tiden er nu, kan vi ikke tage let på det at være stærke i troen og knytte os nær til Jehova. Hjælpepionertjenesten vil beskytte dig mod at glide ud i denne verdens „malstrøm“, idet du fylder din tid med sunde og rette gerninger. Benyt dig af denne foranstaltning idet du tænker på salmisten, der sagde: „At leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre [Jehova], at jeg kan vidne om alle dine gerninger.“ — Sl. 73:28.

8 Måtte dit ønske om at gøre fremskridt i Jehovas tjeneste blive opfyldt. Overvej under bøn at bruge hjælpepionertjenesten som et springbræt til at gøre yderligere fremskridt i udførelsen af hans vilje. — 1 Kor. 15:58.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del