Forkyndelse i boligblokke — en udfordring!

I mange lande, også her i Danmark, er der en del menigheder hvis distrikt udelukkende eller hovedsagelig består af større og mindre boligkomplekser. Nogle menigheder har distrikter hvor der er udlejningsejendomme med boliger til folk med en forholdsvis lav indtægt, og andre har boligblokke med meget dyre lejligheder. Da forholdene varierer fra sted til sted og da nogle menigheder ikke har disse udfordringer, bør behandlingen af stoffet tilpasses de lokale forhold. Men da rådene og forslagene er baseret på grundlæggende principper, tror vi at de vil være til gavn for alle.

¹ Vi står over for en udfordring. Befalingen til at aflægge „et grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed“ har lydt. Efterkommer vi den? (Apg. 20:21, 24) Det er bydende nødvendigt. Hvorfor? Fordi der kun er en begrænset tid tilbage til at forkynde Riget og gøre disciple. (Matt. 24:14; 28:19, 20; 1 Kor. 7:29) Udfordringen omfatter en type distrikt som der bliver mere og mere af — lejligheder, ejerlejligheder, kollegier, elevboliger og forskellige former for kollektiver. På grund af den stigende kriminalitet prøver beboerne mange steder at sikre sig mod ubudne gæster ved at indføre forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Derfor kan det ofte være svært at få en personlig kontakt med beboerne. Dette er en udfordring.

² Da grundpriserne stiger overalt i verden, og ikke mindst i byområderne, bygges der flere og flere boligblokke og højhuse. Flere steder i København og andre større byer ændres boligsituationen ved at billige lejligheder og kontorer bliver lavet om til dyre lejligheder, og ikke mindst ejerlejligheder. Samtidig bygges der nye boligblokke i gamle kvarterer. I USA bor over en tredjedel i lejede boliger. I Danmark er det endnu flere, idet cirka to millioner mennesker bor i lejede boliger, ejerlejligheder, kollegieværelser og kollektiver af forskellig slags. Nogle menigheder i de større byer her i landet har kun distrikt i boligblokke. Udfordringen er derfor: Hvordan kan vi „aflægge et grundigt vidnesbyrd“ for de omkring to millioner mennesker som bor i boligblokke?

En positiv indstilling nødvendig

³ Hvis vi viger tilbage for at forkynde i opgange og boligblokke vil mange af dem ikke blive gennemarbejdet, eller i hvert fald ikke blive gennemarbejdet grundigt og effektivt. Det må indrømmes at denne form for forkyndelse ikke altid er let, men den første hindring der skal overvindes har ofte noget at gøre med vor indstilling.

⁴ Husk at de der bor i lejligheder sædvanligvis er gennemsnitsmennesker som os selv, folk med en almindelig uddannelse og et almindeligt arbejde. I mange tilfælde er det unge mennesker der lige er flyttet sammen eller blevet gift og derfor ikke har råd til at købe deres eget hus. Det kan også være ældre mennesker som er vokset op i en tid hvor der ikke var så mange midler til rådighed, og som nu bor i de billige lejligheder, ofte bygget specielt til pensionister. Men hvad omstændighederne end måtte være, så har beboerne de samme åndelige og følelsesmæssige behov som andre har. Forkyndere som har overvundet deres modvilje og fået en vis erfaring i at arbejde i boligblokke, har opdaget at det er et meget frugtbærende distrikt. I virkeligheden føler mange dygtige forkyndere stor glæde ved at arbejde i boligblokke, netop fordi de får mange gode resultater.

Hvorfor er det en udfordring?

⁵ Hvorfor synes det at være en større udfordring at aflægge vidnesbyrd i boligblokke? Lyt engang til hvad en inspektør med syv års erfaring siger: „På grund af den stigende vold og kriminalitet er mine lejeres hovedproblem sikkerhed.“

⁶ I såvel nye som ældre bebyggelser installeres der forskellige sikkerhedssystemer. Enkelte større ejerlejlighedskomplekser har endog ansat portnere og forskellige opsynsmænd der kontrollerer indgangene til boligblokken. Mange steder er der ringeklokker neden for opgangene, og flere og flere steder i Storkøbenhavn og i større provinsbyer installeres der et samtaleanlæg ved hoveddøren. Efter at have ringet på hos den enkelte beboer kan man tale med vedkommende, som derpå afgør om man skal lukkes ind. I sådanne boligkomplekser vil nogle af beboerne føle at vor tilstedeværelse i bygningen er en trussel mod deres sikkerhed.

