Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/88 s. 4
  • Fremholdelse af den gode nyhed — for alle

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fremholdelse af den gode nyhed — for alle
  • Rigets Tjeneste – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Forkyndelse på gader og andre offentlige steder
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med bladene
    Rigets Tjeneste – 1984
  • Forkynd den gode nyhed overalt
    Rigets Tjeneste – 1996
  • Fremholdelse af den gode nyhed — på gaden
    Rigets Tjeneste – 1975
  • Lad os finde de interesserede gennem effektivt gadearbejde
    Rigets Tjeneste – 1994
Se mere
Rigets Tjeneste – 1988
km 1/88 s. 4

Fremholdelse af den gode nyhed — for alle

1 Jesus Kristus var helt optaget af at forkynde for så mange mennesker som muligt. (Mark. 6:34; Joh. 4:7, 40, 41) Vi må også gøre alt hvad vi kan for at forkynde for så mange mennesker muligt. Livet står på spil — deres og vores. (1 Tim. 4:16) Vi ønsker at hjælpe andre til at lære Jehova Gud at kende så de kan påkalde hans navn i tro og blive frelst. — Apg. 2:21.

2 Et af de almindeligste problemer vi kommer ud for, hvad enten vi arbejder i byen eller på landet, er at træffe dem der ikke var hjemme ved første besøg. Har du forsøgt at komme igen senere samme dag? Eller har du prøvet en anden ugedag? Hvis man trods adskillige forsøg ikke har truffet nogen hjemme, kan man skrive et brev og sende det sammen med en traktat eller et blad. Sådanne breve skal altid være forsynet med forkynderens navn og adresse så modtageren kan se hvem der er afsender. Det er ikke tilstrækkeligt at underskrive sig med „et af Jehovas vidner“ eller som afsender skrive „Jehovas Vidners rigssal“.

3 I arbejdet fra hus til hus skal man ikke blot være opmærksom på dem man møder i husene eller i hjemmene. Vi er „menneskefiskere“ og derfor interesseret i mennesker lige meget hvor vi møder dem. (Matt. 4:19) I betragtning af hvor svært det ofte er at træffe nogen hjemme, vil det være inkonsekvent ikke at tage initiativet til at få en samtale i gang med alle som vi møder mellem besøgene, hvad enten det er på villaveje, i opgange eller i elevatorer. Hvis det kun bliver til en kort ordveksling kan vi aflevere en af de fire nye traktater: Hvorfor man kan stole på Bibelen, Hvad tror Jehovas Vidner?, Liv i en fredfyldt ny verden og Hvilket håb er der for de døde?

Forkyndelse på gader og andre offentlige steder

4 Forkyndelse på gader og andre offentlige steder er en glimrende metode til at træffe nogle af dem der ikke er hjemme når vi går fra hus til hus. Det er godt at prøve at komme i snak med folk. Nogle af indledningerne i ’Ræsonnerebogen’ kan let tilpasses til uformelle vidnesbyrd. De spørgsmål og problemer der er anført er aktuelle og interessevækkende og vil i mange tilfælde kunne føre til gode samtaler og måske føre til aflæggelse af mere omfattende vidnesbyrd.

5 Ud over denne form for uformel forkyndelse er der også det mere systematiske gadearbejde med bladene. Denne tjenestegren kan uden tvivl styrkes i mange menigheder. Det er let at udføre gadearbejde. Korte, venlige henvendelser til forbipasserende kan vække interesse og gøre det muligt at sprede de nye blade. I forretningstiden kan man tilbyde bladene mod et bidrag. Vi vil tilskynde alle forkyndere og pionerer til at benytte sig af dette i større udstrækning, da vi har større sikkerhed for at de der betaler for bladene, også læser dem. Det bidrag vi får ind for bladene vil give os mulighed for at hjælpe andre med bibelske bøger og blade.

6 Mange menigheder har aftalt bestemte tider hvor flere forkyndere deltager i gadearbejdet på samme tid. Det har en god virkning på distriktet, samtidig med at det hjælper flere i menigheden til at være med i denne tjenestegren. I andre menigheder deltager forkynderne i gadearbejdet på forskellige tidspunkter i ugens løb, ofte anført af flittige unge forkyndere og pionerer. Måske kan der gøres mere ved denne tjenestegren i jeres menighed. Hvis der er tilrettelagt særlige tidspunkter til gadearbejde, kunne du da være med regelmæssigt? Det vil helt sikkert give dig mere frimodighed og hjælpe dig til at røgte dit gudgivne ansvar som vægter. (Ez. 3:17-21) Mange af vore unge forkyndere har gennem gadearbejdet opelsket og opdyrket stor frimodighed. Denne frimodighed har hjulpet dem i skolen, på arbejdspladsen og til at fastholde pionertjenesten som mål.

7 Hvordan kan man tage sig af de interesserede man møder på gaden og opdyrke yderligere interesse og værdsættelse? Mange har opnået gode resultater ved simpelt hen at spørge de interesserede om deres adresse, sådan at de kunne besøge dem og tale med dem på et mere belejligt tidspunkt. Hvis det viser sig at de ikke bor i dit distrikt, kan du overgive besøget til den menighed hvor vedkommende bor. Den præsiderende tilsynsmand i din menighed vil uden tvivl være glad for at hjælpe dig med dette.

8 Det er Jehovas vilje at alle får lejlighed til at høre sandheden. „Lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åb. 22:17) Når vi oprigtigt bestræber os for at forkynde for alle, viser vi at vi elsker andre, sådan som Jehova gør. — Joh. 3:16.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del