Vagttårnet på kassettebånd
1 Fra den 1. januar 1988 udvides ordningen i forbindelse med Vagttårnet på kassettebånd. Indtil nu har den været begrænset til blinde og svagtseende, men fra den 1. januar vil alle kunne abonnere på Vagttårnet på bånd.
2 Ordningen for blinde og svagtseende vil fortsætte som hidtil. Kassetterne udsendes og returneres gennem postvæsenet. For alle andre, såvel forkyndere som offentligheden, der abonnerer på Vagttårnet på bånd, vil båndene blive leveret gennem menigheden. Disse bånd skal ikke returneres, men hvis man efter nogen tid gerne vil af med båndene, er man meget velkommen til at returnere dem med bladbilen. Derved vil man bidrage til at dække nogle af de omkostninger som ikke helt dækkes af abonnementsprisen. Det vil altså være en hjælp for Selskabet hvis man returnerer båndene.
3 Abonnementsprisen for et år vil være følgende:
BÅND-M Menighedsforkyndere og offentligheden: kr. 250,00
BÅND-M Pionerer: kr. 210,00
BÅND-P Blinde og svagtseende: kr. 80,00
Abonnementerne kan kun tegnes for et år ad gangen, ikke halvårligt. Flere i en menighed kan være fælles om et abonnement, og man kan også tænke på interesserede som kunne have gavn af at høre disse bånd.
4 Abonnementerne bestilles gennem menigheden på abonnementskvitteringen M-101-D. I rubrikken „sprog“ skriver man „BÅND-P“ når det drejer sig om postbesørgede bånd til blinde og svagtseende, og „BÅND-M“ når det drejer sig om bånd til andre forkyndere, pionerer og offentligheden. Båndene vil blive udsendt samtidig med bladene og hvert bånd vil indeholde de fleste af de artikler der er i det pågældende blad. For at få båndene til de blade der kommer i 1988, skal man allerede nu i løbet af oktober måned aflevere sin bestilling til broderen der tager sig af regnskabet.
5 Ud over at blinde og svagtseende fortsat vil have gavn af denne ordning, er der nu givet mulighed for at flere kan få større udbytte af Vagttårnets betimelige og åndeligt styrkende indhold. Nogle vil måske lytte til oplæsningen når de kører i deres bil eller arbejder i hjemmet. Andre vil på grund af visse problemer med at læse få større udbytte af at lytte til båndene. De der gerne vil blive bedre til at læse op, blandt andet vore børn og dem der læser op ved møderne, kan bruge båndene som hjælp til at opnå større læsefærdighed.
6 Denne ordning giver os endnu en mulighed for at dække brødrenes og de interesseredes åndelige behov. I denne tid med åndelig hungersnød er det endnu et vidnesbyrd om at Jehova er med sit folk og dækker dets behov for „mad i rette tid“. — Matt. 24:45-47.