⁷ En eventuel tøven vi måtte have over for arbejdet med at forkynde sådanne steder kan overvindes hvis vi husker at vore motiver er ædle og rette. Vi kommer ikke for at skade folk men for at hjælpe. Vi kommer fordi vi nærer en ægte kærlighed til Gud og næsten. Vi ønsker at hjælpe beboerne til at forstå dette og erkende at de ikke behøver at frygte noget fra Jehovas vidners side. — 2 Kor. 2:17; Ef. 6:15.

Hvis du bliver bedt om at gå

⁸ Hvad nu hvis viceværten eller inspektøren beder dig om at forlade bygningen? Sædvanligvis er det bedst at gå med det samme. Hvis det overhovedet er muligt bør vi undgå en konfrontation som kunne resultere i en henvendelse til politiet. Hvis situationen indbyder til det, kan vi taktfuldt og venligt forklare hensigten med vore besøg. „Vis forståelse for hans ansvar for at beskytte beboerne og vis at du gerne vil samarbejde med ham,“ foreslår en pioner som har stor erfaring i dette arbejde. I nogle tilfælde kan man få tilladelse til at fortsætte arbejdet i bygningen. Hvis det ikke er tilfældet bør man fortsat være elskværdig men hurtigt forlade stedet. — Kol. 4:6.

⁹ Husk at du ikke skal betragte inspektøren eller andre funktionærer som dine fjender. De har et arbejde de skal udføre, og i mange tilfælde har de ikke fordom specielt mod Jehovas vidner. „Portneren har af ejeren fået at vide at han ikke må lukke nogen ind,“ forklarer en inspektør som fører tilsyn med 62 lejligheder i en boligblok. „I sådanne boligkomplekser er det vores politik ikke at lade fremmede komme ind, undtagen dem der er blevet inviteret af en af beboerne.“

¹⁰ Vi kan stå over for den omstændighed at der findes vedtægter som giver de ansvarlige lov til at bestemme hvem der skal have fri adgang til en bygning og hvem der ikke skal have det. Hvis beboerne er gået med til en vedtægt af så vidtrækkende betydning kommer de under et vist „samfundsansvar“, og vi vil ikke insistere på at aflægge besøg hos dem. Det betyder imidlertid ikke at vi ikke vil prøve at aflægge et grundigt vidnesbyrd. Hvordan kan vi da tage denne udfordring op?

Kend dit distrikt

¹¹ Når som helst vi forkynder er det af stor betydning at vi er godt kendt med vort distrikt. Det gælder også når vi har et distrikt i boligblokke. Hver opgang og hver boligblok bør betragtes som noget særligt.

¹² Ved du hvilken slags mennesker der bor i de enkelte boligkomplekser? Er det især ældre? Enlige eller par? Store familier? Enlige mødre med børn? Bor der mange udlændinge? Er det mennesker med en lav indkomst der bor der, eller er det en bygning med et højt udviklet sikkerhedssystem som kun kan betales af de mere velstillede? Ligesom vi må være fleksible når vi rent bogstaveligt går fra hus til hus, må vi også være parate til at tilpasse vor præsentation når vi arbejder i de forskellige typer af boligblokke.

Hvordan man kommer ind

¹³ Intet kan erstatte en personlig samtale, ansigt til ansigt med et menneske. Dette bør vi først og fremmest prøve at opnå. Alt efter hvilken type boliger der er tale om, kan en eller to forkyndere måske få adgang til bygningen ved simpelt hen at vente indtil en af beboerne går ind i eller ud af bygningen. I sådanne tilfælde vil de ofte holde døren for dig, sådan at du kan gå ind i bygningen. Selv om dette ikke er muligt i bygninger med særlige sikkerhedssystemer, vil det mange steder være den enkleste måde at komme ind på.

