„Hvordan skal man høre . . .?“
1 Forkyndelsen af Riget, der i vor tid udføres i hele verden i et omfang som aldrig før, vil snart være afsluttet. (Matt. 24:3, 14; Mark. 13:10) Tiden er præget af spænding, og vi føler at det haster med at fuldføre vort gudgivne hverv. Vi må bestandig tænke på at øge både kvaliteten og kvantiteten af vor tjeneste i videst muligt omfang. Hvorfor? Fordi der stadig væk er i snesevis af familier og enkeltpersoner rundt om i distrikterne som ikke har haft lejlighed til at høre troens budskab. Eftersom ’troen kommer af det man hører’, er det meget aktuelt at spørge: „Hvordan skal man høre uden at nogen forkynder?“ — Rom. 10:14, 17.
2 Nogle menigheder har gennemgået hele deres distrikt i forårskampagnen, mens andre ikke nåede det. Der er menigheder som har distrikter der ikke er blevet gennemgået det sidste halve år, eller endda i nogle tilfælde det sidste år. Der kan måske være tale om vanskeligere distrikter som ikke giver de store resultater eller som ligger afsides og kræver større ofre i form af transportpenge og køretid. Men også i sådanne distrikter bor der mennesker som har brug for at høre budskabet. Lad os samarbejde om at få dem gennemgået i sommermånederne. Hvis jeres menighed hører til dem der allerede har gennemgået hele distriktet i foråret, kan I tilbyde at hjælpe nabomenigheder eller andre menigheder som har svært ved at overkomme gennemgangen af deres distrikt.
3 Det gode sommervejr skulle give os mulighed for at gennemgå alle sådanne distrikter. Vi må forberede det godt og være indstillet på at gøre en målbevidst indsats. (Neh. 4:6; 1 Tim. 4:10) Som regel opnår vi gode resultater når vi arbejder med bladene i de sene eftermiddagstimer eller tidlige aftentimer. Målet bør være at dække hele distriktet med budskabet om Riget. De der viser interesse må noteres op, så man kan aflægge genbesøg eller opdyrke interessen ved brevskrivning. Hvorfor ikke organisere bilgrupper og planlægge hele dage i tjenesten, måske en weekend om måneden? Kom tidligt i gang. Køretiden kan udnyttes til drøftelse af dagsteksten og gennemgang af samtaleemnet. Tag madpakke med og udnyt tiden bedst muligt. Når flere slår sig sammen, er man også flere om at dele udgifterne. Det er rosværdigt at ’trælle sammen for at fremme den gode nyhed’! — Fil. 2:22.
4 Vi kan alle være med i dette vigtige arbejde. Ældre forkyndere kan også inviteres med på landture, selv om de må nøjes med at tage nogle få besøg. Og de der ikke har mulighed for at tage ud i fjerntliggende distrikter, kan yde en særlig indsats i nærliggende bydistrikter som af en eller anden grund ikke er blevet gennemarbejdet for nylig. Tænk på hvordan du personligt kan hjælpe andre til at høre den gode nyhed.
5 Erfarne og nye forkyndere kan sammen tage den udfordring op som det er at bringe Rigets budskab ud i sjældent gennemarbejdede distrikter. I nogle landdistrikter kan det være en fordel at skaffe et detaljeret kort hvor alle veje og huse er afsat. Planlæg at gennemgå distriktet systematisk for at få det størst mulige udbytte af den tid der er til rådighed. Når menighederne samarbejder med hinanden og alle er nidkære i tjenesten og organiserer arbejdet godt, skulle det være muligt for os at gennemgå hele distriktet mindst en gang om året.
6 Princippet „Hvordan skal man høre . . .?“ gælder også i forbindelse med at følge interessen op. Ved den enestående indsats der er ydet i hus-til-hus-forkyndelsen i de tre forårsmåneder er der uden tvivl opnået adskillige gode kontakter. Vi har allerede hørt om flere gode oplevelser. Mange viser en usædvanlig interesse for sandheden. Vi tilskynder alle forkyndere til at vise omsorg for disse mennesker og gøre en indsats for at genbesøge dem i den hensigt at opbygge troen hos dem. — Rom. 10:17.
7 Vi er alle medansvarlige for vore medmenneskers liv. (Ez. 33:6-9) Det besøg du aflægger er måske en af de sidste chancer som ’de der med rette er indstillet til evigt liv’ får for at komme til troen. (Apg. 13:48) Vi er blevet udsendt til at forkynde for alle som vil høre. Lad os derfor tale ’af oprigtighed, ja, som sendt af Gud, for Guds ansigt, i samfund med Kristus’. — 2 Kor. 2:17.