¹⁴ Hvis der er samtaleanlæg ved hoveddøren vil forkynderen ofte, ved at bruge dette, finde en der vil lade ham komme ind i opgangen så de kan få en personlig samtale. Nogle forkyndere har opnået gode resultater ved straks at præsentere sig som Jehovas vidner og, hvis vedkommende ikke har interesse, da at spørge om de må blive lukket ind så de kan aflægge besøg hos de øvrige beboere. Andre har præsenteret sig ved navn og fortalt at de var i gang med at uddele læsestof af interesse for beboerne og har på denne måde fået adgang til bygningen. Hvis nogle, efter at have talt personligt med os, beder os forlade bygningen og igen bruge samtaleanlægget, bør vi gøre dette. Det tager ganske vist mere tid, men det vil i visse tilfælde hjælpe os til at undgå problemer.

¹⁵ Det er også vigtigt at finde de rigtige tidspunkter til at arbejde i boligkomplekser. I et stigende antal familier arbejder både mand og kone ude, og derfor træffer man kun få hjemme i dagtimerne. De der bor i sådanne distrikter sover ofte længe lørdag og søndag. Først på aftenen på hverdage samt lørdag og søndag eftermiddag er gode tidspunkter at arbejde i sådanne distrikter på. Hvis forkynderne arbejder i opgange tidligt om formiddagen i weekenderne vil de ofte forstyrre folk, og det resulterer i klager og utilsigtede konfrontationer.

¹⁶ Det har vist sig at de bedste resultater ofte opnås når mand og kone arbejder sammen i forkyndelsen eller hvis en af forældrene har et barn med. To søstre kan også arbejde sammen. Meget afhænger imidlertid af de lokale forhold, men I kan have dette i tanke når I tilrettelægger arbejdet i de boligblokke hvor det har været vanskeligt at få folk til at reagere positivt.

¹⁷ Når I går ind i opgangen, så stands ikke op lige inden for hoveddøren. Vær ikke tøvende. Gå i stedet beslutsomt hen til trappen eller elevatoren og tag op til den etage hvor I vil begynde. Når to forkyndere arbejder sammen bør de undgå længere personlige samtaler mellem besøgene. Derved undgår man at de der ser dem bliver mistænksomme.

Personlig fremtræden og opførsel

¹⁸ Har du en pæn fremtræden og er du klædt på en måde der sømmer sig for en forkynder af den gode nyhed? Dette er særlig vigtigt i visse boligblokke for at undgå unødige bekymringer eller spørgsmål. En pioner har gjort nogle iagttagelser i forbindelse med vidnearbejdet i boligblokke: „Det overraskede mig at opdage at hvis man er velklædt, vil folk lytte til en. De stopper op og lytter ofte med en særlig opmærksomhed.“

¹⁹ Forkyndere med store, tykke mapper eller tasker virker mistænkelige. En inspektør har sagt hvad lejerne tænker når de ser fremmede med store tasker: „Mon de har brækjern og andet indbrudsværktøj i deres mapper?“ Mange har erfaret at det er bedre at gå med en lille let mappe eller en skuldertaske.

²⁰ På dage med dårligt vejr bør du være særlig opmærksom på at bruge måtten inden du går ind. De der gør rent vil værdsætte dette og ikke føle at de af den grund skulle nægte os adgang.

²¹ Husk også at lyden forplanter sig i opgange. Vær derfor rolig og behersket; brug kun den stemmestyrke der er nødvendig for at den besøgte kan høre hvad der bliver sagt. To forkyndere der arbejder sammen bør tale til hinanden på en lavmælt måde da nogle af beboerne måske lytter efter hvad de siger. Ved at tale sammen på en rolig og behersket måde, uden dog at stå og hviske, vil man undgå at andre finder dem mistænkelige.

Ved døren

²² Hvordan banker du på en dør? Hvis man banker unødvendig hårdt og myndigt kan beboerne føle sig utrygge og blive skræmte. Hvis der er tale om døre ud til en korridor eller en lang gang, har nogle forkyndere fundet det bedst ikke at tage besøgene i rækkefølge. I stedet har de aflagt nogle besøg i den ene ende af gangen, hvorefter de har besøgt nogle i den anden ende af gangen. Sådan er de blevet ved indtil alle på denne etage er blevet besøgt.

²³ Inden folk åbner døren kigger de ofte gennem dørspionen, kighullet, for at se hvem det er der henvender sig. Hvis du ser at det er tilfældet, hvad kan du da gøre? En søster der har stor erfaring i dette arbejde siger: „Se direkte på dørspionen og nik venligt.“ Derved giver du til kende at du ved at der er nogen hjemme. Hvis beboeren spørger: „Hvem er det?“ kan du blot opgive dit eget og din medforkynders navn. Hvis dette ikke er nok til at få beboeren til at åbne døren, kan du fortælle at du er et af Jehovas vidner. Andre forkyndere nævner med det samme at de er Jehovas vidner, da de føler at det er det beboeren ønsker at vide.

²⁴ „Jeg sørger for at stå lige foran dørspionen sådan at beboeren kan se mig,“ siger en anden forkynder. „Jeg smiler som om jeg skulle fotograferes. Hvis jeg arbejder sammen med min kone sørger jeg for at hun også står så man kan se hende, da dette ofte får beboeren til ikke at være nervøs over dette uventede besøg.“

Undgå konfrontationer

²⁵ Hvis en modstander ønsker at tilkalde viceværten eller inspektøren er det bedst at forlade opgangen eller etagen og besøge beboerne på et andet tidspunkt. Det vil måske være godt at notere vedkommende op som en der ikke ønsker besøg eller gøre opmærksom på at det skal være det sidste besøg inden opgangen forlades. I nogle tilfælde vil det ikke være nok at man forlader etagen; ofte må man gå hen i en anden opgang eller i et andet boligkompleks for at undgå en mulig konfrontation med inspektøren eller viceværten. Hvis du kan arbejde fredeligt, uden konfrontationer, vil du kunne udrette langt mere.

²⁶ Viceværter, inspektører og enkelte lejere klager ofte over at blade eller traktater efterlades på en måde så de er synlige. „I næsten alle tilfælde,“ skriver en broder, „hvor vore brødre og søstre har anmodet om tilladelse til at arbejde i et større boligkompleks fik de tilladelsen på betingelse af at de ikke efterlod blade og traktater synlige. Traktater og blade der sidder i brevsprækken eller i døren virker som en invitation til indbrudstyve. Ydermere sker der let det at folk blot smider disse ting fra sig på gangen når de går ind.“ Hvis du derfor efterlader traktater eller løbesedler hos dem der ikke er hjemme, bør du være meget omhyggelig med at materialet kommer helt ind gennem brevsprækken eller under døren — sådan at det slet ikke kan ses.

²⁷ Som en opsummering kan det nævnes at de fleste boligblokke og komplekser kan gennemgås på den sædvanlige måde hvis blot vi vælger det rigtige tidspunkt og lægger diskretion og takt for dagen.

Hvis adgang nægtes

²⁸ Men lad os antage at du nægtes adgang til bygningen. Hvad kan du da gøre? Måske kan du skaffe en liste over beboerne sådan at du kan sende dem materiale. Hvis der er et sted hvor du kan lægge læsestof som beboerne kan tage med op, kan du bede om tilladelse til at komme med regelmæssige mellemrum og lægge blade, traktater eller løbesedler. Hvis der er en opslagstavle kan du spørge om du må benytte den til oplysninger om vort bibelstudieprogram og om hvor de der har interesse kan henvende sig. I udlandet har vi endog hørt om internt TV der er blevet brugt til annoncering af menighedens møder og vort bibelstudieprogram.

²⁹ Ovennævnte forslag virker. Bemærk følgende iagttagelse som en kredstilsynsmand har gjort: „I omkring 80-85 procent af alle bygninger med omfattende sikkerhedssystemer hvor vi tidligere blev nægtet adgang, har vi fået tilladelse til at foretage nogle henvendelser da vi kontaktede ejeren.“

³⁰ Her følger nogle forslag til hvordan man kan tage udfordringen op når man skal forkynde i boliger med sikkerhedsforanstaltninger:

□ Brug af samtaleanlæg

³¹ Samtaleanlægget i receptionen eller ved døren kan bruges til at få kontakt med de enkelte beboere i lejlighederne. Brug en kort indledning hvori du anmoder om at tale personligt med beboeren. Indøv på forhånd, sammen med en anden forkynder, hvad du vil sige og i hvilket tonefald du vil sige det.

□ Gadearbejde

³² Gadearbejde foran eller i umiddelbar nærhed af boligblokken er en effektiv måde at få kontakt med beboerne på hvis de bruger de offentlige transportmidler til og fra arbejde. Der kan udføres gadearbejde i formiddags- og eftermiddagstimerne når folk i almindelighed tager til og fra arbejde. Hvis flertallet af beboerne bruger bilen til og fra arbejde vil gadearbejde uden for bygningen kun have begrænset virkning.

□ Brug af telefonen

³³ Hvis det er muligt at få navnene på beboerne kan man ved hjælp af en telefonbog finde telefonnumrene. Hvis det ikke er muligt kan man som regel ved hjælp af en vejviser på det lokale bibliotek finde en liste over beboerne i hvert hjem og hver lejlighed i området. Oplysningerne kan fotokopieres, og hvis telefonnumrene ikke er anført kan de findes ved hjælp af telefonbogen. Når man én gang har fået navne og telefonnumre kan tjenestetilsynsmanden sørge for at der organiseres et telefondistrikt.

³⁴ Som ved alle andre former for tjeneste på arbejdsmarken er det vigtigt at føre fuldstændige og nøjagtige optegnelser. Før du ringer op har du allerede personens navn, adresse og telefonnummer; dette kan altså i forvejen skrives på din notatseddel. Giv plads til optegnelser om beboerens interesser og baggrund samt hvilke spørgsmål der er blevet drøftet ved såvel det første som de efterfølgende opkald.

³⁵ Foretag kun opringninger på fornuftige tidspunkter. Lad ikke telefonen ringe uophørligt. Hvis man lader den ringe et rimeligt antal gange vil det være tilstrækkeligt, da beboeren i en lejlighed aldrig kan være langt borte.

³⁶ Personen i den anden ende af ledningen kan ikke se dig, og derfor må du gøre din opringning så personlig som muligt. Hvordan? Fortæl først hvad du hedder, idet du nævner både for- og efternavn og ikke nøjes med blot at sige dit fornavn. Vort budskab forbindes med større værdighed når vi bruger vort fulde navn. For det andet kan du bruge beboerens navn i løbet af samtalen. For det tredje, vær sikker på at du lyder veloplagt, glad og ligetil, men altid på en værdig måde. For det fjerde, tal langsomt og artikuler tydeligt, lidt mere end du ville gøre under normale forhold. For det femte bør du gøre samtalen kort og allerede tidligt i den nævne Bibelen, måske allerede i de første sætninger. Hvis nogen tror at vi er sælgere kan vi rette misforståelsen ved at sige noget i denne retning: „Vi er ikke ude på at hverve medlemmer, indsamle penge eller tegne abonnement på aviser og ugeblade, men vort motiv er kærlighed til Gud og oprigtig interesse i vore medmennesker.“

³⁷ Da vi ikke kan se beboerens ansigtsudtryk og fornemme hans reaktion, bør vi opøve os i at tyde stemmeføringen sådan at vi kan vide hvilken retning samtalen skal tage.

³⁸ Når vi nærmer os afslutningen på samtalen er det godt at have et spørgsmål som beboeren kan tænke over, eller at sige noget der kan føre til en ny samtale eller et personligt besøg. De fleste mennesker er tilbageholdende med at få besøg af fremmede, så en afslutning som denne har vist sig at virke godt: „Det har været dejligt at tale med Dem/dig. Det er nogle interessante tanker De/du har gjort Dem/dig om livet, og den interesse De/du har i Bibelen er rosværdig. Vi besøger flere af Deres/dine naboer dér hvor De/du bor, og måske vil der vise sig en lejlighed hvor vi har mulighed for at træffe Dem/dig hjemme og tale med Dem/dig personligt.“

³⁹ Alt afhængigt af deres reaktion kan vi tilbyde dem en bog eller nogle blade og spørge hvornår det vil være passende at komme og aflevere dem. Det kan også være at vi bør vente med at tilbyde dem noget indtil vi har mødt dem personligt.

⁴⁰ Når vi har talt med nogle der viser interesse, er det bedre at træffe dem personligt efter den første eller anden opringning end at blive ved med at kontakte dem pr. telefon. Det kan vi så gøre ved at bruge ringeklokken og samtaleanlægget og sige at vi gerne vil hilse på dem personligt. Jo færre ord der tales i et samtaleanlæg, jo bedre.

⁴¹ At telefonforkyndelse kan give gode resultater fremgår af følgende oplevelse:

En mand der boede i et boligkompleks med omfattende sikkerhedsforanstaltninger reagerede på en pioners telefonopringning ved at sige: „Det kan lyde mærkeligt, men jeg har lige været ude for nogle alvorlige problemer, og lige før du ringede spekulerede jeg på om der virkelig findes en Gud og om han er interesseret i mennesker.“ Der blev truffet aftale om et besøg, og der er gode udsigter til et bibelstudium.

Tag udfordringen op

⁴² Vor opgave er at „aflægge et grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed“ idet vi prøver på at nå alle slags mennesker med budskabet om Riget. Mange steder opnås der gode resultater, hvilket understreger at der bor mange oprigtige mennesker i lejligheder i boligblokke. Når vi tager udfordringen op og ikke viger uden om arbejdet med at forkynde i boligblokke eller blot arbejder i dem på en overfladisk måde, kan vi sige at vi ikke alene aflægger et grundigt vidnesbyrd men også bevarer os ’rene for alles blod’. — Apg. 20:24, 26.

⁴³ Der bliver stadig flere boligblokke, hvad enten det er med ejerlejligheder eller lejeboliger. Der vil også blive stadig flere sikkerhedsforanstaltninger som kan vanskeliggøre vort arbejde. Spørgsmålet er om vi vil betragte denne udfordring på en optimistisk måde og foretage de nødvendige ændringer for at udføre arbejdet. Ved at gøre dette vil vi på rette måde skuldre vort gudgivne ansvar for at forkynde den gode nyhed og gøre disciple i vort distrikt, herunder også i boligblokke.

[Ramme på side 3]

Forkyndelse i boligblokke

• Bank behersket men bestemt

• Tal ikke for højt

• Indled på en venlig måde, fortæl hvad du hedder

• Kom hurtigt til sagen, forkyndelsen af Riget

• Tilbyd blade og bøger, men pres ikke

• Ban vej for en drøftelse en anden gang

[Ramme på side 4]

Hvad nu hvis . . . inspektøren eller viceværten beder dig gå?

En fornuftig forkynder vil . . . kort og venligt forklare hensigten med besøget. Hvis inspektøren stadig kræver at man går, vil forkynderen anerkende hans myndighed og gå stille og roligt

Hvad nu hvis . . . beboeren bliver ophidset over dit besøg?

En fornuftig forkynder vil . . . forblive rolig, afslutte besøget og gå til en anden etage eller forlade bygningen

Hvad nu hvis . . . beboeren afviser tilbudet?

En fornuftig forkynder vil . . . ikke presse men afslutte besøget på en positiv og venlig måde

Hvad nu hvis . . . inspektøren nægter dig adgang?

En fornuftig forkynder vil . . . anmode om hans hjælp til at kontakte beboerne på andre måder eller på andre tidspunkter

Hvad nu hvis . . . beboerne eller inspektøren truer med at tilkalde politiet?

En fornuftig forkynder vil . . . ikke gøre det til et stridsspørgsmål men vise at vedkommende ikke behøver at frygte Jehovas vidner